Matthew 25
1 “Na Tokosrai lun kusrao ac fah mau ouinge: oasr mutan fusr singoul su us lam lalos ac som in osun nu sin sie mwet pisrla.
Da skal himlenes rike være å ligne med ti jomfruer som tok sine lamper og gikk ut for å møte brudgommen.
2 Limekosr selos lalfon, ac limekosr lalmwetmet.
Men fem av dem var dårlige og fem kloke;
3 Ma limekosr ma lalfon uh us lam lalos, tuh wangin oil elos us saya.
de dårlige tok sine lamper, men tok ikke olje med sig;
4 A ma limekosr ma lalmwetmet uh us pac sufa sessesla ke oil welulos.
men de kloke tok olje i sine kanner sammen med lampene.
5 Mwet pisrla el pahtla in tuku, ouinge elos nukewa mutawauk in mwetkeli ac motulla.
Men da brudgommen gav sig tid, slumret de alle inn og sov.
6 “Ke sun infulwen fong, sie pusra kasla ac fahk, ‘Mwet pisrla el a tuku ‘nge! Fahsru osun nu sel!’
Men midt på natten lød der et rop: Se, brudgommen kommer! gå ham i møte!
7 Mutan fusr nukewa ngutalik ac akoela lam lalos.
Da våknet alle jomfruene og gjorde sine lamper i stand.
8 Na mutan lalfon limekosr ah fahk nu sin ma lalmwetmet limekosr ah, “Se lasr kutu oil lomtal an, mweyen lam lasr uh ac kunla.’
Men de dårlige sa til de kloke: Gi oss av eders olje! for våre lamper slukner.
9 Na ma lalmwetmet limekosr ah fahk, ‘Kut fin ac sot, na ac sufalla nu sesr kewa. Fahla molela kutu lomtal ke nien kuka ah.’
Men de kloke svarte: Nei; det vilde ikke bli nok både til oss og til eder; gå heller til kjøbmennene og kjøp til eder selv!
10 Ouinge mutan lalfon uh som moul oil lalos, ac ke elos som, mwet pisrla el tuku. Mutan limekosr ma lalmwetmet uh welul utyak nu ke kufwen marut uh, na kauli srungul ah.
Men mens de gikk bort for å kjøpe, kom brudgommen, og de som var rede, gikk inn med ham til bryllupet; og døren blev lukket.
11 Tok, na mutan limekosr saya elos tuku, ac fahk, ‘Leum! Leum! Ikasla nu sesr!’
Til sist kom da også de andre jomfruer og sa: Herre! herre! lukk op for oss!
12 Na mwet pisrla el fahk, ‘Tia ku! Nga tia etekomtal!’”
Men han svarte og sa: Sannelig sier jeg eder: Jeg kjenner eder ikke.
13 Na Jesus el fahk, “Ke ma inge kowos taran, tuh kowos tia etu len sac ku ao sac.”
Våk derfor! for I vet ikke dagen eller timen.
14 “Na Tokosrai lun kusrao ac fah mau ouinge: Oasr sie mwet ma ako in som mutwata ke sie pac facl, na el pangonma mwet kulansap lal ac sang elos in liyaung ma lal nukewa.
For det er likesom en mann som vilde drage utenlands og kalte sine tjenere for sig og overgav dem sin eiendom,
15 El sang nu sin kais sie fal nu ke lupan ku lal: nu sin sie el sang ipin mani gold limekosr tausin, ac nu sin sie pac el sang luo tausin, ac nu sin sie pac el sang sie tausin. Na el som.
og en gav han fem talenter, en annen to, og atter en annen en, hver efter som han var duelig til, og så drog han utenlands.
16 Na mwet se ma eis limekosr tausin uh som, orekmakin mani yorol uh ac laesla pac ke limekosr tausin ah.
Den som hadde fått de fem talenter, gikk da straks bort og kjøpslo med dem, og tjente fem talenter til.
17 In lumah sac pacna, mwet se ma eis tausin luo ah orekmakin ac laesla pac ke luo tausin.
Likeså den som hadde fått de to; han tjente to til.
18 Tusruktu mwet se ma eis sie tausin el som, pukanak luf se infohk uh, ac okanla mani lun leum lal uh loac.
Men den som hadde fått den ene, gikk bort og gravde i jorden og gjemte sin herres penger.
