Psalm 68

1 [Psalm lal David] God El tuyak ac akfahsryelik mwet lokoalok lal. Elos su srungal elos kutangyukla ac kaingelik.

Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.

2 Oana ke kulasr uh ukukla, ouinge God El luselosla. Oapana ke wax uh kofelik ke e uh, Ouinge mwet koluk elos wanginla ye mutun God.

Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.

3 A mwet suwoswos elos insewowo ac engan ye mutal; Elos insewowo ac sasa ke engan.

Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.

4 On nu sin God, yuk on in kaksak nu sel; Kowos srukak pusren on ac akfulatye El su kasrusr fin pukunyeng uh! Inel pa LEUM GOD— kowos in engan ye mutal!

Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.

5 God, su muta in Tempul mutal sel, El nunku ke tulik mukaimtal, ac El karinganang katinmas.

Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.

6 El sang acn in muta lun mwet mukaimtal, Ac el kolla mwet kapir nu ke sukosok ac engan, A elos su lainul fah muta ke acn na turangangla.

Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.

7 O God, ke kom tuh kol mwet lom, Ac fahsr sasla yen mwesis,

Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.

8 Faclu kusrusrsrusr, ac af kahkla inkusrao me Ke sripen tuku lun God lun Sinai, Su God lun Israel.

Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)

9 Kom oru tuh af matol in putat nu faclu Ac aksroksrokyauk acn su munaslana.

Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.

10 Mwet lom elos orala acn in muta lalos ingo; Ke pakoten lom, kom sang mwe kasru nu sin mwet sukasrup.

En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.

11 Leum El oru sap lal, Ac mutan puspis elos usalik pweng se inge:

Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.

12 “Tokosra uh wi mwet mweun lalos elos kaingelik!” Na mutan su mutana acn selos elos kitalik ma wap inge:

Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.

13 Luman wule uh ma afla ke silver, Ac posohksok lalos saromrom ke gold nasnas. (Efu ku kutu suwos muta in kalkal lun sheep uh ke len in mweun?)

Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.

14 Ke God Kulana El akfahsryelik tokosra uh Fineol Zalmon, El oru tuh snow in putat we.

Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.

15 Fuka kuiyen Fineol Bashan, Soko eol su pukanten tohktok fac!

Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.

16 Efu ku kowos ngetnget koluk liki tohktok fulat kowos muta we Nu ke eol soko su God El sulela tuh Elan muta we? LEUM GOD El ac fah muta we ma pahtpat!

Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.

17 Ke tausin chariot fokoko natul, Leum El tuku Sinai me nu in acn mutal sel.

Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.

18 El utyak nu yen fulat Ac us mwet sruoh puspis welul; El eis mwe sang sin mwet su lainul. LEUM GOD El ac fah muta ingo.

Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.

19 Kaksakin Leum, Su us ma toasr lasr len na len; El pa God su molikutla.

Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

20 God lasr, El God su molela; El pa LEUM GOD, Leum lasr, Su loangekut liki misa.

Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)

21 Pwayena lah God El ac fah fukulya sifen mwet lokoalok lal, Elos su suk na in mutana in ma koluk lalos.

Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.

22 Leum El fahk, “Nga ac fah folokonma mwet lokoalok lowos liki Bashan, Nga fah folokunulosma liki acn loal meoa,

Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.

23 Tuh kowos fah fahsr in srah kaclos, Ac kosro ngalngul nutuwos in lohi srah kaclos nwe kena elos muti.”

Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,

24 O God, mwet nukewa elos liye fahsr in kutangla lom, Aok utyak lun God, Tokosra luk, nu in acn mutal sel.

paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.

25 Mwet on elos fahsr meet, ac mwet srital ke mwe on elos fahsr tok, Ac mutan fusr elos fahsr infulwa ac srital ke tambourine natulos.

Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.

26 “Kaksakin God in walil lulap lun mwet lal. Kaksakin LEUM GOD, kowos fwil natul Jacob!”

Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.

27 Benjamin, sruf se ma srik emeet, elan fahsr meet; Toko, mwet kol lun Judah wi mwet lalos, Na tufah mwet kol lun Zebulun ac Naphtali.

Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!

28 Akkalemye ku lom, O God; Ku se su kom orekmakin kacsr

Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.

29 Liki Tempul lom in Jerusalem, Yen tokosra uh elos use mwe lung nu sum we.

Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.

30 Kael Egypt, su oana kosro lemnak su muta inmasrlon loa uh; Kai mutunfacl uh, su oana un cow mukul wi cow fusr, Nwe ke na elos nukewa suwoli ac asot silver lalos nu sum. Akfahsryeloselik su lungse orek mweun!

Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.

31 Mwet fulat aolyen facl Egypt fah tuku; Ac mwet Ethiopia elos ac fah asroeak paolos in pre nu sin God.

Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.

32 On nu sin God, tokosrai lun faclu, Onkin on in kaksak nu sin Leum,

Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.

33 Nu sel su kasrusr inkusrao — Kusrao su oan oemeet me. Porongo, el sala ke sie pusra ku.

I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)

34 Kowos fahkak ku lun God; Tuh fulat lal oan fin Israel, Ac ku lal oan inkusrao.

ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.

35 Arulana yohk mangoliyen God ke El ac illa liki acn mutal sel — God lun Israel! El sang ku wolana nu sin mwet lal. Kaksakin God!

Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!