Psalm 65
1 [Psalm lal David] O God, fal kut in kaksakin kom in Zion Ac karingin wulela lasr nu sum,
Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
2 Mweyen kom topuk pre. Mwet in acn nukewa ac fah tuku nu yurum
Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
3 Ke sripen ma koluk lalos. Ma sutuu lasr uh kutangkutla, Tusruktu kom nunak munas nu sesr kac.
Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
4 Insewowo elos su kom sulela, Su kom use in muta in acn mutal sum. Kut ac fah insewowokin ma wo su oan in lohm sum, Oayapa ke mwe insewowo in Tempul mutal lom.
Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
5 Kom topuk kut ke kom ase kutangla nu sesr, Ac kom oru pac ma wolana in molikutla. Mwet fin faclu nufon, Ac yen loeslana in meoa, elos wi pac lulalfongi in kom.
Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
6 Kom oakiya eol uh ke ku lom, Su mwe akkalemye ku lulap lom.
Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
7 Kom akmisye ngirngir in meoa uh Ac pusren noa uh; Kom akmisye pac fohsak lulap lun mwet uh.
Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
8 Faclu nufon fwefela in liye Ma usrnguk su kom oru. Orekma lom oru tuh mutanfahl nukewa In sasa ke engan, liki acn kutulap na nwe roto.
han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
9 Kom supwama af nu faclu in akkalemye lah kom karingin acn uh. Kom akkasrupye fokin acn uh in isus fahko wo. Kom nwakla infacl uh ke kof, Ac kom sang tuh in oasr fokin acn uh. Pa inge oreya sum:
Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
10 Kom supwama af na matol nu in imae Ac sroksrokunak infohk uh; Kom akfisrasrye fohk uh ke af srisrik, Ac oru tuh sacn srisrik in kapak.
Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
11 Fuka kasrupiyen kosrani lulap su kom oru inge! Acn nukewa kom som nu we, pukanten ma we.
Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
12 Inimae nwanala ke un kosro; Ac pe eol uh sessesla ke engan.
Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
13 Inimae nwanala ke sheep; Ac infahlfal uh sessesla ke wheat. Ma inge nukewa on ac sasa ke engan.
Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
