Proverbiorum 13
1 [Filius sapiens doctrina patris; qui autem illusor est non audit cum arguitur.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
2 De fructu oris sui homo satiabitur bonis: anima autem prævaricatorum iniqua.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
3 Qui custodit os suum custodit animam suam; qui autem inconsideratus est ad loquendum, sentiet mala.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
4 Vult et non vult piger; anima autem operantium impinguabitur.
Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Verbum mendax justus detestabitur; impius autem confundit, et confundetur.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Justitia custodit innocentis viam, impietas autem peccatorem supplantat.]
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 [Est quasi dives, cum nihil habeat, et est quasi pauper, cum in multis divitiis sit.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Redemptio animæ viri divitiæ suæ; qui autem pauper est, increpationem non sustinet.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
9 Lux justorum lætificat: lucerna autem impiorum extinguetur.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
10 Inter superbos semper jurgia sunt; qui autem agunt omnia cum consilio, reguntur sapientia.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
11 Substantia festinata minuetur; quæ autem paulatim colligitur manu, multiplicabitur.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
12 Spes quæ differtur affligit animam; lignum vitæ desiderium veniens.]
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 [Qui detrahit alicui rei, ipse se in futurum obligat; qui autem timet præceptum, in pace versabitur. Animæ dolosæ errant in peccatis: justi autem misericordes sunt, et miserantur.
Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
14 Lex sapientis fons vitæ, ut declinet a ruina mortis.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
15 Doctrina bona dabit gratiam; in itinere contemptorum vorago.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Astutus omnia agit cum consilio; qui autem fatuus est aperit stultitiam.
Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
17 Nuntius impii cadet in malum; legatus autem fidelis, sanitas.
Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Egestas et ignominia ei qui deserit disciplinam; qui autem acquiescit arguenti glorificabitur.
Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
19 Desiderium si compleatur delectat animam; detestantur stulti eos qui fugiunt mala.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
20 Qui cum sapientibus graditur sapiens erit; amicus stultorum similis efficietur.]
Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
21 [Peccatores persequitur malum, et justis retribuentur bona.
Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
22 Bonus reliquit hæredes filios et nepotes, et custoditur justo substantia peccatoris.
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Multi cibi in novalibus patrum, et aliis congregantur absque judicio.
På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Qui parcit virgæ odit filium suum; qui autem diligit illum instanter erudit.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Justus comedit et replet animam suam; venter autem impiorum insaturabilis.]
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
