< پەندەکانی سلێمان 1 >

پەندەکانی سلێمانی کوڕی داود، پاشای ئیسرائیل، 1
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
بۆ زانینی دانایی و تەمبێکردن، بۆ پەیبردن بە وشەکانی تێگەیشتن، 2
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
بۆ وەرگرتنی تەمبێکردن و وریایی، ڕاستودروستی و دادپەروەری و ڕاستەڕێیی، 3
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
بۆ بەخشینی ژیری بە ساویلکە، بە لاویش زانیاری و سەلیقە، 4
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
(دانا گوێی لێ دەگرێت و فێربوونی زیاد دەبێت، تێگەیشتووش ڕاوێژی باشی دەست دەکەوێت،) 5
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
بۆ تێگەیشتنی پەند و نموونە، قسەی دانایان و مەتەڵەکانیان. 6
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
لەخواترسی سەرەتای زانیارییە، بەڵام گێلەکان سووکایەتی بە دانایی و تەمبێکردن دەکەن. 7
HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
ڕۆڵە، گوێ لە تەمبێکردنی باوکت بگرە و فێرکردنی دایکت پشتگوێ مەخە، 8
Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
چونکە تاجەگوڵینەی نیعمەتن بۆ سەرت، گەردانەن بۆ ملت. 9
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
ڕۆڵە، ئەگەر گوناهباران فریویان دایت، ڕازی مەبە. 10
Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
ئەگەر گوتیان: «لەگەڵمان وەرە، بۆسە بۆ خوێنڕشتن بنێینەوە، بەبێ هۆ بۆ بێتاوانێک خۆمان مات بکەین، 11
Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
وەک جیهانی مردووان بە زیندووێتی هەڵیانلووشین و بە ساغی وەک ئەوانەی لە گۆڕ دەنرێن. (Sheol h7585) 12
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven. (Sheol h7585)
هەموو گەنجینەیەکی بەهادار دەدۆزینەوە و ماڵمان پڕ دەکەین لە دەستکەوت. 13
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
پشکی خۆت هەڵبدە ناومان، بە هەموومان یەک کیسەمان دەبێت.» 14
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
ڕۆڵە، لەگەڵیان بە ڕێگادا مەڕۆ، پێیەکانت قەدەغە بکە لە ڕێڕەوەکانیان، 15
— min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
چونکە پێیەکانیان بەرەو خراپە ڕادەکەن، بۆ خوێنڕشتن پەلە دەکەن. 16
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
بێ سوودە دانانەوەی تۆڕ لەبەرچاوی هەموو باڵدارێک. 17
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
بۆ خوێنی خۆیان بۆسەیان ناوەتەوە، خۆیان تەنها بۆ گیانی خۆیان ماتداوە. 18
de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
ئاوایە ڕێچکەی هەموو ئەوانەی بەدوای دەستکەوتی ناڕەواوەن، سەری خاوەنی دەخوات. 19
Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
دانایی لە کۆڵان هاوار دەکات، لە گۆڕەپانەکان دەنگ بەرز دەکاتەوە، 20
Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
لە شەقامە قەرەباڵغەکاندا بانگ دەکات، لە دەروازەی شارەکاندا قسەی خۆی دەکات: 21
oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
«هەتا کەی ئەی ساویلکەکان حەز لە ساویلکەیی دەکەن؟ هەتا کەی گاڵتەجاڕان بە گاڵتەکردن دڵخۆش دەبن، گێلەکانیش ڕقیان لە زانیاری دەبێتەوە؟ 22
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
بگەڕێنەوە کاتێک سەرزەنشتتان دەکەم! ئینجا ڕۆحی خۆمتان بەسەردا دەڕێژم، وشەکانی خۆمتان پێ دەناسێنم. 23
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
بەڵام بانگهێشتم کردن، ڕەتتان کردەوە، دەستم درێژکرد، کەس گوێی پێنەدا، 24
Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
هەموو ڕاوێژێکی منتان پشتگوێ خست، سەرزەنشتی منتان وەرنەگرت، 25
men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
جا منیش لە کارەساتتان پێدەکەنم. گاڵتە دەکەم کە ترستان لێ نیشت، 26
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
کە ترستان وەک گەردەلوول لێ نیشت و وێرانیتان وەک ڕەشەبا هاتە سەر و تەنگانە و ناخۆشی بەسەرتانی دادا. 27
naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
«ئینجا بانگم دەکەن، بەڵام من وەڵام نادەمەوە، بە پەرۆشییەوە بەدوامدا دەگەڕێن بەڵام نامدۆزنەوە. 28
Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
لەبەر ئەوەی ڕقیان لە زانیاری بووەوە، لەخواترسییان هەڵنەبژارد، 29
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
لەبەر ئەوەی ڕاوێژی منیان وەرنەگرت، بە سووکییەوە تەماشای هەموو سەرزەنشتەکانی منیان کرد، 30
mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
بۆیە لە بەرهەمی ڕێگای خۆیان دەخۆن، لە بەری پیلانەکانیان تێر دەبن، 31
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
چونکە هەڵگەڕانەوەی ساویلکەکان دەیانکوژێت، بێباکی گێلەکان لەناویان دەبات. 32
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
بەڵام ئەوەی گوێ لە من بگرێت بە ئاسوودەیی نیشتەجێ دەبێت، لە ترسی خراپە دەحەسێتەوە.» 33
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

< پەندەکانی سلێمان 1 >