< Job 28 >
1 [Habet argentum venarum suarum principia, et auro locus est in quo conflatur.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
2 Ferrum de terra tollitur, et lapis solutus calore in æs vertitur.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Tempus posuit tenebris, et universorum finem ipse considerat: lapidem quoque caliginis et umbram mortis.
På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Dividit torrens a populo peregrinante eos quos oblitus est pes egentis hominis, et invios.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Terra de qua oriebatur panis, in loco suo igni subversa est.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 Locus sapphiri lapides ejus, et glebæ illius aurum.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Semitam ignoravit avis, nec intuitus est eam oculus vulturis.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 Non calcaverunt eam filii institorum, nec pertransivit per eam leæna.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Ad silicem extendit manum suam: subvertit a radicibus montes.
På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
10 In petris rivos excidit, et omne pretiosum vidit oculus ejus.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Profunda quoque fluviorum scrutatus est, et abscondita in lucem produxit.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 Sapientia vero ubi invenitur? et quis est locus intelligentiæ?
Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Nescit homo pretium ejus, nec invenitur in terra suaviter viventium.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Abyssus dicit: Non est in me, et mare loquitur: Non est mecum.
Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
15 Non dabitur aurum obrizum pro ea, nec appendetur argentum in commutatione ejus.
Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Non conferetur tinctis Indiæ coloribus, nec lapidi sardonycho pretiosissimo vel sapphiro.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Non adæquabitur ei aurum vel vitrum, nec commutabuntur pro ea vasa auri.
Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Excelsa et eminentia non memorabuntur comparatione ejus: trahitur autem sapientia de occultis.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Non adæquabitur ei topazius de Æthiopia, nec tincturæ mundissimæ componetur.
Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 Unde ergo sapientia venit? et quis est locus intelligentiæ?
Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Abscondita est ab oculis omnium viventium: volucres quoque cæli latet.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Perditio et mors dixerunt: Auribus nostris audivimus famam ejus.
Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
23 Deus intelligit viam ejus, et ipse novit locum illius.
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 Ipse enim fines mundi intuetur, et omnia quæ sub cælo sunt respicit.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Qui fecit ventis pondus, et aquas appendit in mensura.
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
26 Quando ponebat pluviis legem, et viam procellis sonantibus:
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 tunc vidit illam et enarravit, et præparavit, et investigavit.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Et dixit homini: Ecce timor Domini, ipsa est sapientia; et recedere a malo, intelligentia.]
Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."