Psalm 69

1 [Psalm lal David] Moliyula, O God; Tuh kof uh lapak sun inkwawuk.

(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

2 Nga tili in acn furarrar na loal, Ac wangin acn nga in tu fac. Nga oasr in kof loallana, Ac noa uh apkuran in utiyuwi.

jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

3 Nga totola in tung; Kapinsrulyuk paola. Mutuk munasla Ke nga tupan kasru lom.

træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

4 Elos su srungayu ke wangin sripa Elos pus liki na aunsifuk. Mwet lokoalok luk fahk kas kikiap lainyu; Elos arulana fokoko ac kena in uniyuwi. Elos oru nga folokonang ma su nga tia pisrala.

flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

5 O God, ma koluk luk tiana wikla liki kom, Kom etu lupan nikin luk.

Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

6 Nikmet lela tuh nga in akmwekinyalos su lulalfongi kom, O LEUM GOD Kulana. Nikmet lela in nga pa pwanang pilesreyuk elos su alu nu sum, O God lun Israel.

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

7 Ke sripom nga akkolukyeyuk, Ac mwekin apinyula.

Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

8 Nga oana sie mwet tia eteyuk sin mwet lik, Ac oana sie mwetsac in sou luk.

fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

9 Moniyuk luk nu ke Tempul lom firirrir in nga oana sie e; Ac kas in akkoluk lun mwet keim putati nu fuk.

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

10 Nga sifacna akpusiselyeyu ke lalo luk, Ac mwet uh fahk kas in akkolukyeyu.

jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

11 Nga nokomang nuknuk in asor Ac elos isrunyu.

i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

12 Elos sramsramkinyu inkanek uh, Ac mwet sruhi elos kinala on keik.

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

13 A funu nga, LEUM GOD, nga ac pre nu sum; Topukyu, O God, in pacl kom sulela, Topukyu ke lungse yohk lom, Ke sripen kom akpwayeye wulela lom in molela.

Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

14 Moliyula tuh nga in tia tili yen furarrar, Langoeyula liki mwet lokoalok luk, Ac liki inkof loal.

Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

15 Tia lela sronot in afinyula, Nikmet lela nga in walomla yen loal Ku tili nu in kulyuk.

lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

16 Topukyu, O LEUM GOD, ke wolana lun lungse kawil lom; Ke pakoten lom, kom in forma nu sik.

Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

17 Nikmet okanla motom liki mwet kulansap lom, Nga muta in ongoiya lulap — topukyu inge!

dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

18 Kaluku nu yuruk ac moliyula. Moliyula liki mwet lokoalok luk.

kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

19 Kom etu lupan kas koluk lun mwet uh keik, Ac lupan akmwekin ac aklusrongten orek nu sik. Kom liye mwet lokoalok luk nukewa.

Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

20 Kas in akkoluk lalos kunausla insiuk, Ac nga muta in ongoiya. Nga finsrak mu ac oasr pakomuta nu sik, tuh pa wangin, Nga nunku mu ac oasr mwet tuku akwoyeyu, a wangin.

Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

21 Ke nga masrinsral, elos se pwasin, Ac ke nga malu, elos se vinegar nimuk.

de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

22 Lela tepu lalos in ekla mwe kwasrip nu selos; Lela kufwa mutal lalos in mwe lusla nu selos.

Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

23 Oru tuh mutalos in kunla, Ac oru tuh fintokolos in munas pacl e nukewa.

lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

24 Okoaung mulat lom nu faclos; Ac lela kasrkusrak lom in ukwalos ac sruokolosi.

Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

25 Lela iwen aktuktuk lalos in pisala, Ac in wangin mwet moul lula in lohm nuknuk selos.

deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

26 Elos kalyaelos su kom kai, Ac elos kaskas ke keok lun mwet su kom kanteya.

Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

27 Kom in simusla ma koluk lalos nukewa, Ac tia lela elos in wi eis molela sum.

Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

28 Lela tuh inelos in iyukla liki book in moul, Ac lela elos in tia wi sikyak inmasrlon mwet suwoswos lom.

lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

29 A nga muta in keok ac ongoiya, Srukyuyak, O God, ac moliyula!

Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

30 Nga ac fah kaksakin God ke soko on; Nga ac fah akkalemye fulat lal ke nga sang kulo nu sel.

Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

31 Ma inge mwe akinsewowoye LEUM GOD, yohk liki in kisakin cow, Aok, yohk liki kisakin cow mukul ma matula ac oasr koac kac.

det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

32 Ke mwet su muta in ongoiya elos ac liye ma inge, elos ac engan; Ac fah mwe akkeye insien mwet su alu nu sin God.

Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

33 LEUM GOD El porongalos su muta in enenu Ac El tia mulkunulosla su muta in presin.

Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

34 Kaksakin God, kusrao ac faclu, Meoa ac ma nukewa loac.

Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

35 Tuh God El fah molela Jerusalem Ac sifil musaeak siti in Judah. Mwet lun God elos ac fah muta we, ac acn we ac fah ma lalos.

thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

36 Tuh fwilin tulik nutin mwet kulansap lal fah usrui acn inge, Ac elos su lungse El, fah muta we.

hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.