Luke 12
1 Ke tausin puspis mwet fahsreni ac elos asinukiyak ac longya sie sin sie, na Jesus el mutawauk in sramsram meet nu sin mwet tumal lutlut, “Kowos karinginkowosyang liki mwe pulol lun mwet Pharisee inge — nga kaskas ke wosounkas lalos uh.
Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
2 Kutena ma afyufi ac fah ikakla, ac ma wikla nukewa ac fah eteyuk.
Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
3 Ke ma inge, kutena ma kowos fahkla yen lohsr uh ac fah lohngyuk in acn kalem, ac kutena ma kowos mahmai in lukma, ac fah sulkakinyuk ke pusra lulap nu sin mwet nukewa.
Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
4 “Nga fahk nu suwos, mwet kawuk luk, nik kowos sangeng sin mwet su ku in uniya mano, a wangin ma elos ku in oru toko.
Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
5 Nga ac fahkak nu suwos lah su fal kowos in sangeng se uh: Sangeng sin God, su tukun El uniya, oasr ku lal in sisla nu in hell. Aok, El na pa kowos in sangeng se uh! (Geenna g1067)
Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
6 “Ya tia kukakinyukla won sparrow limekosr ke cent luo? Ne ouinge a God El tiana mulkunla siefanna selos.
Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
7 Finne aunsifowos, oaoala nukewa tari. Ke ma inge, nik kowos sangeng; kais sie suwos arulana saok liki sparrow puspis!
Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
8 “Nga fahk nu suwos, kutena mwet su fahkyuyak ye mutun mwet uh, nga, Wen nutin Mwet, fah oayapa fahkulak ye mutun lipufan lun God.
Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
9 A kutena mwet su lafwekinyu ye mutun mwet uh, nga, Wen nutin Mwet, fah oayapa lafwekunul ye mutun lipufan lun God.
Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
10 “Kutena mwet su kaskas lain Wen nutin Mwet, ac ku in nunak munas nu sel; a kutena mwet su fahk kas enum lain Ngun Mutal, ac fah tia nunak munas nu sel kac.
Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
11 “Ke elos ac uskowosyak in nununkeyuk kowos in iwen lolngok uh, ku ye mutun governor ku mwet leum saya uh, nimet sensen lah mea kowos ac sang topkolos, ku lah mea kowos ac fahk in aksuwosye kowos.
Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12 Mweyen Ngun Mutal ac fah luti nu suwos in pacl sac ma kowos in fahk.”
Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”
13 Sie sin mwet ke u lulap sac fahk nu sin Jesus, “Mwet Luti, fahk nu sin tamulel luk in kitalik in fal mwe usru lasr sin papa tumasr.”
Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”
14 Jesus el topuk nu sel, “Mukul, su srisrngiyuwi in mwet nununku lomtal, ku in kitalik mwe usru inmasrlomtal uh?”
Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”
15 Ac el sifilpa fahk nu selos nukewa, “Liyaung ac karingin kowos liki kain in rapku nukewa, mweyen moul na pwaye lun sie mwet tia ma ke ma su oasr lal, el finne arulana kasrup.”
Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”
16 Na Jesus el fahk nu selos pupulyuk se inge: “Oasr mwet kasrup se su acn lal uh oswe kain fokinsak na wowo.
Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
17 El mutawauk in sifacna nunku in el, ‘Wangin acn in nwanak fokin ima nukewa luk inge we. Mea nga ac oru uh?’
Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
18 Na el sifacna nunku mu, ‘Pa inge ma nga ac oru: nga ac kunausya lohm in filma luk inge ac musaela pac kutu in yohk liki, yen nga ac filiya fokin ima ac ma luk nukewa we.
Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
19 Na nga fah fahk nu sik sifacna, Wo nu sum! Ma puspis ma lom ilusyukyak oan, yolyak in akfalye enenu lom nu ke yac puspis fahsru uh. Inge kom mongla na, mongo, nim ac akinsewowoye kom sifacna!’
og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
20 A God El fahk nu sel, ‘Kom mwet lalfon! Ofong moul lom ac fah itukla liki kom; na ac lun su ma inge nukewa ma kom elosak?’”
Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
21 Na Jesus el fahk nu selos, “Pa inge ma ac sikyak nu sin mwet su elosak mwe kasrup nu selos sifacna, ac tia kasrup ye mutun God uh.”
Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”
22 Na Jesus el fahk nu sin mwet tumal lutlut, “Pa inge sripa se oru nga fahk nu suwos kowos in tia fosrnga ke mwe mongo ma kowos enenu nu ke moul lowos, ku ke nuknuk nu ke monuwos.
Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
23 Tuh moul lowos arulana saok liki mwe mongo, ac monuwos saok liki na nuknuk.
Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
24 Nunku ke won yen engyeng uh: elos tia taknelik ku kosrani, ac wangin nien filma lalos ku iwen mongo nalos, a God El kitalos. Ya kowos tia arulana saok liki won uh?
Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
25 Su suwos ac ku in akloesye moul lal el fin fosrnga kac?
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
26 Na kowos fin kofla orala ma na srisrik ouinge, efu kowos ku fosrnga ke ma saya uh?
Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
27 Liye luman kapak lun kiuf inima uh. Elos tia orekma ku tuta nuknuk lalos. Ac nga fahk nu suwos lah finne Tokosra Solomon su arulana yohk kasrup lal, nuknuk lal uh tia kato oana sie sin ros kiuf inge.
Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
28 God pa yunela mah inima inge uh, su oan misenge, na lutu isisyak ac wanginla. Ya El ac fah tia yunikowosla in arulana wo liki? Arulana srikla lulalfongi lowos uh!
