Soakas 14
1 Ke lalmwetmet, sie mutan el musaeak sou se, a lalfon uh ku in kunausya.
Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
2 Kutena mwet su moulkin moul suwohs, elos akkalemye lah elos akfulatye LEUM GOD; elos su tia moul suwohs elos akkalemye lah elos pilesral.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3 Inse fulat lun sie mwet lalfon oru el kaskas pusla; a kas lun sie mwet lalmwetmet karinganul sifacna.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4 Fin wangin ox in amakin plao uh, ac wangin koanon nien fil mongo sum. A fin oasr, na nien fil mongo sum ac sessesla ke wheat.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Sie mwet loh oaru el fahkak ma pwaye pacl nukewa, a sie mwet loh soaru el kikiap pacl nukewa.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Sie mwet inse fulat el tia ku in sun lalmwetmet, a mwet oasr etauk la, fisrasr elos in eis mwe lutlut.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Nimet apkuran nu yurin mwet lalfon. Wangin ma elos ac ku in luti kom.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Efu ku mwet lalkung uh lalmwetmet? Mweyen el etu ma elan oru. Efu ku mwet sulalkung uh lalfon? Mweyen el nunku mu el etu ma nukewa.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9 Wangin fosrnga lun mwet lalfon ke elos orala ma koluk, a mwet wo elos suk in oasr nunak munas nu selos.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10 Wangin mwet ku in etu na pwaye lah fuka engan lom ku asor lom. Kom mukena pa etu. Wangin mwet ku in wi kom kac.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Lohm sin sie mwet wo ac tu na tukun kunausyukla lohm sin sie mwet koluk.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12 Sahp inkanek soko ma kom pangon mu suwohs uh, ac ku in kolkomla nu ke misa.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Israsr uh ku in okanla inse asor. Pacl engan uh wanginla, asor sac srakna oasr.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Mwet koluk uh fah eis ma fal nu ke ma elos oru. Mwet wo uh fah eis lacnen orekma wo lalos.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Sie mwet lalfon el lulalfongi ma nukewa; a mwet lalkung elos taranna yen elos fahsr nu we.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Mwet etauk elos karinganang in tia sun mwe lokoalok, a mwet lalfon uh nikin sensen, ac sa na in mukuila.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 Mwet mongsa uh oru ma lalfon; ac mwet kinauk inkanek kutasrik ac fah srungayuk.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Mwet nikin ac eis fokin lalfon lalos, a mwet lalkung ac usrui etauk.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Mwet koluk ac fah epasr ye mutun mwet suwoswos ac pusisel in siyuk kasru selos.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 Wangin mwet lungse orek kawuk nu sin sie mwet sukasrup, finne mwet tulan lal; a sie mwet kasrup, oasr mwet kawuk puspis lal.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Kom fin lungse kom in engan, na kom in kulang nu sin mwet sukasrup; sie ma koluk pa in pilesru kutena mwet.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Kom fin oru sie orekma wo, mwet uh ac lulalfongi kom ac sunakin kom, a kom fin wi oru orekma koluk, kom fahsr ke sie inkanek tafongla.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 Orekma, na kom fah eis woiya. Kom fin mutana sramsarm, kom ac sukasrup.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Mwet lalmwetmet uh eis mwe kasrup; a mwet lalfon eteyuk ke lalfon lalos.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 Sie mwet loh su kaskas pwaye el molela moul lun sie mwet; a el fin fahk kas kikiap, el lafwekin sie mwet.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 Akfulatye LEUM GOD, fah sang lulalfongi ku ac moul misla nu sin sie mwet ac sou lal.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 Ya kom lungse tuh kom in tia sa misa? Sie unon in moul pa akfulatye LEUM GOD.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 Fulat lun sie tokosra tuku ke pisen mwet ma el leumi. Fin wangin mwet, na el tia oaoa.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 Kom fin mongfisrasr, kom lalmwetmet; a kom fin mongsa, kom akkalemye lupan lalfon lom.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 Inse misla uh mwe akkeye mano, a sok uh oana sie mas ma akkulamye mano.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Kom fin akkeokye mwet sukasrup, kom aklusrongtenye God su oralosla; a ke kom kulang nu sin mwet sukasrup, kom akfulatye God.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Mwet koluk uh putatla ke sripen orekma koluk lalos, a mwet wo uh molla ke sripen moul suwohs lalos.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Lalmwetmet uh oan in nunak nukewa lun sie mwet etauk. Mwet lalfon uh wangin etu la ke lalmwetmet uh.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34 Suwoswos ac oru sie mutunfacl in ku ac fulat. Ma koluk uh mwe akmwekinye sie mutunfacl.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Tokosra uh elos insewowo ke mwet pwapa fulat lalos su oaru in oru ma kuna; a elos kalyaelos su tia akfalye ma kunalos.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
