< Isaiæ 12 >
1 [Et dices in die illa: Confitebor tibi, Domine, quoniam iratus es mihi; conversus est furor tuus, et consolatus es me.
På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.
2 Ecce Deus salvator meus; fiducialiter agam, et non timebo: quia fortitudo mea et laus mea Dominus, et factus est mihi in salutem.
Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
3 Haurietis aquas in gaudio de fontibus salvatoris.
I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder
4 Et dicetis in die illa: Confitemini Domino et invocate nomen ejus; notas facite in populis adinventiones ejus; mementote quoniam excelsum est nomen ejus.
og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!
5 Cantate Domino, quoniam magnifice fecit; annuntiate hoc in universa terra.
Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!
6 Exsulta et lauda, habitatio Sion, quia magnus in medio tui Sanctus Israël.]
Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!