< زەبوورەکان 107 >

ستایشی یەزدان بکەن، لەبەر ئەوەی چاکە، خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی هەتاهەتاییە. 1
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
با ئەوانەی یەزدان کڕینیەوە بەسەرهاتی خۆیان بگێڕنەوە، ئەوانەی لە دەستی دوژمن کڕینیەوە، 2
Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
لە وڵاتانەوە کۆی کردنەوە، لە ڕۆژهەڵات و ڕۆژئاوا، لە باکوور و باشوورەوە: 3
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
هەندێک گومڕابوون لە چۆڵەوانی، لە بیابان، ڕێگایان بۆ شاری نیشتەجێبوونیان نەدۆزییەوە. 4
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
برسی و تینوو بوون، گیانیان داهێزرا. 5
de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
ئینجا لە تەنگانەیاندا هاواریان بۆ یەزدان کرد، ئەویش لە ناخۆشییەکانیان دەربازی کردن. 6
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
ڕابەرایەتی کردن بۆ ڕێگای ڕاست، بۆ ئەوەی بچن بۆ شاری نیشتەجێبوون. 7
og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
با ئەوان ستایشی یەزدان بکەن بۆ خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی، بۆ کارە سەرسوڕهێنەرەکانی بۆ ئادەمیزاد، 8
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
چونکە گیانێکی تینووی تێرکرد، گیانێکی برسی پڕکرد لە چاکە. 9
Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
هەندێک دانیشتن لە تاریکی و سێبەری مەرگ، لە دیلیێتی ئازار و ئاسن، 10
De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
چونکە لە قسەکانی خودا یاخی بوون، سووکایەتییان بە ڕاوێژی هەرەبەرز کرد. 11
fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
لەبەر ئەوە پشتیان لەژێر باردا چەمایەوە، کەوتن و کەس نەبوو یارمەتییان بدات. 12
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
ئینجا لە تەنگانەیاندا هاواریان بۆ یەزدان کرد، ئەویش لە ناخۆشییەکانیان ڕزگاری کردن. 13
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
لە تاریکی و سێبەری مەرگ دەریهێنان، کۆت و زنجیرەکانی پچڕاندن. 14
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
با ئەوان ستایشی یەزدان بکەن بۆ خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی، بۆ کارە سەرسوڕهێنەرەکانی بۆ ئادەمیزاد، 15
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
چونکە دەروازەی بڕۆنزی تێکشکاند، شیشە ئاسنەکانی شکاند. 16
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
هەندێک بوونە گێل لە ڕێگای یاخیبوونیان و لە گوناهەکانیان تووشی ناخۆشی دەبن. 17
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
قێزیان لە هەموو خواردنێک بووەوە، لە دەروازەکانی مەرگ نزیک بوونەوە. 18
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
ئینجا لە تەنگانەیاندا هاواریان بۆ یەزدان کرد، ئەویش لە ناخۆشییەکانیان ڕزگاری کردن. 19
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
فەرمایشتی خۆی نارد و چاکی کردنەوە، لە فەوتان دەربازی کردن. 20
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
با ئەوان ستایشی یەزدان بکەن بۆ خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی، بۆ کارە سەرسوڕهێنەرەکانی بۆ ئادەمیزاد، 21
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
با قوربانی سوپاسگوزاری بکەن، بە هەلهەلەوە باسی کردارەکانی بکەن. 22
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
هەندێک بە کەشتی دابەزینە ناو دەریا، ئەوانەی لە دەریای گەورە بازرگانییان دەکرد. 23
De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
ئەوان کارەکانی یەزدانیان بینی، کارە سەرسوڕهێنەرەکانی لە قووڵایی. 24
blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
بە قسەی ئەو ڕەشەبا هەستا، شەپۆلەکانی بەرزکردەوە. 25
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
بەرز دەبنەوە بۆ ئاسمان، دادەبەزنە ناو قووڵاییەکان، گیانیان لە مەترسی دەتوێتەوە. 26
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
وەک سەرخۆش سەرسم دەدەن و بە ئەملا و ئەولادا دەکەون، نازانن چی دەکەن. 27
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
ئینجا لە تەنگانەیاندا هاواریان بۆ یەزدان کرد، ئەویش لە ناخۆشییەکانیان دەربازی کردن. 28
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
ڕەشەبای هێدی کردەوە بۆ ئارامی، شەپۆلەکانی بێدەنگ کرد. 29
skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
دڵخۆش بوون، چونکە شەپۆلەکان هێمن بوونەوە، گەیاندیانی بەو بەندەرەی دەیانویست. 30
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
با ئەوان ستایشی یەزدان بکەن بۆ خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی، بۆ کارە سەرسوڕهێنەرەکانی بۆ ئادەمیزاد، 31
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
با لەناو کۆڕی خەڵک بەرزی بکەنەوە، لە ئەنجومەنی پیرەکان ستایشی بکەن. 32
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
ڕووباری کردە بیابان و سەرچاوەی ئاوەکانی کردە زەوی تینوو، 33
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
خاکی بە پیتی کردە زەوی بێ کەڵک، لەبەر خراپەی ئەوانەی تێیدا دانیشتبوون. 34
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
بیابانی کردە گۆمە ئاو و زەوی وشکی کردە سەرچاوەی ئاوەکان. 35
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
برسییەکانی لەوێ نیشتەجێ کرد، شاری نیشتەجێبوونیان دامەزراند. 36
der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
کێڵگەیان چاند و ڕەزەمێویان ڕواند، دەغڵیان بە بەروبووم بوو. 37
tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
بەرەکەتداری کردن و زۆر زیاد بوون، ئاژەڵی ئەوانی کەم نەکردەوە. 38
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
ئینجا کەم بوونەوە و چەمانەوە، لەژێر باری خراپەکاری و ناخۆشی. 39
De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
ئەوەی ڕیسوایی بەسەر میرەکاندا دەڕێژێت، لە چۆڵەوانییەکی بێ ڕێگا گومڕای کردن. 40
han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
بەڵام هەژاری لە زەلیلی بەرز کردەوە، وەک ڕانە مەڕ بنەماڵەی ئەوانی زیاد کرد. 41
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
سەرڕاستەکان ئەمە دەبینن و دڵخۆش دەبن، بەڵام هەموو خراپەکاران دەمیان دەگیرێت. 42
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
کێ دانایە، با سەرنج بداتە ئەمانە و لە خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی یەزدان تێبگات. 43
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!

< زەبوورەکان 107 >