Soakas 13
1 Sie tulik lalmwetmet el lohang nu ke mwe luti lun papa tumal, a sie mwet inse fulat el tia ku in fahkak mu el tafongla.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Mwet wo fah eis mwe insewowo ke kas wo lalos, a elos su kutasrik elos suk na in oru ma sulallal.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 El su karinganang kas lal el karingin moul lal; a el su kaskas pusla, el sifacna kunausulla.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Yohk kena lun sie mwet alsrangesr, a el ac tia ku in eis. Sie mwet alken ac eis ma nukewa ma el lungse.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Mwet suwoswos elos srunga kas kikiap, a kas lun mwet koluk uh mwe mwekin ac mwe srungayuk.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Moul suwohs mwe molela moul lun mwet su wangin mwata; a orekma koluk mwe kunausla moul lun mwet koluk.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Kutu mwet uh oru mu elos kasrup, a wangin ma lalos; ac kutu mwet uh oru mu elos sukasrup, a yohk mwe kasrup lalos.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Sie mwet kasrup enenu in orekmakin mani lal in molella liki mwet pwapa koluk, a wangin mwet aksangengye sie mwet sukasrup.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Mwet suwoswos uh oana sie kalem saromrom; mwet koluk uh oana sie lam ma apkuran in kunla.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Inse fulat uh mwe sramtauk akukuin mukena. Elos su suk kas in kasru pa lalmwetmet.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Sie mwet fin eis mwe kasrup ke inkanek fisrasr, ac fah sa na in lisr. Mwet se ma orekma upa in konauk mwe kasrup lal, ac fah oasr ma lal pacl nukewa.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Mwe finsrak lom fin pahtlana, kom ku in maskunak; a fin sun finsrak lom an, kom ac sessesla ke engan.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Elos su srangesr eis kas in kasru, ac fah sun mwe ongoiya; elos su eis kas in kasru, elos ac fah moul in misla.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Mwe luti lun mwet lalmwetmet uh, sie unon in moul su ac fah kasrekom in kaingkunla mwe sensen nu ke moul lom.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Akfulatyeyuk mwet lalmwetmet, a mwet ma tia ku in lulalfongiyuk fah sun mwe ongoiya.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Mwet ma oasr nunak la elos nunkala mau in wo meet liki elos oru, a mwet lalfon uh akkalemye na nikin lalos.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Sie mwet utuk kas soaru, ac sripauk lokoalok; a sie mwet utuk kas oaru, el orala misla.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Sie mwet su srangesr lutlut, el ac sukasrup ac mwekin. Kutena mwet su porongo kas in kai uh, fah akfulatyeyuk.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Fuka woiya pacl se kom eis ma kom kena nu kac! A mwet lalfon uh tia lungse forla liki ma koluk.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Kupasr nu sin mwet lalmwetmet, ac kom fah lalmwetmet. Kom fin asruoki nu sin mwet lalfon, kom ac fah sun ongoiya.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Mwe lokoalok uh ukwe mwet koluk nu yen nukewa, a ma wo uh ac fah itukyang nu sin mwet suwoswos.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Sie mwet wo ac fah akola mwe kasrup lal tuh tulik nutin tulik natul in usrui, a mwe kasrup lun mwet koluk fah som nu sin mwet suwoswos.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Acn ma soenna imaiyuk lukun ku in orala mwe mongo na yohk nu sin mwet sukasrup, tuh mwet sesuwos uh sruokya lukelos in tia imaiyuk.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Kom fin tia kai tulik nutum, kom tia lungse el. Kom fin lungse el, kom ac kael.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Mwet suwoswos elos kihp pacl nukewa, a mwet koluk elos masrinsral.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
