Soakas 5
1 Wen nutik, lohng kas in lalmwetmet luk ac porongo etauk luk.
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 Na ouiyen moul lom ac fah suwohs, ac kas lom ac fahkak lah oasr etu lom.
at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
3 Ngoasron mutan kien siena mukul ac ku in emwem oana honey, ac oalul fwel oana oil in olive,
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 tusruktu ke safla pwar nukewa, mwe keok mukena pa ac tuku kac.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
5 Mutan sac ac kolkomla nu in facl in misa. Inkanek ma el fahsr kac pa inkanek nu ke misa. (Sheol h7585)
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 El kuhfla ac alfokfokla liki inkanek in moul, ac el tia akilen acn el fahsr we.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Lohngyu inge, wen nutik uh, ac tia mulkunla ma nga fahk nu suwos.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Fahsr liki mutan ouinge uh! Nimet kalukyang nu ke mutunoa sel.
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Kom fin oru, na sunak ma tuh orek nu sum meet ac fah orek nu sin kutu na mwet, na kom ac fah fusr na misa inpoun mwet wangin pakomuta yoro.
at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
10 Aok, mwetsac uh ac eisla mwe kasrup lom nukewa, ac ma kom kemkatu nu kac ac fah ma lun siena mwet.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Kom ac fah oan sasao fin mwe oan kiom. Ikom ac monum ac fah mongola,
saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
12 ac kom fah fahk, “Efu ku nga koflana etala? Efu ku nga tuh srunga mwet in lutiyu?
og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
13 Nga tuh tiana lohang nu sin mwet luti luk nukewa, ac tiana porongalos.
saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Ac inge nga akilenak lah akmwekinyeyuk nga sin mwet nukewa.”
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
15 Kom in pwaye nu sin mutan kiom sifacna, ac sang lungse lom nu sel mukena.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Tulik ma kom osweang nu sin kutena mutan saya uh, ac wangin sripa nu sum.
lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
17 Lela tulik nutum uh in kapak ac kasrekom, a in tia muta kasru mwet saya.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Ke ma inge kom in engan sin mutan kiom, aok mutan fusr se na ma kom tuh payukyak se ah,
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 su tuh kato ac wo lumah oana soko deer mutan. Lela oaskuiyal in mwe akenganye kom. Lela elan kafiskomi ke lungse lal.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Wen nutik, efu ku kom in sang lungse lom nu sin siena mutan? Efu kom kaukya iniwen mutan kien siena mukul?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 LEUM GOD El liye ma nukewa kom oru. Acn nukewa kom fahsr nu we, El liye kom.
Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Orekma koluk lun sie mwet koluk oana sie mwe kwasrip. El ac sremla ke sie nwek ke koluk lal sifacna.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 El misa ke sripen el tia sifacna liyaung orekma lal. Lalfon lal pa kololla nu in kulyuk lal uh.
han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
