Mwet Nununku 2
1 Sie lipufan lun LEUM GOD som Gilgal lac nu Bochim ac fahk nu sin mwet Israel, “Nga uskowosme liki facl Egypt nu in sie facl su nga tuh wulela nu sin mwet matu lowos ah. Nga tuh fahk mu nga fah tiana kunausla wulela luk nu suwos.
Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
2 Kowos in tia oru kutena wulela yurin mwet su muta in acn se inge. Kowos enenu in lipikya loang lalos. Tuh pa kowos tiana oru ma nga fahk nu suwos, a kowos oru siena!
Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
3 Inge nga fahk nu suwos, nga fah tia lusla mwet inge liki acn se inge ke kowos utyak in eis acn selos. Elos ac fah mwet lokoalok lowos, ac alu lowos nu sin god lalos uh ac fah mwe tukulkul nu suwos.”
Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
4 Ke lipufan sac fahk ma inge tari, mwet Israel nukewa elos mutawauk in wowoyak.
Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
5 Ke sripa se inge elos sang inen acn sac Bochim. ac elos orek kisa nu sin LEUM GOD we.
Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
6 Joshua el sap mwet Israel in folokla, na kais sie selos som okaki in acn se itukyang tuh in ma lal.
Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
7 Mwet Israel nukewa elos orekma nu sin LEUM GOD ke lusen moul lal Joshua, na tukun el misa ah, elos srakna orekma nu sin LEUM GOD ke mwet kol tokol Joshua elos srakna moul, su tuh sifacna liye orekma yohk lun LEUM GOD nu sin mwet Israel ke mutalos.
da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
8 Joshua, mwet kulansap lun LEUM GOD, su wen natul Nun, el misa ke el yac siofok singoul.
Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
9 El pukpuki in acn sel sifacna su pangpang Timnath Serah, su oan yen tohktok in acn Ephraim, epang in Fineol Gaash.
og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
10 Ke mwet nukewa in fwil sac misa, na fwil se tokolos elos mulkunla LEUM GOD ac ma nukewa El tuh oru nu sin mwet Israel.
og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
11 Mwet Israel elos orekma koluk ye mutun LEUM GOD ac elos mutawauk in kulansupu god pukanten pangpang Baal.
Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
12 Elos tia sifil alu nu sin LEUM GOD lun mwet matu lalos, su tuh usalosme liki facl Egypt, a elos mutawauk in alu nu sin god saya, god lun mwet Canaan su muta inmasrlolos. Elos epasr nu sin god inge, ac aktoasrye LEUM GOD.
Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
13 Elos forla liki LEUM GOD, ac orekma nu sin Baal ac Astarte.
Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
14 Na LEUM GOD El arulana mulat sin mwet Israel, ac El lela tuh mwet lokoalok lalos in tuku pisre ma lalos. El fuhlela tuh mwet lokoalok su raunelosla in ku lukelos, ac mwet Israel elos koflana lainulos.
Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
15 Pacl nukewa mwet Israel uh fin som in mweun, LEUM GOD El ac tia welulos, a El ac lainulos in oana ke El tuh fahk nu selos ah. Inge mwet Israel elos muta in ongoiya lulap.
I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
16 Na LEUM GOD El pakiya mwet nununku in molela mwet Israel liki mwet lokoalok lalos.
Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
17 Tusruktu, mwet Israel elos tiana porongo mwet kol lalos inge. Elos pilesru LEUM GOD ac alu nu sin god saya. Mwet matu lalos ah tuh akos ma sap lun LEUM GOD, tusruktu fwil sasu se inge, elos tiana.
Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
18 Pacl nukewa ma LEUM GOD El ac srukak sie mwet nununku in kol mwet Israel, El ac kasrel ac molela mwet Israel liki mwet lokoalok lalos ke lusenna moul lun mwet nununku sac. LEUM GOD El pakomuta mwet Israel ke sripen sasao lalos ke keok ac ongoiya nu selos.
Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
19 Tusruktu ke pacl se ma mwet nununku se inge ac misa uh, na mwet inge ac sifilpa folokla nu ke moul matu lalos uh, ac orekma koluk yohk liki na mwet matu lalos ah. Elos ac kulansupu ac alu nu sin god saya, ac likkekelana in oru ouiya koluk lalos.
Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
20 Na LEUM GOD El ac arulana kasrkusrak sin mwet Israel ac fahk, “Mutunfacl se inge elos kunausla wulela se su nga tuh sapkin nu sin mwet matu lalos elos in karingin ah. Ke sripen elos tia akosyu,
Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
21 nga ac fah tia lusla mutunfacl su tuh muta in acn se inge oe in pacl se ma Joshua el misa ah me.
da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
22 Nga ac fah orekmakin mutunfacl saya inge in srike mwet Israel lah elos ac fahsr tukuk in oana mwet matu lalos ah, ku tia.”
for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
23 Ouinge LEUM GOD El lela tuh mutunfacl inge in mutana acn elos muta we. El tuh tia sang kutangla nu sel Joshua fin mwet inge, oayapa El tia sa in luselosla tukun Joshua el misa ah.
Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
