Job 18
1 Respondens autem Baldad Suhites, dixit:
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 [Usque ad quem finem verba jactabitis? intelligite prius, et sic loquamur.
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Quare reputati sumus ut jumenta, et sorduimus coram vobis?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4 Qui perdis animam tuam in furore tuo, numquid propter te derelinquetur terra, et transferentur rupes de loco suo?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 Nonne lux impii extinguetur, nec splendebit flamma ignis ejus?
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Lux obtenebrescet in tabernaculo illius, et lucerna quæ super eum est extinguetur.
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Arctabuntur gressus virtutis ejus, et præcipitabit eum consilium suum.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8 Immisit enim in rete pedes suos, et in maculis ejus ambulat.
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9 Tenebitur planta illius laqueo, et exardescet contra eum sitis.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Abscondita est in terra pedica ejus, et decipula illius super semitam.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11 Undique terrebunt eum formidines, et involvent pedes ejus.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Attenuetur fame robur ejus, et inedia invadat costas illius.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13 Devoret pulchritudinem cutis ejus; consumat brachia illius primogenita mors.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Avellatur de tabernaculo suo fiducia ejus, et calcet super eum, quasi rex, interitus.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Habitent in tabernaculo illius socii ejus qui non est; aspergatur in tabernaculo ejus sulphur.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16 Deorsum radices ejus siccentur: sursum autem atteratur messis ejus.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Memoria illius pereat de terra, et non celebretur nomen ejus in plateis.
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Expellet eum de luce in tenebras, et de orbe transferet eum.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Non erit semen ejus, neque progenies in populo suo, nec ullæ reliquiæ in regionibus ejus.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 In die ejus stupebunt novissimi, et primos invadet horror.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Hæc sunt ergo tabernacula iniqui, et iste locus ejus qui ignorat Deum.]
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
