Psalm 73

1 [Psalm lal Asaph] Pwaye God El kulang nu sin Israel, Aok, nu selos su nasnas insialos.

Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

2 Tusruktu apkuran nga in fuhleak, Ac lulalfongi luk apkuran in wanginla.

Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

3 Ke nga liye wo ouiya nu sin mwet koluk, Nga srangesroayak kaclos.

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

4 Elos tia pula ngal, Manolos ku na ac fokoko.

Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

5 Elos tiana keok oana kutu mwet uh, Ac elos tia wi pulakin mwe lokoalok su sun mwet saya.

De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

6 Arulana kalem filang lalos oana soko ah in walwal, Ac sulallal lalos oana nuknuk elos nukum.

Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

7 Insialos sessesla ke nunak koluk, Ac nunkalos kafofo ke sukyen pwapa sulallal.

Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

8 Elos isrun mwet ngia, ac kaskas ke ma koluk, Elos inse fulat ac elos pwapa in akkeokye mwet saya.

De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

9 Elos kaskas koluk ke God inkusrao, Ac sap keke nu sin mwet fin faclu ke inse fulat lalos.

De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

10 Oru, finne mwet lun God, elos forang pac nu selos, Ac lulalfongi ma nukewa elos fahk.

Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

11 Elos fahk, “God El tia ku in etu; El su Fulatlana tia ku in konauk!”

Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

12 Pa inge ouiyen mwet koluk uh. Pus ma lalos, ac pacl nukewa fisrasrna elos in sifilpa konauk kutu.

Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

13 Mea pwaye lah wanginna sripa ke nga srike in moul nasnas Ac tia oru kutena ma koluk?

Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

14 O God, kom akkeokyeyu len nufon; Ke lotutang nukewa kom kaiyu.

Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

15 Nga fin fahk kain kas inge, Na ma nga oru uh ac oana ngan tia sie sin mwet lom.

Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

16 Nga srike in nunku ke ouiya se inge Tuh arulana upa nga in kalem kac,

Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

17 Nwe ke nga som nu in lohm mutal sin God. Toko nga fah kalem kac lah mea ac sikyak nu sin mwet koluk uh.

indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

18 Kom ac fah fuhlelosi in acn musresre, Ac oru tuh elos in putatyang nu in ongoiya lulap.

Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

19 Elos sa na in kunausyukla, Ac saflaiyalos elos ac misa ke misa na koluk.

Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

20 Elos oana sie mweme su wanginla ke lotutang. Ke kom tukakek, O Leum, na elos wanginla.

De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

21 Ke nunak luk uh upa Ac insiuk keok,

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

22 Nga lalfonla oana soko kosro, Ac nga tia ku in kalem ke nunak lom.

da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

23 Tusruktu, nga apkuran nu yurum pacl e nukewa; Ac kom sruokya pouk.

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

24 Kom kolyu ke oakwuk lom, Ac tok kom fah eisyu nu yurum ke sunak.

Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

25 Mea pac nga fah enenu inkusrao sayom? Ac ke kom oasr yuruk, mea pac nga enenu fin faclu?

Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

26 Sahp nunak luk, ac monuk, ac munasla, Tusruktu God El ku luk; El mukefanna pa nga enenu.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

27 Pwayena lah elos su siskomla elos ac fah tuhlac; Kom fah kunauselosla su tia pwaye nu sum.

Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

28 A funu nga, fuka woiya ke nga apkuran nu sin God, In konauk molela yurin LEUM GOD Fulat, Ac in fahkak ma nukewa El oru!

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.