On Lal Solomon 2

1 Ros inima se na in acn Sharon pa nga, Oana sie ros kiuf infahlfal uh.

Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje

2 Oana sie ros kiuf inmasrlon kokul uh, Ouinge el su saok sik inmasrlon mutan uh.

Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

3 Oana soko sak apple inmasrlon sak inima uh, Ouinge lumweyen el su saoklana sik inmasrlon mukul saya uh. Nga lungse na muta ye lulin sak apple soko inge. Ke nga ema fahko kac uh arulana emwem.

Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.

4 El usyula nu in acn in orek kufwa lal Ac olak flag in lungse lal fuk.

Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.

5 Folokonak ku luk ke raisin, Ac akwoyela ikok ke apple uh! Nga kuf na pwaye ke nunkeyen lungse lom.

Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.

6 Nga ilung lac paol lasa, Ac lac paol layot kafisyuyang nu yorol.

Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.

7 Kowos mutan Jerusalem, wulema nu sik Ke inen kosro mui ac kato inima uh, Lah kowos fah tia oru kutena ma in lusrong pacl in pwar lasr uh.

Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!

8 Nga lohng pusren el su nga lungse. El kasrma srosro fineol uh, El yume tupalma inging uh nu yuruk.

Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.

9 Kawuk luk ah el oana soko kosro gazelle, Oana soko deer fusr mukul. El a tu pesinka uh. El ngetma ke winto ah, Ac yoryor ke lisrlisr wasengseng uh.

Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

10 Ma se luk ah el kasma nu sik. Verse Lun Mukul Se Fahsru, kuiyuk, Kom su oaskulana, fahsru kital som.

Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!

11 Pacl mihsrisr uh safla; ac af uh wanginla;

Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,

12 Ros uh fokla yen nukewa inimae. Inge pacl in on; Pusren wuleoa uh lohngyuk in acn sesr.

Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;

13 Fokinsak fig uh mutawauk in mwesrla; Foulin ros ke grape uh akkengyela acn uh. Fahsru, kom su saok sik, Kom su oaskulana sik, fahsru wiyu.

Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,

14 Kom oana sie wuleoa su muta In luf pe fulu uh. Nga ke liye ngetnget oasku se lom an; Nga ke lohngak pusra kato se lom.

min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.

15 Ros ke ima in grape lasr uh farngelik tari, Kut enenu in sruokya kosro fox srisrik uh meet liki elos kunausla ima lasr uh.

Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

16 Ma na luk pa mukul se nga lungse, ac nga ma na lal. El mukena kite un kosro natul uh inmasrlon ros kiuf uh

Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;

17 Nwe ke na engyengsrik in lotu uh tuhme, Ac lohsr uh wanginla. Folokla, kom su saok sik, kasrla oana soko gazelle mui, Oana soko deer mukul el kasrusr ke tohktok lun eol uh.

til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!