< Psalmorum 115 >
1 Non nobis, Domine, non nobis, sed nomini tuo da gloriam:
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 super misericordia tua et veritate tua; nequando dicant gentes: Ubi est Deus eorum?
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Deus autem noster in cælo; omnia quæcumque voluit fecit.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Simulacra gentium argentum et aurum, opera manuum hominum.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 Os habent, et non loquentur; oculos habent, et non videbunt.
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 Aures habent, et non audient; nares habent, et non odorabunt.
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 Manus habent, et non palpabunt; pedes habent, et non ambulabunt; non clamabunt in gutture suo.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Similes illis fiant qui faciunt ea, et omnes qui confidunt in eis.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Domus Israël speravit in Domino; adjutor eorum et protector eorum est.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Domus Aaron speravit in Domino; adjutor eorum et protector eorum est.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Qui timent Dominum speraverunt in Domino; adjutor eorum et protector eorum est.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Dominus memor fuit nostri, et benedixit nobis. Benedixit domui Israël; benedixit domui Aaron.
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 Benedixit omnibus qui timent Dominum, pusillis cum majoribus.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Adjiciat Dominus super vos, super vos et super filios vestros.
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 Benedicti vos a Domino, qui fecit cælum et terram.
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Cælum cæli Domino; terram autem dedit filiis hominum.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Non mortui laudabunt te, Domine, neque omnes qui descendunt in infernum: ()
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 sed nos qui vivimus, benedicimus Domino, ex hoc nunc et usque in sæculum.]
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!