Soakas 24

1 Nimet sok sin mwet koluk, ac nimet oru kom in kawuk selos.

Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;

2 Pacl nukewa elos pwapa sulal, ac sramsram lalos mwe na purakak lokoalok.

thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.

3 Lohm uh musaiyuk fin pwelung lun lalmwetmet ac etauk.

Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,

4 Acn ma oasr etauk we, infukil uh yunla ke ma saok ac oaskulana.

ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.

5 Wo in lalmwetmet liki na in ku; aok, yohk sripa in etauk liki in fokoko.

Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.

6 Kom enenu na in akola akwoya meet liki kom srola ke sie mweun, ac kom fin eis kas in kasru wo puspis na kom ac fah ku in kutangla.

Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.

7 Kas lalmwetmet uh arulana loalla nu sin sie mwet lalfon in kalem kac. Wangin ma el ac ku in fahk ke pacl ac srumunyuk ma yohk sripa uh.

Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.

8 Kom fin orek pwapa koluk pacl nukewa, ac fah eteyuk kom lah kom sie mwet orek lokoalok.

Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.

9 Ma nukewa sie mwet lalfon ac nunkauk in oru uh ac ma na koluk. Mwet uh srunga mwet se ma kwacna aklusrongtenye mwet.

Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

10 Kom fin munasla ke pacl kom sun ma upa, kalmac pa ku lom uh srikla.

Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.

11 Nimet alolo in molela sie mwet su akola in anwuki ke sripen nununku sesuwos.

Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.

12 Sahp kom ac fahk mu kom nikin, a God El etekom ac nunak lom. El ac fah moli nu sum fal nu ke ma kom orala.

Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

13 Tulik nutik, kom in mongo honey, mweyen arulana wo. Oana ke honey emwem in oalum,

Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;

14 ouinge lalmwetmet uh wo nu ke ngunum. Kom fin eis lalmwetmet, na moul lom in pacl fahsru ac fah wo.

vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.

15 Nimet oana sie mwet koluk su pwapa sulal in pisrala ma lun sie mwet suwohs, ku in eisla lohm sel.

Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;

16 Finne pus pacl sie mwet suwohs el ikori, el ac sifil tuyak, a mwe ongoiya uh kunausla mwet koluk.

thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.

17 Nimet engan ke pacl mwet lokoalok lom sun ongoiya uh, ac nimet enganak ke pacl el tukulkul.

Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

18 LEUM GOD El ac etu lah kom engankin, ac El ac tia lungse; fin ouinge, sahp El ac tia sang kai nu sel.

at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

19 Nimet lela mwet koluk in akfosrngaye kom; ac nimet sok selos,

Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;

20 mweyen wangin finsrak lun sie mwet koluk nu ke pacl fahsru. Wangin ma el akwot nu kac.

thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.

21 Tulik nutik, kom in akfulatye LEUM GOD ac sunakin tokosra. Nimet asruoki nu sin mwet su lainulos.

Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;

22 Mwet ouinge uh ac sa na in kunausyukla. Ya kom akilen luman ongoiya ma ku in tuku sin God me ac sin tokosra me?

thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.

23 Mwet lalmwetmet uh oayapa fahk ma inge: Tia wo sie mwet nununku in wiwimwet.

Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.

24 El fin sang mwata nu fin mwet se ma suwohs, mwet nukewa ac srungal ac selngawel.

Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;

25 A kutena mwet nununku su kai mwet oasr mwata, elos fah kapkapak ac mwet uh ac kaksakunulos.

men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.

26 El su kawuk na pwaye lom el ac topuk kom ke kas pwaye.

Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.

27 Akola ima lom ac yukwiya ma kom ac moul kac, na kom fah musai lohm sum ac sou lom.

Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!

28 Nimet orek loh lain sie mwet fin wangin mwatal. Nimet fahk kutena ma sutuu kacl.

Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;

29 Nimet fahk mu, “Nga ac oru nu sel in oana ke el tuh oru nu sik! Nga ac folokunang pacna ma el oru nu sik!”

sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«

30 Nga fahsr sasla ke ima in grape lun sie mwet alsrangesr ac lalfon.

Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;

31 Kupoi ke kokul ac mah kap wel, ac pot ma kuhlasak uh mokukla.

se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.

32 Nga liye ma inge ac nunku kac, na pa inge mwe luti nga eis kac:

Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:

33 Farpoeni ac mongla kutu srisrik, eis pacl in motul lom,

Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

34 tusruktu ke kom srakna motul, sukasrup ac fah tuku nu fom oana sie mwet pisrapasr su us mwe anwuk inpaol.

Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.