Psalmorum 138

1 Ipsi David. [Confitebor tibi, Domine, in toto corde meo, quoniam audisti verba oris mei. In conspectu angelorum psallam tibi;

Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

2 adorabo ad templum sanctum tuum, et confitebor nomini tuo: super misericordia tua et veritate tua; quoniam magnificasti super omne, nomen sanctum tuum.

Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

3 In quacumque die invocavero te, exaudi me; multiplicabis in anima mea virtutem.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Confiteantur tibi, Domine, omnes reges terræ, quia audierunt omnia verba oris tui.

Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

5 Et cantent in viis Domini, quoniam magna est gloria Domini;

Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

6 quoniam excelsus Dominus, et humilia respicit, et alta a longe cognoscit.

Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

7 Si ambulavero in medio tribulationis, vivificabis me; et super iram inimicorum meorum extendisti manum tuam, et salvum me fecit dextera tua.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

8 Dominus retribuet pro me. Domine, misericordia tua in sæculum; opera manuum tuarum ne despicias.]

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.