Joshua 7
1 LEUM GOD El sapkin nu sin mwet Israel tuh elos in tia eis kutena ma liki acn Jericho, a elos in kunausla ma nukewa we. Tusruktu Achan, wen natul Carmi, su ma natul Zabdi in sou lal Zerah ke sruf lal Judah, el tia akos. Ke ma inge LEUM GOD El kasrkusrak sin mwet Israel ke sripen seakos lal Achan.
Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandlyste Gods; thi Akan, en Søn af Karmi, som var en Søn af Sabdi, Seras Søn, af Judas Stamme, tog af det bandlyste, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
2 Joshua el supwala mwet ekasr Jericho lac nu Ai, su oan kutulap in acn Bethel sisken Bethaven, ac sapkin tuh elos in utyak ac kalngei in siti sac.
Og Josva udsendte Mænd fra Jeriko mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem: Gaar op og bespejder Landet; og Mændene gik op og bespejdede Ai.
3 Ke elos foloko elos fahk nu sel Joshua, “Tia enenu mwet pus in som mweuni acn sac. Lela tausin luo ku tolu na in som mweun, mweyen siti na srisrik se.”
Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to Tusinde Mand eller ved tre Tusinde Mand drage op og slaa Ai; du skal ikke lade det ganske Folk ulejlige sig derhen; thi de ere faa.
4 Akuran tausin tolu na mwet Israel pa som mweun, tusruktu elos kuf.
Saa droge af Folket ved tre Tusinde Mænd op derhen; men de flyede for Ais Mænds Ansigt.
5 Mwet Ai inge elos ukwe mwet Israel, mutawauk na e mutunpot lalos ah me nu nien fokfok eot. Elos uniya mwet tolngoul onkosr ke elos oatui fineol uh. Ke sripa se inge mwet Israel elos arulana sangeng ac munasla nunkalos.
Og Mændene af Ai sloge ved seks og tredive Mænd af dem og forfulgte dem foran Porten indtil Sebarim og sloge dem, hvor Vejen gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
6 Joshua ac mwet kol lun Israel elos salik nuknuk lalos ac filiya kutkut nu fin sifalos in akkalemye asor ac lalo lalos. Elos faksufi nu infohk uh sisken Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD nwe ke ekela.
Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel, og de kastede Støv paa deres Hoved.
7 Ac Joshua el fahk, “O LEUM GOD Fulat, efu ku kom uskutme liki lefahlyat Jordan ac eiskutyang nu inpoun mwet Amor tuh elos in kunauskutla? Efu kut ku tia mutana lefahlyat Jordan?
Og Josva sagde: Ak, Herre, Herre! hvi lod du dog dette Folk gaa over Jordanen for at give os i Amoriternes Haand til vor Fordærvelse? og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne paa hin Side Jordanen!
8 O Leum, mea nga ac fahk, ke mwet Israel elos forla inge ac kaing liki mwet lokoalok lalos?
Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt?
9 Mwet Canaan ac mwet nukewa in facl se inge elos fin lohng ke ma inge, na elos ac fah raunikutla ac unikutla nukewa! Mea kom fah oru tuh Ine pwengpeng lom in tia pilesreyuk?”
Naar Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn?
10 Ac LEUM GOD El fahk nu sel Joshua, “Tukakek! Efu kom ku faksufi nu infohk uh ouingan?
Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
11 Mwet Israel elos orekma koluk. Elos kunausla wulela luk su nga sapkin nu selos. Elos kikiap, ac pisrapasr, ac eis kutu ma tia lela in ituk, ac elos filiya ma inge inmasrlon ma lalos.
Israel har syndet, ja, de have overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det ogsaa og lagde det iblandt deres eget Tøj.
12 Pa inge sripa se ma oru mwet Israel ingan kuf ac kofla lain mwet lokoalok lalos an. Elos kaing lukelos mweyen elos sifacna oru tuh elos in kunausyukla. Nga ac fah tia sifil muta yuruwos kowos fin tia kunausla ma nga tia lela in oan yuruwos ingan.
Og Israels Børn skulle ikke kunne staa for deres Fjenders Ansigt, de maa vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke fjerne denne Band fra eders Midte.
13 Tukakek! Akmutalye mwet uh ac sap elos in akola ac tuku nu ye mutuk lutu, tuh nga, LEUM GOD lun Israel fahk mu: ‘Israel, oasr ma inmasrlon ma lowos an su nga tuh fahk mu in kunausyukla! Kowos koflana lain mwet lokoalok lowos nwe ke na kowos sisla ma kowos pisrala ingan liki kowos!’
Staa op, hellig Folket, og sig: Helliger eder til i Morgen; thi saa siger Herren Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel! du kan ikke staa for dine Fjenders Ansigt, førend I borttage den Band fra eders Midte.
