Psalmorum 132
1 Canticum graduum. [Memento, Domine, David, et omnis mansuetudinis ejus:
(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
2 sicut juravit Domino; votum vovit Deo Jacob:
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 Si introiero in tabernaculum domus meæ; si ascendero in lectum strati mei;
"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
4 si dedero somnum oculis meis, et palpebris meis dormitationem,
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
5 et requiem temporibus meis, donec inveniam locum Domino, tabernaculum Deo Jacob.
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
6 Ecce audivimus eam in Ephrata; invenimus eam in campis silvæ.
"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
7 Introibimus in tabernaculum ejus; adorabimus in loco ubi steterunt pedes ejus.
lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
8 Surge, Domine, in requiem tuam, tu et arca sanctificationis tuæ.
HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Sacerdotes tui induantur justitiam, et sancti tui exsultent.
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Propter David servum tuum non avertas faciem christi tui.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11 Juravit Dominus David veritatem, et non frustrabitur eam: De fructu ventris tui ponam super sedem tuam.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
12 Si custodierint filii tui testamentum meum, et testimonia mea hæc quæ docebo eos, et filii eorum usque in sæculum sedebunt super sedem tuam.
Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
13 Quoniam elegit Dominus Sion: elegit eam in habitationem sibi.
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 Hæc requies mea in sæculum sæculi; hic habitabo, quoniam elegi eam.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Viduam ejus benedicens benedicam; pauperes ejus saturabo panibus.
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 Sacerdotes ejus induam salutari, et sancti ejus exsultatione exsultabunt.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Illuc producam cornu David; paravi lucernam christo meo.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 Inimicos ejus induam confusione; super ipsum autem efflorebit sanctificatio mea.]
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
