Job 34
1 Pronuntians itaque Eliu, etiam hæc locutus est:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 [Audite, sapientes, verba mea: et eruditi, auscultate me.
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 Auris enim verba probat, et guttur escas gustu dijudicat.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 Judicium eligamus nobis, et inter nos videamus quid sit melius.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 Quia dixit Job: Justus sum, et Deus subvertit judicium meum.
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 In judicando enim me mendacium est: violenta sagitta mea absque ullo peccato.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 Quis est vir ut est Job, qui bibit subsannationem quasi aquam:
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 qui graditur cum operantibus iniquitatem, et ambulat cum viris impiis?
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 Dixit enim: Non placebit vir Deo, etiam si cucurrerit cum eo.
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 Ideo, viri cordati, audite me: absit a Deo impietas, et ab Omnipotente iniquitas.
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 Opus enim hominis reddet ei, et juxta vias singulorum restituet eis.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Vere enim Deus non condemnabit frustra, nec Omnipotens subvertet judicium.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Quem constituit alium super terram? aut quem posuit super orbem quem fabricatus est?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Si direxerit ad eum cor suum, spiritum illius et flatum ad se trahet.
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 Deficiet omnis caro simul, et homo in cinerem revertetur.
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Si habes ergo intellectum, audi quod dicitur, et ausculta vocem eloquii mei:
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 numquid qui non amat judicium sanari potest? et quomodo tu eum qui justus est in tantum condemnas?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Qui dicit regi: Apostata; qui vocat duces impios;
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 qui non accipit personas principum, nec cognovit tyrannum cum disceptaret contra pauperem: opus enim manuum ejus sunt universi.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Subito morientur, et in media nocte turbabuntur populi: et pertransibunt, et auferent violentum absque manu.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 Oculi enim ejus super vias hominum, et omnes gressus eorum considerat.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 Non sunt tenebræ, et non est umbra mortis, ut abscondantur ibi qui operantur iniquitatem,
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 neque enim ultra in hominis potestate est, ut veniat ad Deum in judicium.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 Conteret multos, et innumerabiles, et stare faciet alios pro eis.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Novit enim opera eorum, et idcirco inducet noctem, et conterentur.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 Quasi impios percussit eos in loco videntium:
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 qui quasi de industria recesserunt ab eo, et omnes vias ejus intelligere noluerunt:
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 ut pervenire facerent ad eum clamorem egeni, et audiret vocem pauperum.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 Ipso enim concedente pacem, quis est qui condemnet? ex quo absconderit vultum, quis est qui contempletur eum, et super gentes, et super omnes homines?
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 Qui regnare facit hominem hypocritam propter peccata populi.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Quia ergo ego locutus sum ad Deum, te quoque non prohibebo.
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 Si erravi, tu doce me; si iniquitatem locutus sum, ultra non addam.
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 Numquid a te Deus expetit eam, quia displicuit tibi? tu enim cœpisti loqui, et non ego: quod si quid nosti melius, loquere.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 Viri intelligentes loquantur mihi, et vir sapiens audiat me.
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Job autem stulte locutus est, et verba illius non sonant disciplinam.
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Pater mi, probetur Job usque ad finem: ne desinas ab homine iniquitatis:
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 quia addit super peccata sua blasphemiam, inter nos interim constringatur: et tunc ad judicium provocet sermonibus suis Deum.]
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
