Luke 17

1 Jesus el fahk nu sin mwet tumal lutlut, “Ma su aktukulkulye mwet uh in oru ma koluk ac nuna sikyak, tuh ac fuka kolukiya nu sin mwet se su oru tuh ma inge in sikyak!

Og han sa til sine disipler: Det er umulig annet enn at forførelser må komme; men ve den som de kommer fra!

2 Ac wona in sripsripi sie eot wen inkwawal ac sisila el nu in meoa uh, liki elan oru sie selos inge su srik in oru ma koluk.

Det var bedre for ham om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet, enn at han skulde forføre én av disse små.

3 Ke ma inge kowos sifacna liyekowosyang! “Sie sin mwet lim fin oru ma koluk lain kom, kom kael; ac el fin auliyak, kom nunak munas nu sel.

Ta eder i vare! Om din bror synder, da irettesett ham; og om han angrer det, da tilgi ham!

4 El fin oru ma koluk lain kom pacl itkosr ke len se, ac tuku nu yurum ke kais sie pacl inge in taltal koluk nu sum, kom enenu na in nunak munas nu sel.”

Og om han syv ganger om dagen synder imot dig og syv ganger kommer tilbake til dig og sier: Jeg angrer det, da skal du tilgi ham.

5 Mwet sap elos fahk nu sin Leum, “Akyokye lulalfongi lasr.”

Og apostlene sa til Herren: Øk vår tro!

6 Ac Leum el topuk, “Lulalfongi lowos fin oana lupan sie fiten mustard, na kowos ac ku in fahk nu sin sak lulap soko inge, ‘Sifacna fiskomyak ac yukwikomi in meoa uh!’ na ac akos kowos.

Men Herren sa: Dersom I hadde tro som et sennepskorn, da skulde I si til dette morbærtre: Rykk dig op med rot og plant dig i havet! og det skulde lyde eder.

7 “Fin sie suwos oasr mwet kulansap se lal ac el orekma inima ku karingin sheep uh, na ke el foloko liki ima uh, ya kom ac fahk elan sulaklak som mongoi?

Men hvem av eder som har en tjener som pløier eller gjæter, vil si til ham når han kommer inn fra marken: Kom straks hit og sett dig til bords?

8 Kalem lah kom tia ku in oru ouinge, a kom ac fahk nu sel, ‘Fahla orek mongo, tari kom ayaolla ac use mwe mongo nak an, ac soano ngan mongo tari, na kom fah mongoi.’

Vil han ikke heller si til ham: Gjør i stand det jeg skal ha til aftensmat, og bind op om dig og gå mig til hånde til jeg får ett og drukket, så skal du få ete og drikke?

9 Tia enenu tuh kom in fahk kulo nu sin sie mwet kulansap ke el orala ma kom sap elan oru.

Takker han vel sin tjener fordi han gjorde det som var ham pålagt? Jeg tror det ikke.

10 Ac oapana nu suwos — ke kowos ac orala ma nukewa ma fwackot kowos in orala uh, na kowos fahk, ‘Kut mwe na kulansap, ac kut oru na ma kunasr uh.’”

Således skal også I, når I har gjort alt det som er eder pålagt, si: Vi er unyttige tjenere; vi har bare gjort det vi var skyldige å gjøre.

11 Ke Jesus el fahsr in som nu Jerusalem, el fahsr ut ke inmasrlon acn Samaria ac Galilee.

Og det skjedde på vandringen til Jerusalem at han drog midt imellem Samaria og Galilea;

12 Ke el oru elan utyak nu in sie siti srisrik, el sun mukul singoul su oasr musen lepa ke manolos. Elos tu yen loes kutu

og da han gikk inn i en by, møtte det ham ti spedalske menn, som stod langt borte,

13 ac wowoyak ac fahk, “Jesus! Leum! Pakoten nu sesr!”

og de ropte høit: Jesus, mester! miskunn dig over oss!

14 Ke Jesus el liyalos el fahk nu selos, “Fahsrot ac fahk mwet tol uh in liye kowos.” Ke elos srakna fahsr in som, elos nasnasla.

Og da han så dem, sa han til dem: Gå bort og te eder for prestene! Og det skjedde mens de var på veien, at de blev renset.

15 Ke sie selos liye lah el nasnasla, el foloko ac kaksakin God ke pusra lulap.

Men en av dem vendte tilbake, da han så at han var helbredet, og han priste Gud med høi røst,

16 El faksufi sisken nien Jesus ac sang kulo nu sel. El sie mwet Samaria.

og falt ned på sitt ansikt for hans føtter og takket ham; og han var en samaritan.

17 Na Jesus el fahk, “Ya tia mwet singoul pa aknasnasyeyukla ah; na pia eu?

Da svarte Jesus og sa: Blev ikke de ti renset? hvor er da de ni?

18 Mea pwaye lah mwetsac se inge mukena foloko in sang kulo nu sin God?”

Fantes det ingen som vendte tilbake for å gi Gud ære uten denne fremmede?