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
29 “Ke ma inge, nik kowos sisla pacl lowos in suk ac arulana fosrnga ke ma kowos ac kang ku nim.
Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
30 (Tuh mwet pegan fin faclu elos suk ma inge in pacl nukewa.) Papa tomowos El etu lah kowos enenu ma inge.
Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
31 A kowos in suk Tokosrai lal, ac El ac fah asot pac ma inge nu suwos.
Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32 Nikmet sangeng, kowos finne u srisrik se, tuh Papa tomowos El insewowo in asot Tokosrai nu suwos.
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
33 Kukakunla ma lowos nukewa ac sang mani an nu sin mwet sukasrup uh. Akoela nu suwos mwe neinyuk mani ma ac tia kulawi, ac elosak mwe kasrup lowos inkusrao, yen ma ac fah tiana srikeni we, mweyen wangin mwet pisrapasr ac fah utyak nu we, ac wangin watil ac fah kunausla.
Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
34 Tuh yen ma saok lowos oasr we, insiowos ac fah oan pac we.
Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
35 “Loseni infulwowos in ku, ac akosak lam lowos an, tuh kowos in akola nu ke kutena ma ac sikyak,
Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
36 oana mwet kulansap su tupan foloko lun mwet kacto lalos liki kufwen marut uh. Ke pacl se leum lalos el tuku ac towol srungul uh, elos ac sa na ikasla nu sel.
Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
37 Insewowo mwet kulansap inge su ke leum lalos tuku el konalosyak tuh elos na ngetnget ac akola! Nga fahk nu suwos, el ac sarukla coat lal, sap elos in muta ke tepu in mongo, na el ac sang ma nalos.
Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
38 Ac fuka lupan engan lalos el fin konauk tuh elos na akola, el finne tuku ke infulwen fong ku paht liki!
Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
39 Kowos arulana etu lah mwet se la lohm se fin etu ke pacl sie mwet pisrapasr ac tuku, el tia ku in lela elan utyak nu in lohm uh.
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
40 Ke ma inge, kowos pac, kowos in akola, tuh Wen nutin Mwet el ac fah sikme ke ao se su kowos tia etu kac.”
Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”
41 Peter el fahk, “Leum, ku pupulyuk se inge ma na nu sesr, ku kom fahk nu ke mwet nukewa?”
Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?”
42 Ac Leum el topuk, “Su sie mwet kulansap oaru ac lalmwetmet? El pa mwet se ma leum lal ac filiya in kol mwet kulansap wial, ac sang mwe mongo nalos in pacl fal uh.
Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
43 Fuka lupan insewowo lun mwet kulansap se inge leum lal fin foloko nu lohm sel ac konauk lah el oru ma inge!
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
44 Pwayena nga fahk nu suwos, leum sac el ac sang tuh mwet kulansap se inge in liyaung ma lal nukewa.
Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
45 Tusruk, mwet kulansap sac fin sifacna nunku sel mu leum se lal inge ac tia sa in foloko, ac el fin mutawauk in uni mwet kulansap wial — kewana mukul ac mutan — ac el mongo, nimnim ac sruhila,
Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme” og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
46 na leum lal el ac foloko ke sie len ma mwet kulansap sac tia nunku mu el ac tuku, ac el tiana akola. Leum sac ac fah sang kai na upa nu sel, ac eisalang tuh elan keok yurin mwet sululalfongi ac seakos.
da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
47 “Sie mwet kulansap su etu ma leum lal lungse elan oru, a el tiana akola in oru, ac fah sringsring el upa na.
Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
48 A sie mwet kulansap su tia etu ma leum lal lungse elan oru, a el orala sie ouiya ma fal in sringsring el kac, ac fah sringsring el fisrasr na. Mwet se ma itukyang ma pus nu se, ac fah siyukyuk ma pus sel; ac el su eis arulana yohk, arulana yohk pac ma enenu in ituk sel.
men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
49 “Nga tuku in akosak sie e fin faclu, ac nga kena in tari tayak!
Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
50 Oasr baptais se nga enenu in baptais kac, ac nga ac arulana toasr nwe ke na orekla!
Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
51 Ya kowos nunku mu nga tuku in ase misla nu faclu? Mo, tia misla, a sraclik.
Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
52 In pacl se ingela, sou ma oasr mwet limekosr kac ac fah srisrielik, tolu lain luo, ac luo lain tolu.
Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
53 Papa ac fah lain wen natulos, ac wen ac fah lain papa tumalos; nina ac fah lain acn natulos ac acn ac fah lain nina kialos; nina ac fah lain mutan kien mukul natulos, ac mutan payuk fah lain nina kien mukul tumalos.”
De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.”
54 Jesus el fahk pac nu sin mwet uh, “Ke kowos liye sie pukunyeng sikyak roto, pacl sacn na kowos ac fahk mu ac afi — na mu afi.
Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
55 Ac ke kowos ac pula ke eng eir ac tuhme uh, na kowos fahk mu ac arulana fol — na mu fol na.
Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
56 Kowos mwet wosounkas! Kowos ku in liye faclu ac kusrao, ac aketeya pulan pacl uh, na efu kowos ku tia etu kalmen pacl se inge?”
I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
57 “Efu ku kowos tia sifacna nunku lah mea fal kowos in oru?
Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
58 Fin oasr mwet se akola in us kom nu ke nununku, srike na in akmisye inmasrlomtal meet liki komtal sun acn in nununku. Kom fin tia, na el ac amakin kom nu ye mutun mwet nununku, su ac eiskomyang nu sin mwet liyaung presin, na ac fah sisiyang kom nu in presin.
Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
59 Nga fahk nu sum, kom ac fah muta we nwe ke na kom akfalyela ma nukewa pakpuki kom in moli uh.”
Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.”
