Psalm 108

1 [Psalm lal David] Arulana pulaik insiuk, O God! Nga fah on ac kaksakin kom. Ngutalik, O ngunik!

En Sang, en Psalme af David.

2 Ngutalik, harp nutik ac lyre nutik! Nga ac fah okasak faht uh.

Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

3 Nga fah sot kulo nu sum, O LEUM GOD, inmasrlon mutunfacl uh. Nga fah kaksakin kom inmasrlon mwet uh.

Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

4 Lungse kawil lom sowak fulat liki kusrao; Oaru lom sun pukunyeng uh.

Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

5 O God, akkalemye fulat lom yen engyeng uh, Ac wolana lom fin faclu nufon.

Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

6 Molikutla ke ku lom. Topuk pre luk, Tuh mwet su kom lungse fah ku in moliyukla.

Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

7 Liki acn mutal sel, God El fahk, “Ke sripen nga kutangla, nga fah kitalik acn Shechem Ac oralik Infahlfal Sukkoth nu sin mwet luk.

Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Ma luk pa acn Gilead, oayapa acn Manasseh; Acn Ephraim, mwe loeyen sifuk, Ac acn Judah pa scepter luk.

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 A nga fah orekmakin acn Moab oana sie ahlu in winwin luk; Nga fah sisang fahluk luk nu fin acn Edom In akkalemye lah ma luk pa acn we. Nga fah sala ke kutangla luk fin mwet Philistia.”

Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 O God, su ac fah usyula nu in siti se oasr pot we? Su ac fah kolyula nu Edom?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Ya kom siskutla na pwaye? Ya kom ac tia wi mwet mweun lasr uh illa?

Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

12 Kasrekut lain mwet lokoalok lasr, Mweyen kasru sin mwet uh wangin sripa.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

13 Ke God El wi kut lac, kut ac fah kutangla; El ac fah kutangla mwet lokoalok lasr uh.

Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.