19 Ac Jesus el fahk nu sel, “Tuyak ac som; lulalfongi lom akkeyekomla.”

Og han sa til ham: Stå op og gå bort! din tro har frelst dig.

20 Kutu mwet Pharisee siyuk sin Jesus lah Tokosrai lun God uh ac tuku ngac. Ac el topuk, “Tokosrai lun God ac fah tia tuku in ouiya ma ac ku in liyeyuk.

Men da han blev spurt av fariseerne når Guds rike skulde komme, svarte han dem og sa: Guds rike kommer ikke på den måte at en kan se det med sine øine;

21 Wangin mwet ac fah fahk, ‘Liye, pa inge!’ ku ‘Pa ingo!’ mweyen Tokosrai lun God oasr na in kowos.”

heller ikke skal de si: Se her eller se der er det! For se, Guds rike er inneni eder.

22 Na el fahk nu sin mwet tumal lutlut, ‘Pacl se ac fah tuku ke kowos ac kena liye sie sin len lun Wen nutin Mwet, a kowos ac tia liye.

Men han sa til sine disipler: De dager skal komme da I skal attrå å få se en av Menneskesønnens dager, og I skal ikke få se den.

23 Ac fah oasr mwet fahk nu suwos, ‘El a ingo!’ ku ‘El a inge!’ Tusruk nimet som sokol.

Og de skal si til eder: Se her, se der er han! Gå ikke der bort, og følg ikke efter!

24 Ke pacl se sarom uh sarmelik inkusrao ac tolak acn lucng layen inge nwe layen ingo, ac fah ouinge Wen nutin Mwet ke len lal.

For likesom lynet, når det lyner, skinner fra himmelbryn til himmelbryn, således skal Menneskesønnen være på sin dag.

25 Tusruktu meet liki ma inge, el ac enenu in akkeokyeyuk ac sisila sin mwet in fwil se inge.

Men først skal han lide meget og forkastes av denne slekt.

26 Oana ma tuh orek ke pacl lal Noah ah, ac fah ouinge pac in len lun Wen nutin Mwet.

Og likesom det gikk i Noahs dager, så skal det også gå i Menneskesønnens dager:

27 Mwet nukewa tuh mongo na ac nim, ac orek marut nwe ke na len se Noah el sroang nu fin oak soko ah, na sronot uh tuku ac onelosla nukewa.

de åt og drakk, de tok til ekte og blev gitt til ekte, like til den dag da Noah gikk inn i arken; så kom vannflommen og ødela dem alle sammen.

28 Ac fah oana ma orek ke len lal Lot. Mwet uh elos mongo na ac nim, elos moli, elos kuka, elos yok, ac elos musa.

På samme vis - likesom det gikk i Lots dager: de åt og drakk, de kjøpte og solgte, de plantet og bygget;

29 Ke len se Lot el som liki acn Sodom, e ac sulfur tuh kahkla lucng me ac onelosla nufon.

men den dag da Lot gikk ut av Sodoma, da lot Gud ild og svovel regne fra himmelen og ødela dem alle sammen -

30 Ac fah ouinge len se ma Wen nutin Mwet el ac sikme uh.

således skal det også gå på den dag da Menneskesønnen åpenbares.

31 “Ke len sacn, mwet se ma muta fin mangon lohm sel uh elan tia oatui in eis ma lal in lohm sel uh. Oapana nu sin mwet se su muta in ima lal uh, elan tia folokla in eis kutena ma.

På den dag må den som er på taket og har sine ting i huset, ikke stige ned for å hente dem, og heller ikke den som er ute på marken, vende tilbake til sitt hjem.

32 Esam mutan kial Lot!

Kom Lots hustru i hu!

33 Kutena mwet su srike in loangela moul lal, ac fah tuhlac lukel; ac el su lafwekunla moul lal, moul lal fah loangeyukla.

Den som søker å frelse sitt liv, skal miste det, og den som mister det, skal berge det.

34 Nga fahk nu suwos, in fong sac mwet luo ac fah tukeni motul fin bed se. Sie selos ac itukla, ac sie mutana.

Jeg sier eder: I den natt skal det være to i én seng; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

35 Mutan luo ac fah tukeni ilil wheat ke mwe ilil se. Sie selos ac itukla, ac sie mutana.”

To kvinner skal male på samme kvern; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

36 Mwet luo fah muta in ima uh, ac fah utukla sie ac filiyuki sie.

Det skal være to ute på marken; den ene blir tatt med, den andre blir latt tilbake.

37 Ac mwet tumal lutlut elos siyuk sel, “Leum, ma inge ac sikyak oya?” Jesus el fahk, “Kutena acn ma mano misa oan we, won vulture ac fah toeni pac we.”

Da svarte de og sa til ham: Hvor, Herre? Han sa til dem: Hvor åtselet er, der skal ørnene samles.