14 Ke ma inge fahkang nu selos tuh ke lututang mwet nukewa in toeni ac muta in sruf. Ac sruf se su nga fah srisrngiya ac fah kalukyak nu meet, na muta in sou lulap. Ac sou lulap se su nga fah srisrngiya ac fah kalukyak nu meet, na muta in sou srisrik. Ac sou srisrik se su nga fah srisrngiya ac fah kalukyak nu meet, na kais sie mukul in sou sac fah kalukyak nu meet.
Og i Morgen tidlig skulle I komme frem efter eders Stammer; og det skal ske, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal nærme sig, Slægt for Slægt, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal nærme sig, Hus for Hus, og det Hus, som Herren rammer paa, det skal nærme sig, Mand for Mand.
15 Ac el su nga srisrngiya, ac koneyukyak ma inge yorol, el ac fah isisyak ke e wi sou lal ac ma lal nukewa, mweyen el oru mwe mwekin lulap nu sin mwet Israel ac kunausla wulela luk.”
Og det skal ske, den, som bliver ramt som bandlyst, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han har, fordi han har overtraadt Herrens Pagt, og fordi han har gjort en Daarlighed i Israel.
16 In lotu tok ah, Joshua el usani mwet Israel nukewa, ac elos mutangan sruf. Ac sruf lal Judah sulosolla.
Og Josva stod tidlig op om Morgenen og lod Israel nærme sig Stamme for Stamme, og Judas Stamme blev ramt.
17 El usak sruf lal Judah nu meet. Na sou lulap lal Zerah in sruf lal Judah sulosolla. Na elos usak sou lulap lal Zerah nu meet. Na sou lal Zabdi liki sou lulap lal Zerah sulosolla.
Og han lod Judas Slægt nærme sig, og Seraiternes Slægt blev ramt.
18 Na el usak sou lal Zabdi nu meet, kais sie mukul, ac Achan wen natul Carmi, su ma natul Zabdi sulosolla.
Og han lod Seraiternes Slægt nærme sig, Mand for Mand, og Sabdi blev ramt, og han lod hans Hus nærme sig, Mand for Mand, og Akan, en Søn af Karmi, som var Sabdi Søn, Seras Søn, af Judas Stamme, blev ramt.
19 Na Joshua el fahk nu sel, “Wen nutik, fahkkomyak nu sik ke kas pwaye ye mutun LEUM GOD lun Israel, ac fahkak ma kom oru inge. Nikmet okanla likiyu.”
Og Josva sagde til Akan: Min Søn, giv dog Herren Israels Gud Ære og giv ham Lov, og giv mig nu til Kende, hvad du har gjort, dølg det ikke for mig!
20 Achan el topuk nu sel Joshua ac fahk, “Pwaye nga oru ma koluk lain LEUM GOD lun Israel, ac pa inge ma nga oru.
Og Akan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg syndede for Herren Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg.
21 Inmasrlon ma kut sruokya, nga liye nuknuk Babylonia na kato se, ac sunun paun limekosr ke silver, ac ipin gold se su toasr liki paun se. Nga lungse yohk ma inge, oru nga srukak. Nga pikinya ma inge oasr infulwen lohm nuknuk sik, ac silver kac ah pa oan e ten.”
Thi jeg saa en kostelig babylonisk Kappe iblandt Byttet og to Hundrede Sekel Sølv og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og jeg fik Lyst til dem og tog dem, og se, de ere skjulte i Jorden, midt i mit Telt, og Sølvet derunder.
22 Na Joshua el supwala kutu mwet in kasrusr nu ke lohm nuknuk sel Achan, ac elos konauk lah ma inge pukpuki oan we, ac silver kac ah oan e ten.
Da sendte Josva Bad hen, og de løb til Teltet; og se, det var skjult i hans Telt og Sølvet derunder.
23 Elos use ma inge nu yorol Joshua ac mwet Israel nukewa, ac filiya ma inge ye mutun LEUM GOD.
Og de toge de Ting ud af Teltet og førte dem til Josva og til alle Israels Børn; og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
24 Joshua ac mwet Israel nukewa elos sruokilya Achan, ac elos us silver, ac nuknuk sac, ipin gold se, ac tulik natul mukul ac mutan, cow, donkey, sheep, lohm nuknuk sel, ac ma lal nukewa, ac elos usla nu infahlfal se pangpang Infahlfal in Ongoiya.
Saa tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Faar og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akors Dal.
25 Ac Joshua el fahk, “Efu kom ku ase mwe ongoiya inge nu facsr? LEUM GOD El ac fah asot mwe ongoiya nu fom!” Na mwet nukewa tanglal Achan nwe ke el misa. Elos oayapa tungal ac esukak sou lal ac ma lal nukewa.
Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kastede Stene over dem.
26 Elos etoak yol in eot se facl Achan, ac yol in eot se inge oan we nwe misenge. Pa inge sripa se sis pangpang acn se inge nwe misenge “Infahlfal in Ongoiya.” Na LEUM GOD El ohula liki kasrkusrak lal.
Og de opkastede en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Akors Dal; den er der indtil denne Dag.
