Jonah 3
1 LEUM GOD El sifilpa kaskas nu sel Jonah.
Og Herrens Ord kom anden Gang til Jonas saaledes:
2 El fahk, “Fahla nu Nineveh, siti lulap sac, ac sulkakin nu sin mwet we pweng su nga fahkot nu sum.”
Gør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og udraab for den den Prædiken, som jeg paalægger dig.
3 Ouinge Jonah el akos LEUM GOD ac som nu Nineveh, sie siti yoklana, su enenu mwet se in fahsr len tolu in sasla kac.
Og Jonas gjorde sig rede og gik til Ninive efter Herrens Ord, og Ninive var en stor Stad for Gud, en tre Dages Gang.
4 Jonah el utyak nu in siti sac, ac tukun el fahsr len fon se el sulkakin pweng sac ac fahk, “Len angngaul na lula, na Nineveh ac fah kanausyukla!”
Og Jonas begyndte at gaa ind i Staden een Dags Gang, og han raabte og sagde: Der er endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omstyrtes.
5 Mwet Nineveh elos lulalfongi ma God El fahk inge. Ouinge elos wotela mu mwet nukewa in lalo, na mwet fulat nwe ke mwet srisrik nukewa nokomang nuknuk yohk eoa in akkalemye lah elos auliyak.
Da troede Mændene i Ninive paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa iblandt dem.
6 Ke tokosra lun Nineveh el lohngak, el tuyak liki tron lal, sarukla nuknuk in tokosra lal, nokomang nuknuk yohk eoa, ac pituki fin apat uh.
Der Ordet kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Trone og aflagde sin herlige Kappe og bedækkede sig med Sæk og sad i Aske.
7 El supwalik sie sap nu sin mwet Nineveh, su fahk: “Sap soko sin tokosra ac mwet pwapa lal pa inge: Wangin mwet, ku cow, ku sheep, fah kang ku nim kutena ma.
Og han lod udraabe og sige i Ninive: Paa Kongens og hans Stormænds Befaling, som følger: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øksne eller Faar maa smage noget, de maa ikke græsse og ikke drikke Vand.
8 Mwet nukewa enenu in nokomang nuknuk yohk eoa, ac ma orakrak nukewa enenu in afyufi ke nuknuk yohk eoa. Mwet nukewa enenu in pre akoaruye nu sin God, ac sisla ouiya sulallal ac orekma koluk lalos.
Men de skulle bedækkes med Sæk, baade Mennesker og Dyr, og raabe hart til Gud; og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vej og fra den Uret, som hænger ved deres Hænder.
9 Sahp God El ac ekulla nunak lal. Sahp El ac tila kasrkusrak, ac kut fah tia misa!”
Hvo ved? Gud kunde vende om og angre det og vende om fra sin brændende Vrede, at vi ikke forgaa.
10 God El liye ma elos oru. El liye lah elos sisla ouiya koluk lalos. Ouinge El ekulla nunak lal ac tia sang kai nu selos, oana El tuh fahk mu El ac oru.
Og Gud saa deres Gerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vej; og Gud angrede det onde, som han havde talt om at ville gøre dem, og han gjorde det ikke.
