Mwet Nununku 11
1 Jephthah el sie mwet mweun Gilead su ku ac pulaik. Nina kial uh sie mutan kosro su eis molin kosro lal, ac papa tumal pa Gilead.
Gileaditten Jefta var en veldig krigsmann. Men han var sønn av en skjøge; hans far var Gilead.
2 Oasr pac wen natul Gilead sin mutan kial ah, na ke tulik mukul inge matula elos lusulla Jephthah liki lohm sin papa tumalos ac fahk, “Kom ac fah tia usrui kutena ma lun papa tumasr, mweyen kom ma nutin siena mutan.”
Med sin hustru hadde Gilead også sønner; og da hustruens sønner blev store, jaget de Jefta bort og sa til ham: Du skal ingen arvelodd ha i vår fars hus, for du er sønn av en fremmed kvinne.
3 Na Jephthah el kaingla liki tamulel lal ac som muta in acn Tob. Ac ke el muta we, un mwet lusrongten se tuku nu yorol ac welul forfor in acn sac.
Da flyktet Jefta for sine brødre og bosatte sig i landet Tob; og der samlet sig en flokk løse menn om Jefta og var med ham på hans tog.
4 Tok kutu, na mwet Ammon elos tuku in mweuni mwet Israel.
Nogen tid efter begynte Ammons barn krig mot Israel.
5 Ke ma inge sikyak ah, mwet kol lun acn Gilead elos som in folokunulma Jephthah liki acn Tob.
Og da Ammons barn bar våben mot Israel, gikk de eldste i Gilead avsted for å hente Jefta fra landet Tob.
6 Elos fahk nu sel, “Fahsru kol kut, tuh kut in ku in mweuni mwet Ammon.”
Og de sa til Jefta: Kom og bli vår fører, så vil vi stride mot Ammons barn.
7 A Jephthah el fahk nu selos, “Kowos tuh lisyula liki lohm sin papa tumuk ke sripen kowos tuh arulana srungayu. Na efu kowos ku sukyu inge ke kowos sun ongoiya?”
Men Jefta sa til de eldste i Gilead: Var det ikke I som hatet mig og jaget mig bort fra min fars hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i trengsel?
8 Elos fahk nu sel Jephthah, “Kut sifilpa foroht nu sum inge mweyen kut lungse kom in wi kut mweuni mwet Ammon, ac kol mwet Gilead nukewa.”
De eldste i Gilead svarte: Derfor er det jo vi nu kommer til dig igjen; du må gå med oss og stride mot Ammons barn, så skal du være høvding over oss, over alle som bor Gilead.
9 Jephthah el topuk ac fahk, “Kowos fin folokinyu nu yen sik tuh nga in mweuni mwet Ammon, ac LEUM GOD El fin ase kutangla nu sik, na nga fah mwet kol lowos.”
Da sa Jefta til de eldste i Gilead: Dersom I nu får mig med eder tilbake for å stride mot Ammons barn, og Herren gir dem i min vold, så er det jeg som skal være eders høvding!
10 Ac elos topuk ac fahk, “Kut insese ke ma kom fahk an, ac LEUM GOD El mwet loh lasr.”
Og de eldste i Gilead sa til Jefta: Herren skal være vidne mellem oss. Han straffe oss dersom vi ikke gjør som du sier!
11 Na Jephthah el wi mwet kol lun mwet Gilead inge, ac mwet uh elos akfulatyal ac oru tuh elan mwet kol lalos ac leum faclos. Ac Jephthah el fahkak nunak lal nukewa ye mutun LEUM GOD in acn Mizpah.
Så gikk Jefta med de eldste i Gilead, og folket gjorde ham til sin høvding og fører. Og Jefta gjentok i Mispa alle sine ord for Herrens åsyn.
12 Na Jephthah el supwala mwet utuk kas nu yurin tokosra lun mwet Ammon ke kas se inge, “Sripa fuka se kom tuku lain kut kac an— Efu kom utyak nu in acn sesr uh?”
Så sendte Jefta bud til ammonittenes konge og lot si: Hvad vil du mig, siden du kommer til mig og fører krig mot mitt land?
13 Ac tokosra lun mwet Ammon el topuk mwet utuk kas lal Jephthah ac fahk, “Ke mwet Israel elos tuku liki acn Egypt elos tuku twe eisla facl sik, mutawauk ke Infacl Arnon fahla nwe Infacl Jabbok ac sun Infacl Jordan. Inge kowos enenu in folokonma acn inge nufon ke misla.”
Da sa ammonittenes konge til Jeftas sendebud: Fordi Israel, da de drog op fra Egypten, tok mitt land like fra Arnon til Jabbok og til Jordan; gi det nu tilbake med det gode!
14 Na Jephthah el sifil supwala mwet utuk kas nu yurin tokosra lun mwet Ammon,
Men Jefta sendte atter bud til ammonittenes konge
15 ke kas se inge, “Tia pwaye lah mwet Israel elos eisla facl Moab ku facl Ammon.
og lot si til ham: Så sier Jefta: Israel har ikke tatt Moabs land eller ammonittenes land.
