Proverbiorum 8
1 [Numquid non sapientia clamitat, et prudentia dat vocem suam?
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2 In summis excelsisque verticibus supra viam, in mediis semitis stans,
Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 juxta portas civitatis, in ipsis foribus loquitur, dicens:
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4 O viri, ad vos clamito, et vox mea ad filios hominum.
Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Intelligite, parvuli, astutiam, et insipientes, animadvertite.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6 Audite, quoniam de rebus magnis locutura sum, et aperientur labia mea ut recta prædicent.
Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7 Veritatem meditabitur guttur meum, et labia mea detestabuntur impium.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Justi sunt omnes sermones mei: non est in eis pravum quid, neque perversum;
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 recti sunt intelligentibus, et æqui invenientibus scientiam.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
10 Accipite disciplinam meam, et non pecuniam; doctrinam magis quam aurum eligite:
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis, et omne desiderabile ei non potest comparari.]
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
12 [Ego sapientia, habito in consilio, et eruditis intersum cogitationibus.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
13 Timor Domini odit malum: arrogantiam, et superbiam, et viam pravam, et os bilingue, detestor.
HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Meum est consilium et æquitas; mea est prudentia, mea est fortitudo.
Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Per me reges regnant, et legum conditores justa decernunt;
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 per me principes imperant, et potentes decernunt justitiam.
ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
17 Ego diligentes me diligo, et qui mane vigilant ad me, invenient me.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Mecum sunt divitiæ et gloria, opes superbæ et justitia.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Melior est enim fructus meus auro et lapide pretioso, et genimina me argento electo.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 In viis justitiæ ambulo, in medio semitarum judicii:
Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21 ut ditem diligentes me, et thesauros eorum repleam.]
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
22 [Dominus possedit me in initio viarum suarum antequam quidquam faceret a principio.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Ab æterno ordinata sum, et ex antiquis antequam terra fieret.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Nondum erant abyssi, et ego jam concepta eram: necdum fontes aquarum eruperant,
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 necdum montes gravi mole constiterant: ante colles ego parturiebar.
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 Adhuc terram non fecerat, et flumina, et cardines orbis terræ.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Quando præparabat cælos, aderam; quando certa lege et gyro vallabat abyssos;
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 quando æthera firmabat sursum, et librabat fontes aquarum;
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 quando circumdabat mari terminum suum, et legem ponebat aquis, ne transirent fines suos; quando appendebat fundamenta terræ:
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 cum eo eram, cuncta componens. Et delectabar per singulos dies, ludens coram eo omni tempore,
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31 ludens in orbe terrarum; et deliciæ meæ esse cum filiis hominum.
leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Nunc ergo, filii, audite me: beati qui custodiunt vias meas.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33 Audite disciplinam, et estote sapientes, et nolite abjicere eam.
Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34 Beatus homo qui audit me, et qui vigilat ad fores meas quotidie, et observat ad postes ostii mei.
Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35 Qui me invenerit, inveniet vitam, et hauriet salutem a Domino.
Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36 Qui autem in me peccaverit, lædet animam suam; omnes qui me oderunt diligunt mortem.]
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
