Psalm 44

1 [Psalm lun Tulik natul Korah] O God, kut tuh lohng ke insresr sifacna Ma mwet matu lasr elos fahk nu sesr Ke orekma yohk su kom oru nu selos in pacl lalos Ke pacl loeloes somla:

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

2 Ke kom sifacna lusla mwet koluk liki facl selos Ac oakiya mwet lom in acn selos; Ac ke kom kai pac mutunfacl saya Ac oru tuh mutunfacl lom in kapkapak.

Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

3 Mwet lom elos tia sruokya acn inge ke cutlass natulos, Elos tia kutangla ke ku lalos sifacna, A ke ku lulap lom, Ac ke kom welulos. Ma inge akkalemye lah kom lungse elos.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

4 Kom tokosra luk ac God luk; Kom sang kutangla nu sin mwet lom,

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

5 Ac ke ku lom kut kutangla mwet lokoalok lasr.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

6 Nga tia lulalfongi ke mwe pisr nutik Ku ke cutlass nutik in moliyula.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

7 A kom pa molikutla liki mwet lokoalok lasr Ac kutangulosla su srungakut.

thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

8 Kut ac fah kaksakin kom pacl e nukewa Ac sot kulo nu sum nwe tok ma pahtpat.

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

9 Tuh pa inge kom siskutla ac lela tuh in kutangyukla kut; Kom tia sifil wi mwet mweun lasr fahsr nu ke mweun.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

10 Kom tuh oru kut kaingkin mwet lokoalok lasr, Na elos eisla ma lasr tuh in ma lalos.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

11 Ac kom lela tuh in anwuki kut oana sheep; Kom akfahsryekutelik in facl sin mwetsac.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

12 Kom kukakunla mwet lom ke moul na srik Oana elos in ma na pilasr.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

13 Ke mwet tulan lasr liye ma kom oru nu sesr inge, Elos aksruksrukye kut ac isrun kut.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

14 Kom orekut in mwe tafunkas inmasrlon mutanfahl uh; Ac mwet uh usruk sifalos kacsr in aksruksrukye kut.

Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

15 Akpusiselyeyuk nga pacl nukewa; Ac arulana yohk mwekin luk

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

16 Ke nga lohng pusren aksruksruk ac kas in akkoluk Lun mwet lokoalok luk, su srungayu.

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

17 Ma inge nukewa sikyak nu sesr Kut finne tiana mulkinkomla Ku kunausla wulela su kom oakiya inmasrlosr ac kom.

for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

18 Kut tiana pilesrekomla; Kut tiana seakos ma sap lom.

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

19 Ne ouinge kom filikuti inmasrlon kosro lemnak; Ac kom siskutla in nien lohsr matoltol.

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

20 Kut funu tui ac tila alu nu sin God lasr A kut alu nu sin god saya,

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

21 Kom lukun konauk tari, Mweyen kom etu na pwaye nunak lukma lasr.

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

22 Tuh ke sripom, kutu sesr anwuki len nukewa; Orek kut oana sheep su kokola nu ke misa.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

23 O Leum, ngutalik! Efu kom ku motul? Tukakek! Nikmet siskutla nwe tok!

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

24 Efu kom ku wikla liki kut? Nikmet mulkunla keok ac ongoiya lasr!

Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

25 Kut itungyuki nu fin fohk uh; Kut kutangyukla oan infohk uh.

Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

26 Fahsru ac kasrekut! Molikutla ke lungse kawil lom!

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!