John 4
1 Jesus el etu lah mwet Pharisee elos lohng tuh pus mwet el baptaisela, oayapa pus mwet tuma lutlut lal lukel John.
Da nu Herren fikk vite at fariseerne hadde hørt at Jesus vant flere disipler og døpte flere enn Johannes
2 (Pwayeiya uh, Jesus sifacna el tiana baptaisela kutena mwet. Mwet tumal lutlut mukena pa baptaisi mwet.)
- dog var det ikke Jesus selv som døpte, men hans disipler -
3 Ouinge ke Jesus el lohng ma fwack inge, el fahsr liki acn Judea ac som nu Galilee.
da forlot han Judea og drog atter bort til Galilea.
4 Ke el folok nu Galilee, el enenu in fahsr sasla acn Samaria.
Han måtte da reise gjennem Samaria.
5 Na el sun sie siti srisrik in Samaria pangpang Sychar, ma apkuran nu ke ipin acn se ma Jacob el tuh sang lal Joseph, wen natul.
Så kom han til en by i Samaria, som heter Sykar, nær ved det stykke land som Jakob gav sin sønn Josef;
6 Lufin kof lal Jacob oan we, ac Jesus el pituki siska ke sripen el totola ke fahsr lal. Pacl se inge apkuran nu ke infulwen len.
og der var Jakobs brønn. Jesus, som var trett av reisen, satt nu der ved brønnen; det var omkring den sjette time.
7 Sie mutan Samaria el tuku in ut kof, ac Jesus el fahk nu sel, “Ase nimuk kutu kof an.”
En kvinne fra Samaria kommer for å dra op vann. Jesus sier til henne: Gi mig å drikke!
8 (Mwet tumal lutlut elos som tari in moul mongo in siti uh.)
Hans disipler var gått bort til byen for å kjøpe mat.
9 Mutan sac fahk, “Kom sie mwet Jew, a nga mwet Samaria se — na fuka tuh kom ku in ngusr kof sik kom in nim?” (Mwet Jew tia ku in orekmakin ahlu ma mwet Samaria orekmakin.)
Den samaritanske kvinne sier da til ham: Hvorledes kan du som er jøde, be mig, en samaritansk kvinne, om å få drikke? - for jøder har ikke samkvem med samaritaner.
10 Jesus el fahk, “Kom tia etu ke mwe sang ma God El akoo in sot nu sum, ac kom tia pac etu lah su siyuk mwe nim sum. Kom funu etu, kom lukun siyuk sik ac nga sot nu sum kof in moul.”
Jesus svarte og sa til henne: Kjente du Guds gave, og visste du hvem det er som sier til dig: Gi mig å drikke! da hadde du bedt ham, og han hadde gitt dig levende vann.
11 Ac mutan sac fahk, “Leum se, wangin mwe ut kof lom, ac lufin kof se inge loal. Kom ac eis kof in moul an fuka?
Kvinnen sier til ham: Herre! du har jo ikke noget å dra op vann med, og brønnen er dyp; hvor har du da det levende vann fra?
12 Jacob, papa matu tumasr, pa pukanak lufin kof se inge ac likiya nu sesr. El, ac wen natul, ac un kosro natul nukewa elos nim kof kac. Ya kom pangon kom yohk lukel Jacob?”
Du er da vel ikke større enn vår far Jakob, som gav oss brønnen og selv drakk av den, han og hans sønner og hans fe?
13 Jesus el topuk, “Kutena mwet su nim kof se inge fah sifilpa malu,
Jesus svarte og sa til henne: Enhver som drikker av dette vann, skal tørste igjen;
15 Ac mutan sac fahk, “Leum se, use nimuk kutu kof sacn! Na nga fah tia sifilpa malu, ac nga fah tia enenu in tuku nu inse inge in ut kof.”
Kvinnen sier til ham: Herre! gi mig dette vann, så jeg kan slippe å tørste og å gå hit for å dra op vann!
16 Jesus el fahk nu sel, “Fahla solama mukul tomom an, na komtal foloko nu yuruk.”
Han sier til henne: Gå avsted, kall på din mann, og kom så hit!
17 Ac mutan sac fahk, “Wangin mukul tumuk.” Jesus el fahk, “Pwaye fahk lom an lah wangin mukul tomom.
Kvinnen svarte: Jeg har ingen mann. Jesus sa til henne: Med rette sa du: Jeg har ingen mann;
18 Kom tuh payuk sin mukul limekosr, ac mukul se kom muta yoro inge tia ma tomom. Kom kaskas pwaye nu sik.”
for du har hatt fem menn, og den du nu har, er ikke din mann. Der talte du sant.
