< زەبوورەکان 87 >

زەبوورێکی کوڕانی قۆرەح. گۆرانییەک. خودا لە کێوی پیرۆز بناغەکانی شارەکەی دانا، 1
(Af Koras Sønner. En Salme. En Sang.) Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær,
یەزدان دەروازەکانی سییۆنی لە هەموو ماڵی یاقوب خۆشتر دەوێت. 2
Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
ئەی شاری خودا، بە شکۆمەندی باست کراوە: 3
Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. (Sela)
«ئەوانەی دەمناسن ناویان دەهێنمەوە یادم، خەڵکی ڕاهەب و بابل لەنێویاندان، لەگەڵ فەلەستیە و سور و خەڵکی کوش، سەبارەت بە ئەوان دەگوترێت:”ئەم کەسە لە سییۆن لەدایک بووە.“» 4
Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der.
دەربارەی سییۆن دەگوترێ: «ئەمە و ئەوەی تێدا لەدایک بووە و خودای هەرەبەرز خۆی دەیچەسپێنێت.» 5
Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt.
یەزدان لە پەڕتووکی گەلاندا تۆماری دەکات: «ئەمە لە سییۆن لەدایک بووە.» 6
HERREN tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, en anden der. (Sela)
سەماکەران گۆرانی دەڵێن: «هەموو سەرچاوەکانم لە تۆوەیە.» 7
Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"

< زەبوورەکان 87 >