Iohannem 7
1 Post hæc autem ambulabat Jesus in Galilæam: non enim volebat in Judæam ambulare, quia quærebant eum Judæi interficere.
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
2 Erat autem in proximo dies festus Judæorum, Scenopegia.
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 Dixerunt autem ad eum fratres ejus: Transi hinc, et vade in Judæam, ut et discipuli tui videant opera tua, quæ facis.
Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 Nemo quippe in occulto quid facit, et quærit ipse in palam esse: si hæc facis, manifesta teipsum mundo.
Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟
5 Neque enim fratres ejus credebant in eum.
Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
6 Dicit ergo eis Jesus: Tempus meum nondum advenit: tempus autem vestrum semper est paratum.
Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
7 Non potest mundus odisse vos: me autem odit, quia ego testimonium perhibeo de illo quod opera ejus mala sunt.
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 Vos ascendite ad diem festum hunc, ego autem non ascendo ad diem festum istum: quia meum tempus nondum impletum est.
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟
9 Hæc cum dixisset, ipse mansit in Galilæa.
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 Ut autem ascenderunt fratres ejus, tunc et ipse ascendit ad diem festum non manifeste, sed quasi in occulto.
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
11 Judæi ergo quærebant eum in die festo, et dicebant: Ubi est ille?
Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟
12 Et murmur multum erat in turba de eo. Quidam enim dicebant: Quia bonus est. Alii autem dicebant: Non, sed seducit turbas.
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand; ‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟
13 Nemo tamen palam loquebatur de illo propter metum Judæorum.
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 Jam autem die festo mediante, ascendit Jesus in templum, et docebat.
Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 Et mirabantur Judæi, dicentes: Quomodo hic litteras scit, cum non didicerit?
Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟
16 Respondit eis Jesus, et dixit: Mea doctrina non est mea, sed ejus qui misit me.
Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 Si quis voluerit voluntatem ejus facere, cognoscet de doctrina, utrum ex Deo sit, an ego a meipso loquar.
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 Qui a semetipso loquitur, gloriam propriam quærit; qui autem quærit gloriam ejus qui misit eum, hic verax est, et injustitia in illo non est.
Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 Nonne Moyses dedit vobis legem: et nemo ex vobis facit legem?
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟
20 Quid me quæritis interficere? Respondit turba, et dixit: Dæmonium habes: quis te quæret interficere?
Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟
21 Respondit Jesus et dixit eis: Unum opus feci, et omnes miramini:
Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 propterea Moyses dedit vobis circumcisionem (non quia ex Moyse est, sed ex patribus), et in sabbato circumciditis hominem.
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
23 Si circumcisionem accipit homo in sabbato, ut non solvatur lex Moysi: mihi indignamini quia totum hominem sanum feci in sabbato?
Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
24 Nolite judicare secundum faciem, sed justum judicium judicate.
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟
25 Dicebant ergo quidam ex Jerosolymis: Nonne hic est, quem quærunt interficere?
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
26 et ecce palam loquitur, et nihil ei dicunt. Numquid vere cognoverunt principes quia hic est Christus?
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 Sed hunc scimus unde sit: Christus autem cum venerit, nemo scit unde sit.
Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟
28 Clamabat ergo Jesus in templo docens, et dicens: Et me scitis, et unde sim scitis: et a meipso non veni, sed est verus qui misit me, quem vos nescitis.
Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 Ego scio eum: quia ab ipso sum, et ipse me misit.
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟
30 Quærebant ergo eum apprehendere: et nemo misit in illum manus, quia nondum venerat hora ejus.
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 De turba autem multi crediderunt in eum, et dicebant: Christus cum venerit, numquid plura signa faciet quam quæ hic facit?
Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟
32 Audierunt pharisæi turbam murmurantem de illo hæc: et miserunt principes et pharisæi ministros ut apprehenderent eum.
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 Dixit ergo eis Jesus: Adhuc modicum tempus vobiscum sum: et vado ad eum qui me misit.
Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
34 Quæretis me, et non invenietis: et ubi ego sum, vos non potestis venire.
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟
35 Dixerunt ergo Judæi ad semetipsos: Quo hic iturus est, quia non inveniemus eum? numquid in dispersionem gentium iturus est, et docturus gentes?
Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 quis est hic sermo, quem dixit: Quæretis me, et non invenietis: et ubi sum ego, vos non potestis venire?
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟
37 In novissimo autem die magno festivitatis stabat Jesus, et clamabat dicens: Si quis sitit, veniat ad me et bibat.
Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 Qui credit in me, sicut dicit Scriptura, flumina de ventre ejus fluent aquæ vivæ.
Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟
39 Hoc autem dixit de Spiritu, quem accepturi erant credentes in eum: nondum enim erat Spiritus datus, quia Jesus nondum erat glorificatus.
Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 Ex illa ergo turba cum audissent hos sermones ejus, dicebant: Hic est vere propheta.
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟
41 Alii dicebant: Hic est Christus. Quidam autem dicebant: Numquid a Galilæa venit Christus?
Andre sagde: „Dette er Kristus; ‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 nonne Scriptura dicit: Quia ex semine David, et de Bethlehem castello, ubi erat David, venit Christus?
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟
43 Dissensio itaque facta est in turba propter eum.
Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 Quidam autem ex ipsis volebant apprehendere eum: sed nemo misit super eum manus.
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
45 Venerunt ergo ministri ad pontifices et pharisæos. Et dixerunt eis illi: Quare non adduxistis illum?
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟
46 Responderunt ministri: Numquam sic locutus est homo, sicut hic homo.
Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟
47 Responderunt ergo eis pharisæi: Numquid et vos seducti estis?
Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
48 numquid ex principibus aliquis credidit in eum, aut ex pharisæis?
Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
49 sed turba hæc, quæ non novit legem, maledicti sunt.
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟
50 Dixit Nicodemus ad eos, ille qui venit ad eum nocte, qui unus erat ex ipsis:
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 Numquid lex nostra judicat hominem, nisi prius audierit ab ipso, et cognoverit quid faciat?
„Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟
52 Responderunt, et dixerunt ei: Numquid et tu Galilæus es? scrutare Scripturas, et vide quia a Galilæa propheta non surgit.
De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟
53 Et reversi sunt unusquisque in domum suam.
[Og de gik hver til sit Hus.]
