Psalm 106
1 Kaksakin LEUM GOD! Sang kulo nu sin LEUM GOD, tuh El wo, Ac lungkulang lal oan ma pahtpat.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Su ku in fahk ke ma wo nukewa ma El oru? Su ku in fahk lupan kaksak su fal nu sel?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Insewowo elos su liyaung ma sap lal, Su oru ma suwohs pacl e nukewa.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Esamyu, LEUM GOD, ke kom kasru mwet lom; Oekyu ke kom ac molela mwet lom.
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 Lela tuh nga in liye kapkapak lun mwet lom Ac wi engan lun mutanfahl lom, Tuh nga in welulos su konkin in pangpang mwet lom.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Kut orekma koluk oana mwet matu lasr somla; Kut mwet koluk ac sesuwos.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Mwet matu lasr elos tia kalem ke orekma wolana lal in acn Egypt, Elos tia esam pacl puspis ma El akkalemye lungse lal nu selos, Ac elos lain El su Kulana ke sisken Meoa Srusra.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Tusruktu El molelosla oana El tuh wulela kac, In akkalemye ku lulap lal.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 El sang sap lal nu sin Meoa Srusra, Na mu paola; El kolla mwet lal fahla fin acn pao.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 El molelosla liki inpoun mwet su srungalos; El aksukosokyalos liki mwet lokoalok lalos.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 A mwet lokoalok lalos walomla in kof uh; Wangin sie selos lula.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Na mwet lal elos tufah lulalfongi wuleang lal Ac elos on ac kaksakunul.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 Tusruktu, elos sa na mulkunla ma El oru; Elos orekma na, tia tupan kas lal.
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Nunkunma nwakulosla yen mwesis, Ac elos srike God we.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 Ke ma inge El sang ma elos siyuk kac, Tusruk El supwala pac sie mas upa nu inmasrlolos.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 In acn mwesis, elos sok sel Moses Ac Aaron, mwet kulansap mutal lun LEUM GOD.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Ke ma inge faclu mangelik ac okmulla Dathan, Ac piknilya Abiram ac sou lal.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 Oayapa e tuku lucng me Ac esukak un mwet koluk su welulos.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Elos sang gold ac orala soko cow fusr kac in acn Sinai, Ac elos alu nu ke ma sruloala sac.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Ouinge elos aolla wolana lun God Ke luman soko kosro su mongo mah.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Elos mulkunla God su molelosla Ke orekma kulana lal in acn Egypt.
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 Fuka lupan wolana ke ma El oru we, Ac mwe lut lulap su El oru sisken Meoa Srusra!
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Ke God El fahk mu El ac kunausla mwet lal, Na Moses, mwet kulansap su El sulela, el tuyak lainul kac, Ac el sikulya mulat lun God tuh Elan tia kunauselosla.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Na elos sisla facl wowo sac, Mweyen elos tia lulalfongi wulela lun God.
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 Elos muta torkaskas in lohm nuknuk selos, Ac tia porongo pusren LEUM GOD.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Ke ma inge El fulahk nu selos Lah El ac oru tuh elos in misa yen mwesis uh,
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 Ac akfahsryelik fwil natulos nu inmasrlon mwet pegan, Ac lela elos in misa in acn sin mwetsac.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Na in acn Peor elos sifacna eisalosyang in wi alu nu sel Baal, Ac kang mongo ma kisakinyuk nu sin god misa uh.
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 Ouinge elos arulana purakak kasrkusrak lun LEUM GOD ke ma elos oru, Na mas na upa se sikyak inmasrlolos.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Na Phinehas el tuyak ac sang kai nu selos su oru ma koluk, Ac mas sac wanginla.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 Ma se inge mwe esmakin na yohk kacl, Oayapa nu sin fwil nu ke fwil tok uh.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Mwet uh sifilpa akkasrkusrakye LEUM GOD sisken kof Meribah, Ac ma inge aktukulkulyel Moses.
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 Elos oru Moses el arulana kasrkusrak Pwanang el kaskas ac tia nunku ke ma el fahk.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 Elos tiana onela mwet pegan In oana ma LEUM GOD El fahk nu selos.
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 A elos payuk nu selos Ac oru ouiya lun mwet pegan.
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 Mwet lun God elos alu nu ke ma sruloala, Na ma inge kunauselosla.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Elos kisakin wen ac acn natulos Tuh in mwe kisa nu sin ma sruloala in facl Canaan.
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 Elos uniya tulik natulos su wangin koluk la, Ac acn we kolukla ke srahn akmas inge.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 Ouinge elos akfohkfokyalos ke orekma koluk lalos Ac elos tia inse pwaye nu sin God.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Ke ma inge LEUM GOD El mulat sin mwet lal; Ac El srungalosla.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 El fuhlelosyang nu inpoun mwet pegan, Ac mwet lokoalok lalos elos leum faclos.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 Mwet lokoalok lalos akkeokyalos Ac elos muta ye nununku lalos.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Pacl puspis LEUM GOD El molela mwet lal, Tusruktu elos sikalani in lainul Pwanang elos tili in ma koluk.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Tusruktu, LEUM GOD El akilen keok lalos Ac porongalos ke elos wowoyak nu sel.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Ke sripalos, El esam wuleang lal, Ac ke sripen lungse yohk lal nu selos El pakomutalos ac auliyak.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 El oru tuh elos su akkohsyelos In pakomutalos.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Molikutla, O LEUM GOD lasr, Ac uskutme liki inmasrlon mutunfacl uh, Tuh kut fah fahkak kulo lasr nu sum Ac kaksakin Ine mutal lom.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Kaksakin LEUM GOD, God lun Israel; Kaksakunul inge ac nwe tok. Lela mwet nukewa in fahk, “Amen.” Kaksakin LEUM GOD!
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