16 Pa inge ma tuh sikyak ah. Ke mwet Israel elos tuku liki acn Egypt elos fahsr sasla yen mwesis nwe ke elos sun inalok ke Meoa Srusra ac tuku nu Kadesh.
For da de drog op fra Egypten, vandret Israel i ørkenen til det Røde Hav og kom til Kades.
17 Na elos supwala mwet utuk kas nu yurin tokosra lun mwet Edom in siyuk tuh elan fuhlela elos in fahla sasla facl sel ah. Tuh tokosra sac el tuh tia fuhlela. Na elos siyuk pac sin tokosra lun mwet Moab, tuh el tia pacna lela elos in fahla in acn sel. Ouinge mwet Israel elos mutana in acn Kadesh.
Da sendte Israel bud til Edoms konge og lot si: La mig få dra gjennem ditt land! Men Edoms konge hørte ikke på dem. Også til Moabs konge sendte de bud; men han vilde heller ikke. Så blev Israel i Kades.
18 Na elos fahsrna ke yen mwesis, ac ut sisken facl Edom ac Moab nwe ke elos sun kutulap in Moab, nu lefahl eir in Infacl Arnon. Elos tui we, tia tupalla Infacl Arnon mweyen pa ingan masrol nu Moab.
Siden vandret de i ørkenen og drog utenom Edoms land og Moabs land og kom frem østenfor Moabs land og leiret sig på hin side Arnon; men de kom ikke inn i Moabs land, for Arnon er Moabs grense.
19 Na mwet Israel elos supwala mwet utuk kas nu yorol Sihon, tokosra lun mwet Amor in acn Heshbon, ac siyuk elan lela elos in fahsr sasla facl sel nu in acn selos sifacna.
Så sendte Israel bud til Sihon, amorittenes konge, kongen i Hesbon, og Israel lot ham si: La oss få dra gjennem ditt land, så vi kan komme dit vi skal!
20 Na Sihon el tia pac lela mwet Israel in fahsr sasla facl sel. El sap mwet mweun lal nukewa in fahsreni ac muta in acn Jahaz, na elos mweun lain mwet Israel.
Men Sihon hadde ikke så god tro til Israel at han torde la dem dra gjennem sitt land; han samlet alt sitt folk, og de leiret sig i Jahsa, og han angrep Israel.
21 Tusruktu LEUM GOD lun Israel El oru tuh mwet Israel in kutangulla Sihon ac mwet mweun lal. Na mwet Israel elos eisla acn nukewa sin mwet Amor su muta in facl sac tuh in ma lalos.
Og Herren, Israels Gud, gav Sihon og alt hans folk i Israels hånd, og de slo dem; og Israel inntok hele det land som tilhørte amorittene, det folk som bodde der;
22 Elos sruokya facl sin mwet Amor nukewa, mutawauk Infacl Arnon su masrol nu eir, utyak nwe ke Infacl Jabbok layen nu epang, ac liki yen mwesis su masrol kutulap, fahla nwe ke Infacl Jordan layen nu roto.
hele amorittenes land inntok de like fra Arnon til Jabbok og fra ørkenen til Jordan.
23 LEUM GOD lun Israel pa tuh lusak mwet Amor inge ac sang facl sac nu sin mwet Israel, mwet lal.
Så har nu Herren, Israels Gud, drevet amorittene bort for sitt folk Israel; og nu vil du ta dets land i eie?
24 Ya kom ac srike in sifilpa eis facl se inge tuh in ma lom— Kom ku in sruokya kutena acn ma Chemosh, god lom, el tuh sot nu sum. A kut, kut ac sruokya acn nukewa ma LEUM GOD lasr El eisla in ma lasr.
Er det ikke så at hvad din gud Kamos lar dig få, det tar du i eie, og alt hvad Herren vår Gud rydder for oss, det tar vi i eie?
25 Mea, kom nunku mu kom fas lukel Balak, wen natul Zippor, tokosra lun mwet Moab— Ya oasr pacl Balak el akukuin lain mwet Israel, ku mweun lain kut?
Er da du bedre enn Balak, Sippors sønn, Moabs konge? Trettet vel han med Israel eller førte krig mot dem?
26 Oasr yac tolfoko lac mwet Israel elos sruokya acn Heshbon ac Aroer ac inkul ma oan raunela, oayapa siti nukewa su oan sisken Infacl Arnon. Efu ku kom tia eisla acn inge ke pacl na loeloes se ingan?
Nu har Israel bodd tre hundre år i Hesbon og de byer som hører det til, og i Aroer med tilhørende byer og i alle de byer som ligger ved Arnons bredder; hvorfor har I da ikke tatt dem igjen i all denne tid?
27 Tia nga pa orekma koluk nu sum uh. Kom pa orekma koluk ke kom mweun lainyu. Misenge LEUM GOD El ac fah oru nununku lal inmasrlon mwet Israel ac mwet Ammon.”
