Soakas 5
1 Wen nutik, lohng kas in lalmwetmet luk ac porongo etauk luk.
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 Na ouiyen moul lom ac fah suwohs, ac kas lom ac fahkak lah oasr etu lom.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Ngoasron mutan kien siena mukul ac ku in emwem oana honey, ac oalul fwel oana oil in olive,
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 tusruktu ke safla pwar nukewa, mwe keok mukena pa ac tuku kac.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
5 Mutan sac ac kolkomla nu in facl in misa. Inkanek ma el fahsr kac pa inkanek nu ke misa. (Sheol h7585)
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 El kuhfla ac alfokfokla liki inkanek in moul, ac el tia akilen acn el fahsr we.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Lohngyu inge, wen nutik uh, ac tia mulkunla ma nga fahk nu suwos.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Fahsr liki mutan ouinge uh! Nimet kalukyang nu ke mutunoa sel.
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Kom fin oru, na sunak ma tuh orek nu sum meet ac fah orek nu sin kutu na mwet, na kom ac fah fusr na misa inpoun mwet wangin pakomuta yoro.
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Aok, mwetsac uh ac eisla mwe kasrup lom nukewa, ac ma kom kemkatu nu kac ac fah ma lun siena mwet.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Kom ac fah oan sasao fin mwe oan kiom. Ikom ac monum ac fah mongola,
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 ac kom fah fahk, “Efu ku nga koflana etala? Efu ku nga tuh srunga mwet in lutiyu?
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Nga tuh tiana lohang nu sin mwet luti luk nukewa, ac tiana porongalos.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Ac inge nga akilenak lah akmwekinyeyuk nga sin mwet nukewa.”
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Kom in pwaye nu sin mutan kiom sifacna, ac sang lungse lom nu sel mukena.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Tulik ma kom osweang nu sin kutena mutan saya uh, ac wangin sripa nu sum.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Lela tulik nutum uh in kapak ac kasrekom, a in tia muta kasru mwet saya.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Ke ma inge kom in engan sin mutan kiom, aok mutan fusr se na ma kom tuh payukyak se ah,
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 su tuh kato ac wo lumah oana soko deer mutan. Lela oaskuiyal in mwe akenganye kom. Lela elan kafiskomi ke lungse lal.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Wen nutik, efu ku kom in sang lungse lom nu sin siena mutan? Efu kom kaukya iniwen mutan kien siena mukul?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 LEUM GOD El liye ma nukewa kom oru. Acn nukewa kom fahsr nu we, El liye kom.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Orekma koluk lun sie mwet koluk oana sie mwe kwasrip. El ac sremla ke sie nwek ke koluk lal sifacna.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 El misa ke sripen el tia sifacna liyaung orekma lal. Lalfon lal pa kololla nu in kulyuk lal uh.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
