< Psalmorum 107 >
1 Alleluja. [Confitemini Domino, quoniam bonus, quoniam in sæculum misericordia ejus.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Dicant qui redempti sunt a Domino, quos redemit de manu inimici, et de regionibus congregavit eos,
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 a solis ortu, et occasu, ab aquilone, et mari.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Erraverunt in solitudine, in inaquoso; viam civitatis habitaculi non invenerunt.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Esurientes et sitientes, anima eorum in ipsis defecit.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur, et de necessitatibus eorum eripuit eos;
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 et deduxit eos in viam rectam, ut irent in civitatem habitationis.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 Quia satiavit animam inanem, et animam esurientem satiavit bonis.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Sedentes in tenebris et umbra mortis; vinctos in mendicitate et ferro.
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 Quia exacerbaverunt eloquia Dei, et consilium Altissimi irritaverunt.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 Et humiliatum est in laboribus cor eorum; infirmati sunt, nec fuit qui adjuvaret.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur; et de necessitatibus eorum liberavit eos.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Et eduxit eos de tenebris et umbra mortis, et vincula eorum dirupit.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Quia contrivit portas æreas, et vectes ferreos confregit.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Suscepit eos de via iniquitatis eorum; propter injustitias enim suas humiliati sunt.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Omnem escam abominata est anima eorum, et appropinquaverunt usque ad portas mortis.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur, et de necessitatibus eorum liberavit eos.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Misit verbum suum, et sanavit eos, et eripuit eos de interitionibus eorum.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Et sacrificent sacrificium laudis, et annuntient opera ejus in exsultatione.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Qui descendunt mare in navibus, facientes operationem in aquis multis:
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 ipsi viderunt opera Domini, et mirabilia ejus in profundo.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Dixit, et stetit spiritus procellæ, et exaltati sunt fluctus ejus.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Ascendunt usque ad cælos, et descendunt usque ad abyssos; anima eorum in malis tabescebat.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Turbati sunt, et moti sunt sicut ebrius, et omnis sapientia eorum devorata est.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur; et de necessitatibus eorum eduxit eos.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Et statuit procellam ejus in auram, et siluerunt fluctus ejus.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Et lætati sunt quia siluerunt; et deduxit eos in portum voluntatis eorum.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Et exaltent eum in ecclesia plebis, et in cathedra seniorum laudent eum.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Posuit flumina in desertum, et exitus aquarum in sitim;
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 terram fructiferam in salsuginem, a malitia inhabitantium in ea.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 Posuit desertum in stagna aquarum, et terram sine aqua in exitus aquarum.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 Et collocavit illic esurientes, et constituerunt civitatem habitationis:
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 et seminaverunt agros et plantaverunt vineas, et fecerunt fructum nativitatis.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Et benedixit eis, et multiplicati sunt nimis; et jumenta eorum non minoravit.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Et pauci facti sunt et vexati sunt, a tribulatione malorum et dolore.
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 Effusa est contemptio super principes: et errare fecit eos in invio, et non in via.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Et adjuvit pauperem de inopia, et posuit sicut oves familias.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Videbunt recti, et lætabuntur; et omnis iniquitas oppilabit os suum.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Quis sapiens, et custodiet hæc, et intelliget misericordias Domini?]
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!