Psalm 91

1 El su som nu yurin LEUM GOD in suk misla, Su muta ye lulin poun God Kulana,

Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

2 El ku in fahk nu sel, “Kom mwe loeyuk ac lango luk. Kom God luk, ac nga lulalfongi in kom.”

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.

3 El fah karingin kom liki mwe ongoiya su oan in lukma, Ac liki kutena mas keok.

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

4 El fah afinkomi ke posohksok lal. Kom fah moulla ke karinginyuk lal. Pwaye lal ac fah mwe loeyuk lom ac mwe karingin lom.

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

5 Kom fah tia sangeng ke kutena mwe sensen ke fong Ku ke mwe ngal ke len,

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,

6 Ku ke mwe misa in lohsr uh, Ku ke ma koluk su sikyak ke len.

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

7 Sahp sie tausin ac fah misa siskom Ku ngoul tausin raunikomla, Tusruktu kom ac fah tia sis kutena ma.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;

8 Kom fah ngetang ac liye Ouiyen kaiyuk nu sin mwet koluk.

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

9 Kom oru tuh LEUM GOD Elan mwe loango lom, El su Fulatlana El nien muta lom.

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

10 Ke ma inge wangin ma koluk fah tuku nu fom, Wangin mwe kunausla fah apkuran nu inkul sum.

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

11 God El fah sap lipufan lal in liyekomyang Ac karingin kom yen nukewa kom fahsr nu we.

thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;

12 Elos fah kafiskomyak inpaolos Tuh niom fah tia ngalyak fin eot uh.

de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;

13 Kom ac fah lolongya lion ac wet, Aok, lion sulallal ac wet pwasin.

du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.

14 God El fahk, “Nga ac fah molelos su lungse nga, Ac karinganulos su akilenyu lah nga LEUM GOD.

»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

15 Ke elos pang nu sik, nga fah topkolos; Ke elos sun mwe ongoiya, nga fah muta yorolos, Nga fah molelosla ac akfulatyalos.

kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;

16 Nga ac fah sang moul loes nu selos Ac molelosla.”

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«