Mark 8
1 Tia paht toko, sie pac u lula sifil fahsreni. Ac ke wangin ma nalos, Jesus el pangon mwet tumal lutlut nu yorol ac fahk.
I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2 “Nga pakomuta mwet inge ke sripen elos muta yuruk len tolu lac, ac inge wangin mongo nalos.
„Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
3 Nga fin supwalosla nu yen selos ke elos tia mongo, elos ac mulalla inkanek uh, mweyen kutu selos tuku yen loesla me.”
Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.‟
4 Ac mwet tumal lutlut elos siyuk sel, “Mwe mongo ma ac fal in kiteya mwet inge nukewa ac tuku ya me, ke acn se inge acn mwesis se?”
Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?‟
5 Jesus el siyuk selos, “Lof ekasr oasr yuruwos?” Ac elos topuk, “Lof itkosr.”
Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Og de sagde: „Syv.‟
6 Ac el sap nu sin u lulap sac in muta infohk uh. Na el eis lof itkosr inge, ac sang kulo nu sin God. El kunsalik ac sang nu sin mwet tumal lutlut tuh elos in kitalik nu sin u lulap sac, ac elos oru oana el fahk.
Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7 Oayapa oasr kutu ik srisrik yorolos. Ac Jesus el pre kac ac el sap mwet tumal lutlut in kitalik pac nu selos.
Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
8 Elos nukewa mongo ac kihpi. Ac elos srukak luwen mongo uh, oasr kuom itkosr.
Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
9 Pisen mwet uh akuran tausin akosr. Tukunna Jesus el supwalosla,
Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
10 el sroang nu fin oak soko wi mwet tumal lutlut, ac elos kalla nu Dalmanutha.
Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
11 Kutu mwet Pharisee tuku nu yurin Jesus ac mutawauk in akukuin nu sel. Elos kena srikal, ouinge elos siyuk tuh elan oru sie mwe akul in akkalemye lah ku lal ma inkusrao me.
Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 Jesus el arulana oela ac fahk, “Efu ku mwet in pacl inge suk sie mwe akul? Pwayena nga fahk nu suwos, wangin mwe akul ac fah itukyang nu sin mwet inge!”
Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!‟
13 Ac el fahsr lukelos, ac sroang nu fin oak uh ac som nu lefahlo.
Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 Mwet tumal lutlut elos mulkunla in us bread ma ac fal nu selos, na lof soko na oasr yorolos fin oak uh.
Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
15 Jesus el sensenkakinulos ac fahk, “Kowos in taran ac liyekowosyang liki mwe akpulol lun mwet Pharisee ac lal Herod.”
Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!‟
16 Na elos mutawauk in asiyuki inmasrlolos ac fahk, “El fahk ma inge mweyen wangin bread yorosr.”
Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.‟
17 Jesus el etu ma elos fahk, ouinge el siyuk selos, “Efu kowos ku kaskaskin lah wangin bread? Ya kowos soenna etu ku kalem kac? Ya arulana lohsr nunkowos?
Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 Oasr motowos, ya kowos tia liye? Oasr pac insrewos, ya kowos tia lohng? Ya kowos tia esam
Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 ke nga tuh kunsalik lof limekosr nu sin mwet tausin limekosr ah? Kuom ekasr sessesla ke luwen mongo kowos tuh srukak ah?” Elos fahk nu sel, “Kuom singoul luo.”
Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ De sige til ham: „Tolv.‟
20 Ac el siyuk selos, “Ac ke pacl se nga kunsalik lof itkosr nu sin mwet tausin akosr ah, kuom ekasr sessesla ke luwen mwe mongo kowos tuh srukak ah?” Elos fahk, “Kuom itkosr.”
„Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ Og de sige til ham: „Syv.‟
21 Ac el fahk nu selos, “Ac kowos soena kalem kac?”
Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?‟
22 Elos tuku nu Bethsaida, ac kutu mwet ah use sie mwet kun nu yurin Jesus, ac kwafe sel elan kahlilya.
Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 Jesus el sruokya paol ac kololla liki siti uh. Ac ke el aniya mutal, el filiya paol nu facl ac siyuk sel, “Ya oasr ma kom ku in liye?”
Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
24 Ac mwet sac ngetak ac fahk, “Aok, nga ku in liye mwet, elos forfor tuh elos oana luman sak.”
Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.‟
25 Na Jesus el sifil filiya paol fin mutal. Ac mukul sac ngetang na suiya, na el kwela ac el ku in liye ma nukewa arulana kalem.
Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
26 Na Jesus el supwalla nu yen sel, ac wili nu sel ac fahk, “Nik kom folokla nu in siti ah.”
Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.‟]
27 Na Jesus ac mwet tumal lutlut elos som nu in siti srisrik oan apkuran nu Caesarea Philipi. Ke elos fahsr inkanek uh, el siyuk selos, “Mea mwet uh fahk keik? Elos mu su nga uh?”
Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?‟
28 Ac elos topuk ac fahk, “Kutu mwet uh fahk mu kom pa John Baptais, ac kutu fahk mu kom pa Elijah, ac kutu fahk mu kom pa siena sin mwet palu ah.”
Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.‟
29 Ac el siyuk selos, “A kowos? Kowos fahk mu su nga uh?” Ac Peter el topuk ac fahk, “Kom pa Messiah.”
Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.‟
30 Na Jesus el sap ku nu selos, “Nik kowos fahkak ma inge nu sin kutena mwet.”
Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
31 Na Jesus el mutawauk in luti mwet tumal lutlut ac fahk, “Wen nutin Mwet el ac fah keok ke ma puspis. Un mwet matu ac mwet tol fulat ac mwet luti Ma Sap elos fah sisella. El ac fah anwuki, tuh tukun len tolu el fah sifilpa moulyak.”
Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
32 El fahkak ma inge lemtulauk nu selos. Ouinge Peter el usalla nu saya ac mutawauk in kael.
Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33 A Jesus el tapulla ac liye mwet tumal lutlut, na el kael Peter ac fahk nu sel, “Fahla likiyu, Satan! Nunak lom tia ma sin God, a nunak lun mwet!”
Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
34 Na Jesus el pangonma un mwet uh wi mwet tumal lutlut nu yorol ac fahk nu selos, “Kutena mwet fin lungse wiyu, el enenu in sifacna lafwekunulla, srukak sakseng lal ac fahsr tukuk.
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35 Tuh el su lungse molela moul lal, ac fah tuhlac lukel. A el su moul lal tuhlac lukel keik ac ke Wosasu, fah molela moul lal.
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36 Ac tuh mwe mea nu sin sie mwet el fin eis faclu nufon tuh in ma lal, a moul lal tuhlac lukel? Wangin sripa!
Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37 Ac fah wanginna ma el ku in sang aolla moul lal.
Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 Sie mwet fin mwekyekinyu ac mwe lutlut luk inmasrlon fil se inge su arulana koluk ac tia inse pwaye nu sin God, na Wen nutin Mwet el ac fah oayapa mwekyekunul ke pacl se el ac tuku in wolana lun Papa tumal wi un lipufan mutal.”
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.‟