19 Tukun pacl na loeloes se, leum se lun mwet kulansap inge foloko ac siyuk selos koanon orekma lalos.
Lang tid derefter kom da disse tjeneres herre og holdt regnskap med dem.
20 Mwet se ma eis tausin limekosr ah tuku ac sang pac tausin limekosr saya, ac fahk, ‘Kom tuh ase limekosr tausin ipin mani gold, ac liye nga orekmakin ac laesla ke tausin limekosr pac.’
Da kom han frem som hadde fått de fem talenter, og hadde med sig fem talenter til og sa: Herre! du gav mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.
21 Na leum sac fahk, ‘Kom mwet kulansap wo ac oaru. Wona orekma lom. Kom oaru in liyaung ma pu, inge nga ac fah sot tuh kom in karingin ma pus. Fahsru ac wiyu engankin mwe insewowo luk!’
Hans herre sa til ham: Vel, du gode og tro tjener! du har vært tro over lite, jeg vil sette dig over meget; gå inn til din herres glede!
22 Toko, el su eis tausin luo el tuku ac fahk, ‘Leum, kom tuh ase luo tausin ipin mani gold, ac liye nga orekmakin ac laesla ke tausin luo pac.’
Da kom også han frem som hadde fått de to talenter, og sa: Herre! du gav mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til.
23 Na leum sac fahk, ‘Kom mwet kulansap wo ac oaru. Wona orekma lom. Kom oaru in liyaung ma pu, inge nga ac fah sot tuh kom in karingin ma pus. Fahsru ac wiyu engankin mwe insewowo luk!’
Hans herre sa til ham: Vel, du gode og tro tjener! du har vært tro over lite, jeg vil sette dig over meget; gå inn til din herres glede!
24 Na mwet kulansap se ma eis ipin mani gold tausin se ah, el tuku ac fahk, ‘Leum, nga etu lah kom mwet na upa se. Kom kosrani yen kom tia taknelik we, ac kom orani fokin ima yen kom tia sisalik fita nu we.
Men også han kom frem som hadde fått den ene talent, og sa: Herre! jeg visste at du er en hård mann, som høster hvor du ikke sådde, og sanker hvor du ikke strødde;
25 Nga tuh sangeng, oru nga som ac okanla mani lom uh infohk uh. Liye! Pa inge ma lom uh.’
derfor blev jeg redd, og gikk bort og gjemte din talent i jorden; se, her har du ditt.
26 Na leum sac fahk, ‘Kom mwet kulansap koluk ac alsrangesr! Kom etu na lah nga kosrani yen nga tia taknelik we, ac orani fokin ima yen nga tia sisalik fita uh we.
Da svarte hans herre og sa til ham: Du dårlige og late tjener! du visste at jeg høster hvor jeg ikke sådde, og sanker hvor jeg ikke strødde!
27 Kom funu sang mani luk uh nu in bank, nga lukun foloko ac eis nufon wi kap kac uh.
derfor burde du ha satt mine penger ut hos pengevekslerne, så hadde jeg fått mitt igjen med renter når jeg kom.
28 Eisla mani an lukel ac sang nu sel su oasr tausin singoul yoro.
Ta derfor talenten fra ham og gi den til ham som har de ti talenter!
29 Tuh el su oasr ma yoro, ac fah itukyang pac kutu nu sel, na ac fah yohk ac yolyak ma yorol. A el su wangin ma yoro, finne ma srisrik ma oan yorol, ac fah itukla lukel.
For hver den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal tas endog det han har.
30 Ac funu mwet kulansap wangin sripa se inge, sisella nu acn lohsr likinum uh, yen el ac fah tung ac ngalis inwihsel we.’
Og kast den unyttige tjener ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.
31 “Ke Wen nutin Mwet el ac tuku in wolana lal wi lipufan lal, el ac fah muta fin tron fulat lal,
Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighet, og alle englene med ham, da skal han sitte på sin herlighets trone.
32 ac mwet in mutunfacl nukewa fah tukeni nu ye mutal. Na el ac fah sraclik mwet uh nu ke u luo, oana ke mwet liyaung sheep uh ac srela sheep liki goat uh.
