Psalmorum 140
1 In finem. Psalmus David. [Eripe me, Domine, ab homine malo; a viro iniquo eripe me.
Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
2 Qui cogitaverunt iniquitates in corde, tota die constituebant prælia.
Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
3 Acuerunt linguas suas sicut serpentis; venenum aspidum sub labiis eorum.
de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
4 Custodi me, Domine, de manu peccatoris, et ab hominibus iniquis eripe me. Qui cogitaverunt supplantare gressus meos:
De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 absconderunt superbi laqueum mihi. Et funes extenderunt in laqueum; juxta iter, scandalum posuerunt mihi.
Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
6 Dixi Domino: Deus meus es tu; exaudi, Domine, vocem deprecationis meæ.
De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
7 Domine, Domine, virtus salutis meæ, obumbrasti super caput meum in die belli.
Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
8 Ne tradas me, Domine, a desiderio meo peccatori: cogitaverunt contra me; ne derelinquas me, ne forte exaltentur.
Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
9 Caput circuitus eorum: labor labiorum ipsorum operiet eos.
Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
10 Cadent super eos carbones; in ignem dejicies eos: in miseriis non subsistent.
Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
11 Vir linguosus non dirigetur in terra; virum injustum mala capient in interitu.
Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
12 Cognovi quia faciet Dominus judicium inopis, et vindictam pauperum.
En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
13 Verumtamen justi confitebuntur nomini tuo, et habitabunt recti cum vultu tuo.]
Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
