Psalm 59
1 [Psalm lal David, Tukun Saul el Supwala Mwet in Tawi Lohm sel David tuh elos in Unilya] God luk, moliyula liki mwet lokoalok luk; Langoeyula lukelos su tuyak lainyu!
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
2 Moliyula liki mwet koluk inge; Ac langoeyula liki mwet akmas!
Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3 Liye, elos soano in uniyuwi; Mwet ingunyar elos fahsreni in lainyu. Tia ke sripen oasr ma koluk ku ma sufal luk,
Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
4 Oayapa tia ke kutena tafongla luk, LEUM GOD, Pa pwanang elos kasrusr nu yen elos akola in lainyu we.
Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5 Tukakek, LEUM GOD Kulana, ac fahsru kasreyu; God lun Israel, sifacna liye! Tukakek ac kai mwet pegan inge; Nik kom pakomuta mwet kutasrik inge!
Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6 Ke ekela elos ac foloko nu in siti uh Ac forfor kou, oana kosro ngalngul uh.
Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
7 Lohng pusren kas in akkoluk ac aksangeng lalos. Lohulos oana cutlass inwalulos, A elos nunku mu wangin mwet lohng pusraclos.
De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 A kom, LEUM GOD, kom isrunulos; Kom aksruksruke mwet pegan nukewa.
Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
9 Nga lulalfongi ke ku lom; Tuh kom nien wikla luk, O God.
Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
10 God luk El lungse nga, ac El ac fah tuku nu yuruk; El ac fah lela tuh nga in liye ke mwet lokoalok luk elos ac kutangyukla.
Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 Nikmet onelosi, O God, tuh mwet srahk elos in tia mulkunulosla. A kutangulosla ke ku lom, ac oru elos in fahsrelik. Kom Leum lasr ac mwe loeyuk lasr.
Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 Ma koluk oan fin ngoasrolos; kas lalos nukewa koluk; Lela tuh elos in sruhu ke filang lalos! Ke sripen elos selnga ac kikiap,
Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 Kunauselosla in kasrkusrak lom; Kunauselosla nufon! Na mwet nukewa fah etu lah God El kol Israel, Ac kolyuk lal uh ma pac nu fin faclu nufon.
Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
14 Mwet lokoalok luk elos foloko ke ekela, Elos wowo oana kosro ngalngul ke elos forfor in siti uh,
Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
15 Oana kosro ngalngul ke elos forfor in suk mongo nalos Ac kou elos fin tia konauk fal nu ke lungse lalos.
Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
16 Tuh nga ac fah onkakin ku lom; Lotutang nukewa nga ac fah srukak pusrek in on kaksakin lungse kawil lom, Kom nien wikla luk, Sie nien lango luk in pacl in ongoiya.
De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
17 Nga fah kaksakin kom, mwet kasru luk. God, su lungse nga, El nien wikla luk.
Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
