Psalm 73

1 [Psalm lal Asaph] Pwaye God El kulang nu sin Israel, Aok, nu selos su nasnas insialos.

En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

2 Tusruktu apkuran nga in fuhleak, Ac lulalfongi luk apkuran in wanginla.

Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

3 Ke nga liye wo ouiya nu sin mwet koluk, Nga srangesroayak kaclos.

thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;

4 Elos tia pula ngal, Manolos ku na ac fokoko.

thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

5 Elos tiana keok oana kutu mwet uh, Ac elos tia wi pulakin mwe lokoalok su sun mwet saya.

de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

6 Arulana kalem filang lalos oana soko ah in walwal, Ac sulallal lalos oana nuknuk elos nukum.

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

7 Insialos sessesla ke nunak koluk, Ac nunkalos kafofo ke sukyen pwapa sulallal.

Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

8 Elos isrun mwet ngia, ac kaskas ke ma koluk, Elos inse fulat ac elos pwapa in akkeokye mwet saya.

I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

9 Elos kaskas koluk ke God inkusrao, Ac sap keke nu sin mwet fin faclu ke inse fulat lalos.

de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.

10 Oru, finne mwet lun God, elos forang pac nu selos, Ac lulalfongi ma nukewa elos fahk.

(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)

11 Elos fahk, “God El tia ku in etu; El su Fulatlana tia ku in konauk!”

De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«

12 Pa inge ouiyen mwet koluk uh. Pus ma lalos, ac pacl nukewa fisrasrna elos in sifilpa konauk kutu.

Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!

13 Mea pwaye lah wanginna sripa ke nga srike in moul nasnas Ac tia oru kutena ma koluk?

Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

14 O God, kom akkeokyeyu len nufon; Ke lotutang nukewa kom kaiyu.

jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!

15 Nga fin fahk kain kas inge, Na ma nga oru uh ac oana ngan tia sie sin mwet lom.

Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«

16 Nga srike in nunku ke ouiya se inge Tuh arulana upa nga in kalem kac,

Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

17 Nwe ke nga som nu in lohm mutal sin God. Toko nga fah kalem kac lah mea ac sikyak nu sin mwet koluk uh.

Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

18 Kom ac fah fuhlelosi in acn musresre, Ac oru tuh elos in putatyang nu in ongoiya lulap.

Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

19 Elos sa na in kunausyukla, Ac saflaiyalos elos ac misa ke misa na koluk.

Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!

20 Elos oana sie mweme su wanginla ke lotutang. Ke kom tukakek, O Leum, na elos wanginla.

De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.

21 Ke nunak luk uh upa Ac insiuk keok,

Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

22 Nga lalfonla oana soko kosro, Ac nga tia ku in kalem ke nunak lom.

var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

23 Tusruktu, nga apkuran nu yurum pacl e nukewa; Ac kom sruokya pouk.

Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

24 Kom kolyu ke oakwuk lom, Ac tok kom fah eisyu nu yurum ke sunak.

du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.

25 Mea pac nga fah enenu inkusrao sayom? Ac ke kom oasr yuruk, mea pac nga enenu fin faclu?

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!

26 Sahp nunak luk, ac monuk, ac munasla, Tusruktu God El ku luk; El mukefanna pa nga enenu.

Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

27 Pwayena lah elos su siskomla elos ac fah tuhlac; Kom fah kunauselosla su tia pwaye nu sum.

Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.

28 A funu nga, fuka woiya ke nga apkuran nu sin God, In konauk molela yurin LEUM GOD Fulat, Ac in fahkak ma nukewa El oru!

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.