Jeg har ikke gjort dig noget ondt, men du gjør nu urett mot mig ved å angripe mig; Herren, han som er dommer, han skal dømme idag mellem Israels barn og Ammons barn.
28 Tusruktu, tokosra lun mwet Ammon el tia lohang nu ke kas inge ma Jephthah el supwala nu yorol.
Men ammonittenes konge hørte ikke på de ord som Jeftas sendebud bar frem til ham.
29 Na ngunin LEUM GOD tuku nu facl Jephthah. El fahsr sasla in acn Gilead ac Manasseh, ac folokla nu Mizpah in acn Gilead ac som nu Ammon.
Da kom Herrens Ånd over Jefta, og han drog gjennem Gilead og Manasse; så drog han frem til Mispa i Gilead; og fra Mispa i Gilead drog han frem mot Ammons barn.
30 Ac Jephthah el orala sie wulela nu sin LEUM GOD ac fahk, “Kom fin oru tuh nga in kutangla mwet Ammon,
Og Jefta gjorde et løfte til Herren og sa: Dersom du gir Ammons barn i min hånd,
31 na mwet se emeet su ilme liki lohm sik ac sunyu ke nga ac kutangla foloko, nga ac fah kisakin nu sum, tuh in mwe kisa firir.”
da skal den som går ut av døren til mitt hus og møter mig, når jeg kommer uskadd tilbake fra Ammons barn, da skal den høre Herren til; jeg skal ofre ham til brennoffer.
32 Ouinge Jephthah el fahla sasla Infacl Arnon in mweuni mwet Ammon, ac LEUM GOD El sang kutangla nu sel.
Så drog Jefta frem mot Ammons barn og stred mot dem, og Herren gav dem i hans hånd;
33 El tuh mweunelos, mutawauk in acn Aroer fahla rauneak acn Minnith, su oasr siti longoul we, nwe ke el sun acn Abel Keramim. Mwet puspis anwuki ke mweun se inge, na mwet Israel elos kutangla mwet Ammon.
han slo dem og tok fra dem landet fra Aroer til bortimot Minnit, tyve byer, og like til Abel-Keramim; det blev et svært mannefall, og Ammons barn blev ydmyket under Israels barn.
34 Ke Jephthah el folok nu yen sel in acn Mizpah, acn se natul ah el illa in sonol. El srital ke sie tambourine ac onsrosro. El tulik sefanna natul, wangin pac tulik saya.
Da Jefta kom hjem til sitt hus i Mispa, da gikk hans datter ut imot ham med trommer og dans; hun var hans eneste barn, foruten henne hadde han hverken sønn eller datter.
35 Ke Jephthah el liyal el arulana asor ac seya nuknuk lal, ac fahk, “We, acn nutik! Sripom pa oru ngan pula keok upa nu in ngunik inge! Foroti na pwaye insiuk keim, mweyen nga tuh orala wulela na ku se nu sin LEUM GOD ac nga tia ku in kunausla!”
Med det samme han fikk se henne, sønderrev han sine klær og sa: Akk, min datter, hvilken sorg du volder mig, hvilken ulykke du fører over mig! Jeg har gjort et løfte til Herren, og jeg kan ikke ta det tilbake.
36 Ac tulik mutan sac fahk nu sel, “Kom fin orala tari sie wulela nu sin LEUM GOD, oru nu sik ma kom wulela kac an, mweyen LEUM GOD El tuh kasrekom in foloksak nu sin mwet lokoalok lom, mwet Ammon uh.
Da sa hun til ham: Min far! Har du gjort et løfte til Herren, så gjør med mig som du har lovt, siden Herren lot dig få hevn over dine fiender, Ammons barn!
37 Tusruktu, oasr sie ma nga enenu sum: filiyula nga in wi kawuk luk som mutwata fineol uh malem luo, in asorkin lah nga ac misa tia payuk.”
Så sa hun til sin far: Bare én ting vil jeg be dig om: La mig være fri to måneder, så jeg kan gå ned på fjellene og gråte over min jomfrustand sammen med mine venninner.
38 Na Jephthah el fahk elan som ke lusen malem luo. Na acn sac wi mutan kawuk lal elos som nu fineol uh, ac tung mweyen el ac misa ac tia payuk ku isus tulik.
Og han sa: Gjør så! Så lot han henne være fri to måneder; og hun gikk avsted med sine venninner og gråt over sin jomfrustand på fjellene.
39 Tukun malem luo el foloko nu yurin papa tumal. Jephthah el oru nu sel oana ma el tuh wulela nu sin LEUM GOD, na mutan sac el misa, tiana payuk. Pa inge mutaweyen facsin se inge,
Og da to måneder var omme, kom hun tilbake til sin far, og han gjorde med henne efter det løfte han hadde gjort; og hun hadde ikke visst av mann. Så blev det en skikk i Israel:
40 ma mutan Israel uh ac som liki lohm selos ke lusen len akosr pacl se ke yac nukewa, in asor ac oru mwe esmakin lalos ke acn natul Jephthah, mwet Gilead.
År for år går Israels døtre avsted for å prise Jeftas, gileadittens datter fire dager om året.
