Mattheum 24
1 Et egressus Jesus de templo, ibat. Et accesserunt discipuli ejus, ut ostenderent ei ædificationes templi.
Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
2 Ipse autem respondens dixit illis: Videtis hæc omnia? amen dico vobis, non relinquetur hic lapis super lapidem, qui non destruatur.
Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
3 Sedente autem eo super montem Oliveti, accesserunt ad eum discipuli secreto, dicentes: Dic nobis, quando hæc erunt? et quod signum adventus tui, et consummationis sæculi? (aiōn g165)
Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" (aiōn g165)
4 Et respondens Jesus, dixit eis: Videte ne quis vos seducat:
Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!
5 multi enim venient in nomine meo, dicentes: Ego sum Christus: et multos seducent.
Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
6 Audituri enim estis prælia, et opiniones præliorum. Videte ne turbemini: oportet enim hæc fieri, sed nondum est finis:
Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.
7 consurget enim gens in gentem, et regnum in regnum, et erunt pestilentiæ, et fames, et terræmotus per loca:
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
8 hæc autem omnia initia sunt dolorum.
Men alt dette er Veernes Begyndelse.
9 Tunc tradent vos in tribulationem, et occident vos: et eritis odio omnibus gentibus propter nomen meum.
Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
10 Et tunc scandalizabuntur multi, et invicem tradent, et odio habebunt invicem.
Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.
11 Et multi pseudoprophetæ surgent, et seducent multos.
Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.
12 Et quoniam abundavit iniquitas, refrigescet caritas multorum:
Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
13 qui autem perseveraverit usque in finem, hic salvus erit.
Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
14 Et prædicabitur hoc Evangelium regni in universo orbe, in testimonium omnibus gentibus: et tunc veniet consummatio.
Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
15 Cum ergo videritis abominationem desolationis, quæ dicta est a Daniele propheta, stantem in loco sancto, qui legit, intelligat:
Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
16 tunc qui in Judæa sunt, fugiant ad montes:
da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;
17 et qui in tecto, non descendat tollere aliquid de domo sua:
den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
18 et qui in agro, non revertatur tollere tunicam suam.
og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!
19 Væ autem prægnantibus et nutrientibus in illis diebus!
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
20 Orate autem ut non fiat fuga vestra in hieme, vel sabbato:
Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;
21 erit enim tunc tribulatio magna, qualis non fuit ab initio mundi usque modo, neque fiet.
thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
22 Et nisi breviati fuissent dies illi, non fieret salva omnis caro: sed propter electos breviabuntur dies illi.
Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
23 Tunc si quis vobis dixerit: Ecce hic est Christus, aut illic: nolite credere.
Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
24 Surgent enim pseudochristi, et pseudoprophetæ: et dabunt signa magna, et prodigia, ita ut in errorem inducantur (si fieri potest) etiam electi.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
25 Ecce prædixi vobis.
Se, jeg har sagt eder det forud.
26 Si ergo dixerint vobis: Ecce in deserto est, nolite exire; Ecce in penetralibus, nolite credere.
Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
27 Sicut enim fulgur exit ab oriente, et paret usque in occidentem: ita erit et adventus Filii hominis.
Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
28 Ubicumque fuerit corpus, illic congregabuntur et aquilæ.
Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.
29 Statim autem post tribulationem dierum illorum sol obscurabitur, et luna non dabit lumen suum, et stellæ cadent de cælo, et virtutes cælorum commovebuntur:
Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
30 et tunc parebit signum Filii hominis in cælo: et tunc plangent omnes tribus terræ: et videbunt Filium hominis venientem in nubibus cæli cum virtute multa et majestate.
Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
31 Et mittet angelos suos cum tuba, et voce magna: et congregabunt electos ejus a quatuor ventis, a summis cælorum usque ad terminos eorum.
Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
32 Ab arbore autem fici discite parabolam: cum jam ramus ejus tener fuerit, et folia nata, scitis quia prope est æstas:
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
33 ita et vos cum videritis hæc omnia, scitote quia prope est, in januis.
Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
34 Amen dico vobis, quia non præteribit generatio hæc, donec omnia hæc fiant.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.
35 Cælum et terra transibunt, verba autem mea non præteribunt.
Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
36 De die autem illa et hora nemo scit, neque angeli cælorum, nisi solus Pater.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
37 Sicut autem in diebus Noë, ita erit et adventus Filii hominis:
Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
38 sicut enim erant in diebus ante diluvium comedentes et bibentes, nubentes et nuptum tradentes, usque ad eum diem, quo intravit Noë in arcam,
Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
39 et non cognoverunt donec venit diluvium, et tulit omnes: ita erit et adventus Filii hominis.
og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.
40 Tunc duo erunt in agro: unus assumetur, et unus relinquetur.
Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
41 Duæ molentes in mola: una assumetur, et una relinquetur.
To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
42 Vigilate ergo, quia nescitis qua hora Dominus vester venturus sit.
Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.
43 Illud autem scitote, quoniam si sciret paterfamilias qua hora fur venturus esset, vigilaret utique, et non sineret perfodi domum suam.
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
44 Ideo et vos estote parati: quia qua nescitis hora Filius hominis venturus est.
Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
45 Quis, putas, est fidelis servus, et prudens, quem constituit dominus suus super familiam suam ut det illis cibum in tempore?
Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
46 Beatus ille servus, quem cum venerit dominus ejus, invenerit sic facientem.
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
47 Amen dico vobis, quoniam super omnia bona sua constituet eum.
Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
48 Si autem dixerit malus servus ille in corde suo: Moram fecit dominus meus venire:
Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
49 et cœperit percutere conservos suos, manducet autem et bibat cum ebriosis:
og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
50 veniet dominus servi illius in die qua non sperat, et hora qua ignorat:
da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
51 et dividet eum, partemque ejus ponet cum hypocritis: illic erit fletus et stridor dentium.
og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
