Psalm 139
1 [Psalm lal David] LEUM GOD, kom liyeyu ac eteyu.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Kom etu ma nukewa nga oru; Kom ne muta loes likiyu, kom etu nunak luk nukewa.
Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Kom liyeyu lah nga orekma, ku nga mongla; Kom etu mukuikui luk nukewa.
du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 Meet liki na nga kaskas, Kom etu tari lah mea nga ac fahk.
Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Kom apinyula ke siska nukewa, Kom karinginyu ke ku lom.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6 Etu lom keik uh arulana yohk, Yohk liki ma nga ku in kalem kac.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Nga ac som nu ya in kaingla liki kom? Nga ac kaing nu ya liki ye motom?
Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)
9 Nga finne sokla loesla liki kutulap, Ku muta yen loeslana nu roto,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 Kom ac oasr pac we in pwenyu, Kom ac oasr pa ingo in kasreyu.
da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11 Nga ku in siyuk lohsr uh in wikinyula Ku kalem su rauniyula in ekla nu ke fong,
Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12 Tusruktu, lohsr uh el tia lohsr nu sum, Ac fong uh arulana kalem nu sum, oana len. Lohsr ac kalem oana sie nu sum.
saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Kom lumahla ip nukewa ke monuk; Kom oakiyuwi insien nina kiuk.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 Nga kaksakin kom mweyen fal mwet uh in sangeng sum. Ma nukewa kom oru, usrnguk ac wolana, Nga etu ouinge ke insiuk nufon.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 Ke mutawauk in lumweyuk sri keik uh, Ac oakiyuki wo insien nina kiuk, Ke nga kapkapak ingo in lukma, Kom nuna etu lah nga oasr we.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Kom tuh liyeyu meet liki nga isusla. Pisen len ma oakiyuki nu sik tuh nga in moul Simla tari in book nutum Meet liki na kais sie ma inge mutawauk.
som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 O God, arulana pus nunak lom, Ac arulana upa nu sik in kalem kac.
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 Nga fin oek, pisalos ac pus liki puk uh. Ke nga ngutalik, nga srakna muta yurum.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19 O God, nga kena tuh kom in uniya mwet koluk! Nga arulana kena tuh mwet sulallal in fahsr likiyu.
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Elos fahk ma koluk keim; Elos fahk kas na koluk lain Inem.
de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 O LEUM GOD, nga arulana srungalos su srungakom! Nga kwaselos su tuyak lain Kom.
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22 Nga srungalos na pwaye; Nga oakalos mwet lokoalok luk.
med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23 Liyeyu, O God, ac etu insiuk; Srikeyu, ac konauk nunak luk.
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 Suk lah oasr kutena ma sufal in nga Ac kolyu ke inkanek kawil nu tok.
Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
