< زەبوورەکان 37 >

زەبوورێکی داود. بەهۆی خراپەکاران مەراق مەخۆ، بەغیلی بە بەدکاران مەبە، 1
(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
چونکە وەک گیان، زوو وشک دەبن، وەک گژوگیای سەوز زوو سیس دەبن. 2
Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
پشت بە یەزدان ببەستە و چاکە بکە، لەسەر خاکەکە نیشتەجێ بە و چاودێری دڵسۆزی بکە. 3
Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
خۆشی لە یەزدان ببینە، داواکارییەکانی دڵت پێدەبەخشێت. 4
da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
ڕێگای خۆت بە یەزدان بسپێرە و متمانەی پێ بکە و ئەو ئاوا دەکات: 5
Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
ڕاستودروستیت وەک ڕووناکی دەردەخات، بێتاوانییەکەت وەک خۆری نیوەڕۆ. 6
og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
لەبەردەم یەزدان بێدەنگ بە و بە ئارامییەوە چاوەڕێی بکە، کاتێک ئەوانە لە ڕێگاکانیان سەردەکەون، کاتێک فرتوفێڵەکانیان جێبەجێ دەکەن، مەراق مەخۆ. 7
Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
لە تووڕەیی هێوربەوە و خۆت لە قین لابدە. مەراق مەخۆ، دەنا بەرەو خراپەت دەبات. 8
Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
بەدکاران دوایان دەبڕدرێتەوە، بەڵام ئەوانەی ئومێدیان بە یەزدانە، دەبنە میراتگری خاکەکە. 9
Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
پاش ماوەیەکی کەم بەدکار نامێنێت، دەڕوانیتە شوێنەکەی، لەوێ نەماوە. 10
En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
بەڵام بێفیزەکان دەبن بە میراتگری خاکەکە و خۆشی لە زۆری ئاشتی دەبینن. 11
Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
خراپەکار پیلان لە دژی کەسی ڕاستودروست دادەڕێژێت و ددانی لێ جیڕدەکاتەوە، 12
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
بەڵام پەروەردگار پێی پێدەکەنێت، چونکە دەزانێت ڕۆژی دێت. 13
men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
بەدکاران شمشێر هەڵدەکێشن و کەوانەکانیان دەچەمێننەوە، بۆ ئەوەی هەژار و نەدارەکان بپێکن، بۆ سەربڕینی ئەوانەی ڕێگایان ڕاستە. 14
De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
بەڵام شمشێرەکانیان دەچێتە ناو دڵی خۆیان، کەوانەکانیان تێکدەشکێت. 15
men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
ئەو کەمەی کە کەسی ڕاستودروست هەیەتی، لە سامانی گەلێک بەدکاران باشترە، 16
Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
چونکە بەدکارەکان بازوویان دەشکێت، بەڵام یەزدان پشتی ڕاستودروستان دەگرێت. 17
thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
یەزدان تەمەنی ئەوانە دەزانێت کە بێ کەموکوڕین، هەتاهەتایە میراتیان دەمێنێت. 18
HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
لە ڕۆژگاری بەڵا شەرمەزار نابن، لە ڕۆژگاری قاتوقڕیدا تێر دەبن. 19
de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
بەڵام بەدکاران دەفەوتێن، دوژمنەکانی یەزدانیش وەک گوڵی کێوی لەناودەچن، وەک دووکەڵ لەناودەچن. 20
Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
بەدکاران قەرز دەکەن و پێیان نادرێتەوە، بەڵام ڕاستودروستەکان بە دڵفراوانییەوە دەبەخشن. 21
Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
ئەوانەی یەزدان بەرەکەتداری کردوون دەبن بە میراتگری خاکەکە، بەڵام ئەوانەی بەر نەفرەتی کەوتوون دوایان دەبڕدرێتەوە. 22
de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
یەزدان هەنگاوەکانی مرۆڤ دەچەسپێنێ، بە ڕێگاکەی دڵخۆش دەبێ. 23
Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
ئەگەر پێی بخزێت، ناکەوێت، چونکە یەزدان بە دەستی خۆی پشتی دەگرێت. 24
om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
من گەنج بووم و ئێستا پیرم، هەرگیز نەمبینی ڕاستودروست وازی لێ بهێنرێت، یان منداڵەکانی سواڵی نان بکەن. 25
Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
هەردەم دڵفراوانە و قەرز دەدات، منداڵەکانیشی بەرەکەتدار دەبن. 26
han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
لە بەدکاری لابدە و چاکە بکە، ئینجا هەتاهەتایە لە خاکەکە نیشتەجێ دەبیت، 27
Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
چونکە یەزدان حەز لە دادپەروەری دەکات، واز لە خۆشەویستانی ناهێنێ. هەتاهەتایە دەپارێزرێن، بەڵام منداڵەکانی بەدکاران دوایان دەبڕدرێتەوە. 28
thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
ڕاستودروستان دەبن بە میراتگری خاکەکە و هەتاهەتایە لەسەری نیشتەجێ دەبن. 29
de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
دەمی پیاوچاک بە دانایی دەدوێت، زمانیشی باسی دادپەروەری دەکات. 30
Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
فێرکردنی خودای خۆی لەناو دڵیەتی، بۆیە پێی ناخلیسکێت. 31
sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
بەدکار خۆی مات دەکات بۆ ڕاستودروست، هەوڵدەدات بیکوژێت، 32
Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
بەڵام یەزدان لەبەردەستی بەجێی ناهێڵێت، ناهێڵێ لە دادگاش تاوانبار بکرێت. 33
men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
چاوەڕێی یەزدان بکە و ڕێگای ئەو بگرە. ئەویش بەرزت دەکاتەوە و دەتکات بە میراتگری خاکەکە، کاتێک بەدکاران دوایان دەبڕدرێتەوە، دەیانبینیت. 34
Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
بەدکارم دی بێ ویژدان بوو، وەک دار ئورزێکی سەوز لە خاکێکی بەپیت گەشەی دەکرد، 35
Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
بەڵام زوو تێپەڕی و نەما، هەرچەند بۆی گەڕام بەڵام دیار نەبوو. 36
men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
بڕوانە مرۆڤی بێ کەموکوڕی، سەیری مرۆڤی ڕاست بکە، مرۆڤی ئاشتیخواز دواڕۆژی هەیە. 37
Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
بەڵام هەموو یاخیبووەکان لەناودەچن، دواڕۆژی بەدکاران دەبڕدرێتەوە. 38
men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
ڕزگاریی ڕاستودروستان لەلایەن یەزدانەوە دێت، ئەو قەڵای ئەوانە لە کاتی تەنگانە. 39
De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
یەزدان یارمەتییان دەدات و دەربازیان دەکات، لە بەدکاران دەربازیان دەکات و ڕزگاریان دەکات، چونکە پەنا بۆ ئەو دەبەن. 40
HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

< زەبوورەکان 37 >