Psalm 42

1 [Psalm lun Tulik natul Korah] Oana ke soko deer el kena sun soko infacl oyohu, Ouinge nga kena apkuran nu sum, O God.

Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.

2 Nga malukin kom, O God moul. Ngac nga fah ku in som ac alu ye motom?

Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

3 Nga tung ke len ac fong, Ac sroninmutuk na pa mwe mongo nak; Pacl nukewa mwet lokoalok luk elos siyuk sik, “Ku pia God lom an?”

Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg dog komme og ses for Guds Ansigt?

4 Insiuk asor ke nga ac esamak pacl meet ah, Ke nga ac wi un mwet fahsr nu in lohm sin God Ac kololos ke elos fahsr; Sie u na engan su on ac sasa ke elos kaksakin God.

Min Graad er bleven mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: Hvor er din Gud?

5 Efu ku nga arulana supwar? Efu ku nga arulana fohs? Nga ac fah filiya finsrak luk in God, Ac nga fah sifilpa kaksakunul, Mwet Lango luk

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

6 ac God luk. Ngunik arulana toasr, Ke ma inge nga esamkomyak Sisken Infacl Jordan ac Fineol Hermon, Oayapa Fineol Mizar.

Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl, og bruser i mit Indre? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham for Frelsen for hans Ansigt.

7 El supwama noa lulap nu fuk, Ac mwe keok toki fuk oana sronot lulap, Oana ngirngir lun kof putat.

Min Gud! min Sjæl nedbøjer sig i mit Inderste; derfor kommer jeg dig i Hu fra Jordans Land og Hermon, fra det lille Bjerg.

8 Lela tuh LEUM GOD in akkalemye lungse kawil lal ke len, Tuh in oasr soko on yuruk ke fong Ac sie pre nu sin God lun moul luk.

Afgrund raaber til Afgrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig.

9 Nga fahk nu sin God, mwet kasru luk, “Efu kom ku mulkinyula? Efu ku nga enenu in keok na Ke sulallal lun mwet lokoalok luk?”

Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud.

10 Nga keoklana ke kas in akkoluk lalos, Ke elos nuna siyuk na sik kas se inge, “Pia God lom an?”

Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor maa jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?

11 Efu ku nga arulana supwar? Efu ku nga arulana fohs? Nga ac filiya finsrak luk in God, Ac nga fah sifilpa kaksakunul, God luk, su langoeyu.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud? Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.