Oekyuk 11

1 Mwet uh mutawauk in torkaskas nu sin LEUM GOD ke ma upa ma sikyak nu selos. Ke LEUM GOD El lohng torkaskas lalos, El kasrkusrakak ac supweya e nu fin mwet uh. E sac firir inmasrlolos ac esukak sie siska ke nien aktuktuk uh.

Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kaar; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENS Ild brød løs iblandt dem og aad om sig i den yderste Del af Lejren.

2 Mwet uh wowoyak nu sel Moses, na el pre nu sin LEUM GOD, ac e sac kunla.

Da raabte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Saa dæmpedes Ilden.

3 Ke ma inge acn sac pangpang Taberah, mweyen pa inge acn se e lun LEUM GOD firir inmasrlolos.

Derfor kaldte man dette Sted Tab'era, fordi HERRENS Ild brød løs iblandt dem.

4 Oasr mwetsac wi mwet Israel in fahsr lalos. Oasr nikaru na yohk lalos ke ikwa, ac finne mwet Israel sifacna elos mutawauk in torkaskas ac fahk, “Ke nasr kutu ikwa ah!

Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Saa tog ogsaa Israeliterne til at græde igen, og de sagde: »Kunde vi dog faa Kød at spise!

5 Esamak ik pukanten kut tuh kang in acn Egypt, ma wangin molo. Esam pac cucumber, watermelon, leek, onion, ac garlic kut kang we ah.

Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

6 A inge kut ngulngul ke wangin na pwaye ma kut in kang sayen manna se inge len nukewa!” (

og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna.«

7 Manna uh oana luman fita srisrik se, ac tuhna uh rangrang mulala.

Mannaen lignede Korianderfrø og saa ud som Bdellium.

8 Mwet uh ac illa ac sifani, na ilya, ku tuktukya, ac poeleak ac orek cake kac. Emah uh oana eman flao umla ke oil in olive.

Folket gik rundt og sankede den op; derpaa malede de den i Haandkværne eller stødte den i Mortere; saa kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

9 Ke aunfong uh apunla nien aktuktuk uh ke fong, manna uh putati pac.)

Naar Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogsaa Mannaen ned over den.

10 Moses el lohngak torkaskas lun mwet uh ke elos tukeni mutun lohm nuknuk selos uh. El arulana toasrla mweyen LEUM GOD El kasrkusrak selos,

Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENS Vrede voldsomt op, og det vakte ogsaa Moses's Mishag.

11 ac el fahk nu sin LEUM GOD, “Efu kom ku oreyu ouinge? Efu kom ku toasr sik? Efu kom ku filiya in nga pa fosrngakin mwet inge nukewa?

Da sagde Moses til HERREN: »Hvorfor har du handlet saa ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Naade for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde paa mig?

12 Mea, nga pa oralosla ku oswela mwet inge uh? Efu kom ku siyuk ngan orekma oana sie mwet to ac kafsalosyak oana tulik srakna titi, ac usalos nwe ke facl se ma kom tuh wulela kac nu sin mwet matu lalos meet ah?

Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

13 Nga ac konauk oya ikwa ma ac fal nu sin mwet inge nukewa? Elos sasao na ac siyukyuk ikwa.

Hvor skal jeg gaa hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

14 Nga tia ku in sifacna fosrngakin mwet inge nukewa; arulana upala nu sik!

Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

15 Fin pa inge ma kom ac oru nu sik, tari uniyuwi tuh nga in tia pula mwe keok kom oru inge.”

Hvis du vil handle saaledes med mig, saa dræb mig hellere, om jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa at jeg ikke skal være nødt til at opleve saadan Elendighed!«

16 LEUM GOD El fahk nu sel Moses, “Eisani itngoul mwet kol matu ma ohi sin mwet uh, ac pwanulosme nu yuruk ke Lohm Nuknuk Mutal sik, ac fahk elos in wi kom tu ingo.

HERREN svarede Moses: »Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Aabenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

17 Nga fah oatume ac kaskas nu sum we, ac nga fah eis kutu ngun su nga filiya fom ac filiya faclos. Na elos ac fah ku in kasrekom lippise kutu fosrnga lom ke mwet inge, ac kom fah tia mukena in polong.

Saa vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Aand, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, saa du ikke ene skal bære den.

18 Inge fahk nu sin mwet uh, ‘Aknasnasye kowos sifacna nu lutu. Ac fah oasr ikwa nowos. LEUM GOD El lipsre sasao lowos ke kowos mu kowos kena in oasr ikwa nowos, ac ke kowos mu wo nu suwos ke kowos srak muta Egypt. Inge LEUM GOD El fah asot ikwa nowos, ac kowos fah mongo kac.

Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, saa skal I faa Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog faa Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder Kød at spise;

19 Ac fah tia nu ke len se na ku luo, ku len limekosr, ku singoul, ku longoul, a kowos fah kang

og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

20 ke malem na fon se, nwe ke kowos srungala ngok fohlo, ac maskunak. Ma se inge ac sikyak mweyen kowos ngetla liki LEUM GOD su muta inmasrlowos, ac kowos torkaskas nu sel mu kowos in na tia tuku liki acn Egypt.’”

men en hel Maaned igennem, indtil det staar eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Aasyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!«

21 Moses el fahk nu sin LEUM GOD, “Mwet onfoko tausin pa wiyu inge, ac kom fahk mu kom ac sang ikwa fal nu selos ke malem na fon se?

Moses svarede: »600 000 Fodfolk tæller det Folk, jeg har om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, saa de har nok at spise en hel Maaned!

22 Cow ac sheep nukewa fin anwuki, ya ac fal nu selos? Ya ik nukewa in meoa uh fin sruhu, ya ac ku in sang kitalos?”

Kan der slagtes saa meget Smaakvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slaa til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, saa det kan slaa til?«

23 LEUM GOD El topuk, “Ya oasr saflaiyen ku luk uh? Ac tia paht kom ac fah liye lah ma nga fahk uh ac sikyak, ku tia!”

HERREN svarede Moses: »Er HERRENS Arm for kort? Nu skal du faa at se, om mit Ord gaar i Opfyldelse for dig eller ej.«

24 Ke ma inge Moses el illa ac fahk nu sin mwet uh ma LEUM GOD El fahk. El eisani itngoul sin mwet kol ac oakelosi apunla Lohm Nuknuk Mutal uh.

Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENS Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

25 Na LEUM GOD El oatui in pukunyeng uh ac kaskas nu sel. El eisla kutu sin ngun ma El tuh filiya facl Moses, ac sang nu fin mwet kol itngoul uh. Ke pacl se ngun inge oan faclos, elos mutawauk in sasa oana mwet palu uh, tusruktu ke kitin pacl na.

Saa steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Aand, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Aanden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

26 Eldad ac Medad, luo sin mwet kol itngoul, eltal mutana in nien aktuktuk uh ac tia wi som nu ke Lohm Nuknuk Mutal. Na ngun sac tuku nu faclos in nien aktuktuk, ac elos wi pac sasa oana mwet palu.

Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Ogsaa over dem kom Aanden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gaaet ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

27 Mwet fusr se kasrusr som fahk nu sel Moses ma Eldad ac Medad oru uh.

Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: »Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.«

28 Na Joshua wen natul Nun, su nuna mwet kasru nu sel Moses oe ke el fusr ah me, el fahk nu sel Moses, “Leum luk, sap eltal in tui!”

Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gaaet Moses til Haande, sagde da: »Min Herre Moses, stands dem i det!«

29 Na Moses el topuk, “Ya kom nunku mu ku in oasr ma ac sikyak nu sik ke ma eltal oru uh? Nga kena LEUM GOD Elan sang ngun lal nu sin mwet lal nukewa, ac oru elos nukewa in sasa oana mwet palu!”

Men Moses sagde til ham: »Er du skinsyg paa mine Vegne? Gid alt HERRENS Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Aand komme over dem!«

30 Ouinge Moses ac mwet kol itngoul lun Israel elos folokla nu in nien aktuktuk uh.

Derpaa trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

31 Tia paht na LEUM GOD El oru sie eng in tuhyak ac use won quail meoa me. Elos sohk fit tolu fulata fin fohk uh yak, ac putati fin nien aktuktuk uh, oayapa rauneak mael nu ke mael apunla.

Da rejste der sig paa HERRENS Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren saa langt som en Dagsrejse paa begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

32 Ke len sac nufon, fong fon sac, ac len se toko ah nufon, mwet uh kafofona ke sruh quail. Wangin mwet telani supus liki fotoh lumngaul, na elos oralik yen nukewa ke nien aktuktuk uh in oayuk ke faht.

Saa gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

33 Ke srak yolyak ikwa nalos, LEUM GOD El kasrkusrakak sin mwet uh, ac oru tuh sie mas upa in sikyak inmasrlolos.

Medens Kødet endnu var imellem Tænderne paa dem, før det endnu var spist, blussede HERRENS Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget haard Straf ramme Folket.

34 Elos pikinya mwet oasroasr in mongo ikwa we, na elos pangon acn sac Kibroth Hataavah, oana fahk mu “Kulyuk Lun Mwet Oasroasr In Mongo Ikwa.”

Og man kaldte Stedet Kibrot-Hatta'ava, thi der blev de lystne Folk jordet.

35 Mwet uh mukuiyak liki acn sac nu Hazeroth, ac tulokunak nien aktuktuk selos we.

Fra Kibrot-Hatta'ava drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.