Soakas 7
1 Wen nutik, esam kas luk nu sum, ac nimet mulkunla ma nga fahk kom in oru.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Oru ma nga fahk nu sum ac kom fah moul. Kom in karinganang mwe luti luk oana ma se ma saok oemeet sum.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Sruokya mwe luti luk in wi kom pacl nukewa. Simusla insiom.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Oru lalmwetmet uh in oana sie tamtael lom, ac etauk in oana mwet kawuk fototo lom.
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 Ma inge ac sruokkomi liki mutan payuk kien mukul saya, ac kas in akmunas lalos.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Sie pacl ah ke nga tuh ngetla ke winto in lohm sik ah,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 nga liye kutu mukul fusr su soenna oasr etauk la, na nga akilen sie selos su lalfon lumahl.
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 El fahsr inkanek ah, apkuranyang nu ke lohm sin sie mutan.
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 Ke ekela tukun lohsrani acn uh,
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 mutan sac osun nu sel. El nuknuk oana sie mutan kosro su eis molin kosro lal, ac oasr nunak koluk se sel.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 El sie mutan ku nunak lal ac sumwekin, su lungsena forfor inkanek uh pacl nukewa,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 ku muta soano mwet ke sruwasrik inkanek uh. Kutu pacl uh el ac tu inkanek uh, ac kutu pacl ke nien kuka.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 El kaokma mukul fusr sac ac ngok mutal. El ngetang suilya ac fahk,
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Nga oru tari mwe kisa luk misenge, ac ikwa kac uh oasr yuruk.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Na nga tuku suk kom mweyen nga ke osun nu sum, na pa nga sun kom.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Nga lohala tari mwe oan kiuk ke kaot linen tuhntun Egypt me.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 Nga fwela ke ono keng ma orekla ke myrrh, aloes, ac cinnamon.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Fahsru nga kom in oru lungse lasr fong nufon se. Kut in asruhila ac arulana pwar sie sin sie.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Mukul tumuk uh wangin lohm ah — el som nu yen loessula.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 El us mani na yohk welul ac el ac tia folok nwe ke wik luo.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Na el srifella ke kas emwem lal, ac mwet fusr sac welulla.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 El sa na in fahsr tokol oana soko ox kokola nu ke anwuki, ku oana soko deer ma sroang nu in kwasrip
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 ac osra in pisr uh ac fakisya insial. El oana sie won su fahsryang nu in sie nwek ac tia etu lah moul lal oan in fosrnga.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Ke ma inge, wen nutik, porongeyu, ac lohang nu ke ma nga fahk.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Nik kom lela sie mutan ouinge in eisla insiom. Nimet kuhfla nu yorol.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 El kunausla mukul puspis tari, ac pus na selos misa.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