Og alle folkeslag skal samles for hans åsyn, og han skal skille dem fra hverandre, likesom hyrden skiller fårene fra gjetene,
33 El ac fah filiya mwet suwoswos uh lac paol layot, ac mwet ngia layen lasa.
og han skal stille fårene ved sin høire side, men gjetene ved den venstre.
34 Na tokosra el ac fah fahk nu sin mwet su muta layot, ‘Fahsru, kowos su akinsewowoyeyuk sin Papa tumuk! Fahsru ac usrui tokosrai se su nuna akoeyukla nu suwos oe ke mutaweyen orekla faclu.
Da skal kongen si til dem ved sin høire side: Kom hit, I min Faders velsignede! arv det rike som er beredt eder fra verdens grunnvoll blev lagt!
35 Mweyen nga tuh masrinsral ac kowos kiteyu mongo; nga malu ac kowos se ma nimuk; nga sie mwet sac ac kowos suliyuyak nu in lohm suwos;
For jeg var hungrig, og I gav mig å ete; jeg var tørst, og I gav mig å drikke; jeg var fremmed, og I tok imot mig;
36 wangin nuknuk luk ac kowos ase nuknuk luk; nga mas ac kowos kasreyu, nga muta in presin ac kowos liyeyume.’
jeg var naken, og I klædde mig; jeg var syk, og I så til mig; jeg var i fengsel, og I kom til mig.
37 Na mwet suwoswos elos ac fah fahk nu sel, ‘Leum, ku ngac kut liye kom masrinsral ac kut sot ma nom, ku malu ac kut sot ma nimom?
Da skal de rettferdige svare ham og si: Herre! når så vi dig hungrig og gav dig mat, eller tørst og gav dig drikke?
38 Ngac kut liye kom sie mwet sac ac sulikomyak nu in lohm sesr, ku wangin nuknuk lom ac kut sot nuknuk lom?
Når så vi dig fremmed og tok imot dig, eller naken og klædde dig?
39 Ac ngac kut liye kom mas, ku muta in presin, ac kut tuku nu yurum?’
Når så vi dig syk eller i fengsel og kom til dig?
40 Na Tokosra el ac fahk, ‘Pwayena nga fahk nu suwos, ke kowos oru ma inge nu sin sie su srik liki nukewa sin mwet lik, kowos oru nu sik.’
Og kongen skal svare og si til dem: Sannelig sier jeg eder: Hvad I har gjort imot en av disse mine minste brødre, det har I gjort imot mig.
41 “Na el ac fah fahk nu selos su muta lasa, ‘Fahla likiyu, kowos su selngawiyuk sin God! Fahla nu ke e su ac fah firir ma pahtpat su akoeyukla nu sel Satan ac mwet lal! (aiōnios g166)
Da skal han også si til dem ved den venstre side: Gå bort fra mig, I forbannede, i den evige ild, som er beredt djevelen og hans engler! (aiōnios g166)
42 Mweyen nga tuh masrinsral a kowos tia kiteyu mongo; nga malu a kowos tia ase ma nimuk;
For jeg var hungrig, og I gav gav mig ikke å ete; jeg var tørst, og I gav mig ikke å drikke;
43 nga sie mwet sac a kowos tia suliyuyak nu in lohm suwos; wangin nuknuk luk a kowos tia ase nuknuk luk; nga tuh mas ac muta in presin a kowos tia liyeyume.’
jeg var fremmed, og I tok ikke imot mig; jeg var naken, og I klædde mig ikke; jeg var syk og i fengsel, og I så ikke til mig.
44 Na elos ac topuk nu sel, ‘Leum, ngac kut tuh liye kom masrinsral, ku malu, ku sie mwet sac, ku wangin nuknuk lom, ku mas, ku muta in presin, ac tia kasrekom?’
Da skal også de svare ham og si: Herre! når så vi dig hungrig eller tørst eller fremmed eller naken eller syk eller i fengsel og tjente dig ikke?
45 Na Tokosra el ac fahk, ‘Pwayena nga fahk nu suwos, ke kowos tia kasru sie mwet su srik liki nukewa sin mwet inge, kowos tia oru nu sik.’
Da skal han svare dem og si: Sannelig sier jeg eder: Hvad I ikke har gjort imot en av disse minste, det har I heller ikke gjort imot mig.
