Psalm 102
1 [Pre lun sie Mwet Totola, su Fahkak Mwe Keok lal nu sin LEUM GOD] Porongo pre luk, O LEUM GOD, Ac lohng tung luk ke nga suk kasru sum!
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Nikmet ngetla likiyu In pacl in ongoiya nu sik. Lipsreyu, Ac sa in topukyu ke nga pang nu sum.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Moul luk fahsr in wanginla oana kulasr, Ac monuk folla oana sie e firir.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Futungyuki nga oana mah paola, Ac wanginla pwar luk in mongo.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Nga sasao ke pusra lulap, Ac wanginla ma keik sayen sri na kolo.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Nga oana sie won lemnak yen mwesis, Ac oana sie won owl yen ma musalla ac wangin ma fac.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Nga oanna tia motul; Nga oana sie won mukaimtal su muta fin mangon sie lohm.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Mwet lokoalok luk elos akkolukyeyu ke len fon; Elos su aksruksrukyeyu elos orekmakin inek oana sie mwe selnga.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Nga mongo apat oana bread, Ac karyak ma nimuk ke sroninmutuk.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Ke sripen sulung ac mulat lom Oru kom srukyuyak ac sisyula.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Moul luk oana lul in eku, Ac nga mongeni oana mah paola.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Tusruktu kom, O LEUM GOD, fah tokosra ma pahtpat, Ac fwil nukewa fah esam kom.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Kom ac fah tuyak ac pakomuta Zion, Tuh pacl fal kom in pakomutal — Nuna pacl fal la pa inge.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Mwet kulansap lom elos lungse el, Finne kunausyukla el. Elos pakomutal, Finne el musalla.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Mutunfacl uh fah sangeng sin LEUM GOD; Tokosra nukewa fin faclu fah sangeng ke ku lal.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Ke LEUM GOD El sifil musaeak Zion, El ac fah akkalemye fulat lal.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 El ac fah porongo pusren mwet sisila lal, Ac lohng pre lalos.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Simusla ma LEUM GOD El oru inge nu sin fwil tok uh, Tuh mwet ma soenna isusla in mau wi kaksakin LEUM GOD.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 LEUM GOD El ngeti liki acn mutal sel lucng, El ngeti inkusrao me nu faclu.
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 El lohng sasao lun mwet kapir Ac tulalosla su wotyang nu ke misa.
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 Ouinge Inel ac fah fwackyuk in Zion; Ac fah kaksakinyuk El in Jerusalem
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 Ke mutanfahl uh ac tokosrai nukewa ac fah tukeni Ac alu nu sin LEUM GOD
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 LEUM GOD El oru nga munasla ke nga srakna fusr; El akfototoyela moul luk.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 O God, nikmet eisyula inge Meet liki nga matuoh. O LEUM GOD, kom moul ma pahtpat.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 In pacl loeloes somla kom orala faclu, Ac ke poum sifacna kom orala kusrao.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Ma inge ac wanginla, a kom fah mutana; Ma inge ac mahi oana nuknuk; Kom fah sisla oana nuknuk, Na elos fah wanginla.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 A kom ac nuna oaya ah, Ac moul lom ac tiana safla.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Tulik natusr elos ac fah moul in misla; Na ke karinginyuk lom Fwil natulos ac fah oakwuki in misla.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
