Job 19
1 Respondens autem Job, dixit:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 [Usquequo affligitis animam meam, et atteritis me sermonibus?
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
3 En decies confunditis me, et non erubescitis opprimentes me.
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Nempe etsi ignoravi, mecum erit ignorantia mea.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 At vos contra me erigimini, et arguitis me opprobriis meis.
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Saltem nunc intelligite quia Deus non æquo judicio afflixerit me, et flagellis suis me cinxerit.
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Ecce clamabo, vim patiens, et nemo audiet; vociferabor, et non est qui judicet.
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 Semitam meam circumsepsit, et transire non possum: et in calle meo tenebras posuit.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Spoliavit me gloria mea, et abstulit coronam de capite meo.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Destruxit me undique, et pereo: et quasi evulsæ arbori abstulit spem meam.
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
11 Iratus est contra me furor ejus, et sic me habuit quasi hostem suum.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Simul venerunt latrones ejus, et fecerunt sibi viam per me, et obsederunt in gyro tabernaculum meum.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 Fratres meos longe fecit a me, et noti mei quasi alieni recesserunt a me.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Dereliquerunt me propinqui mei, et qui me noverant obliti sunt mei.
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Inquilini domus meæ et ancillæ meæ sicut alienum habuerunt me, et quasi peregrinus fui in oculis eorum.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Servum meum vocavi, et non respondit: ore proprio deprecabar illum.
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
17 Halitum meum exhorruit uxor mea, et orabam filios uteri mei.
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Stulti quoque despiciebant me: et cum ab eis recessissem, detrahebant mihi.
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
19 Abominati sunt me quondam consiliarii mei, et quem maxime diligebam, aversatus est me.
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Pelli meæ, consumptis carnibus, adhæsit os meum, et derelicta sunt tantummodo labia circa dentes meos.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Miseremini mei, miseremini mei saltem vos, amici mei, quia manus Domini tetigit me.
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
22 Quare persequimini me sicut Deus, et carnibus meis saturamini?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Quis mihi tribuat ut scribantur sermones mei? quis mihi det ut exarentur in libro
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 stylo ferreo et plumbi lamina, vel celte sculpantur in silice?
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
25 Scio enim quod redemptor meus vivit, et in novissimo die de terra surrecturus sum:
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
26 et rursum circumdabor pelle mea, et in carne mea videbo Deum meum:
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 quem visurus sum ego ipse, et oculi mei conspecturi sunt, et non alius: reposita est hæc spes mea in sinu meo.
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
28 Quare ergo nunc dicitis: Persequamur eum, et radicem verbi inveniamus contra eum?
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
29 Fugite ergo a facie gladii, quoniam ultor iniquitatum gladius est: et scitote esse judicium.]
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