19 Na mutan sac fahk, “Nga akilen tuh kom mwet palu se.
Kvinnen sier til ham: Herre! jeg ser at du er en profet.
20 Mwet matu tumuk meet ah elos tuh alu nu sin God fineol soko inge, a kowos mwet Jew fahk mu Jerusalem mukena pa acn se ma fal mwet uh in alu nu sin God we.”
Våre fedre tilbad på dette fjell, og I sier at i Jerusalem er det sted hvor en skal tilbede.
21 Jesus el fahk nu sel, “Mutan, lulalfongiyu, mweyen pacl se ac tuku ke mwet fah tia alu nu sin Papa fineol soko inge ku in Jerusalem.
Jesus sier til henne: Tro mig, kvinne! den time kommer da I hverken skal tilbede Faderen på dette fjell eller i Jerusalem.
22 Kowos mwet Samaria tia arulana etu lah su kowos alu nu se, tusruktu kut mwet Jew etu lah su kut alu nu se, mweyen molela lun God nu sin mwet uh ac tuku ke mwet Jew.
I tilbeder det I ikke kjenner, vi tilbeder det vi kjenner; for frelsen kommer fra jødene;
23 Tusruktu pacl se ac tuku, aok tuku tari, ke mwet alu pwaye elos ac kolyuk ke ngun in alu nu sin Papa fal nu ke ma pwaye. Pa inge elos su Papa El suk in alu nu sel.
men den time kommer, og er nu, da de sanne tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sannhet; for det er sådanne tilbedere Faderen vil ha.
24 God El Ngun, ac ku lun Ngun lal mukena pa oru mwet uh in alu nu sel ke pwaye.”
Gud er ånd, og de som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sannhet.
25 Mutan sac fahk nu sel, “Nga etu lah Messiah el ac tuku — el su kut pangon ‘Christ.’ Ac ke el ac tuku el fah aketeya ma nukewa nu sesr.”
Kvinnen sier til ham: Jeg vet at Messias kommer, det er utlagt: Kristus; når han kommer, skal han forkynne oss alt.
26 Ac Jesus el fahk, “Nga pa el, nga su kaskas nu sum.”
Jesus sier til henne: Det er mig, jeg som taler med dig!
27 In pacl sac mwet tumal lutlut lun Jesus elos foloko, ac elos arulana lut in liye lah el kaskas nu sin mutan se. Tusruktu wangin sie selos fahk nu sin mutan sac, “Mea kom lungse?” ku siyuk sin Jesus, “Efu kom ku sramsram nu sin mutan sac?”
Og i det samme kom hans disipler, og de undret sig over at han talte med en kvinne; dog sa ingen: Hvad vil du henne, eller: hvorfor taler du med henne?
28 Na mutan sac filiya sufa in kof lal ac folokla nu in siti uh, ac fahk nu sin mwet we,
Kvinnen lot da sin vannkrukke stå og gikk bort til byen og sa til folket der:
29 “Fahsru liye mwet se su fahkma nu sik ma nukewa nga oru meet ah. Ya acnu tia el pa Christ?”
Kom og se en mann som har sagt mig alt jeg har gjort! Han skulde vel ikke være Messias?
30 Ouinge elos som liki siti uh ac tuku nu yurin Jesus.
De gikk ut av byen og var på veien til ham.
31 In pacl sac, mwet lutlut elos kwafe sin Jesus, “Mwet Luti, eiswin kutu mwe mongo uh!”
Imens bad disiplene ham og sa: Rabbi, et!
32 A el topuk ac fahk nu selos, “Oasr mwe mongo nak ma kowos tia etu kac.”
Men han sa til dem: Jeg har mat å ete som I ikke vet om.
33 Ouinge mwet tumal lutlut elos mutawauk in asiyuki inmasrlolos sifacna, “Ya oasr mwet use mwe mongo nu yorol?”
Disiplene sa da til hverandre: Skulde nogen ha båret mat til ham?
34 Jesus el fahk nu selos, “Mwe mongo nak pa in akos ma lungse lun El su supweyume, ac in aksafye orekma El ase nu sik in oru.
Jesus sier til dem: Min mat er å gjøre hans vilje som har sendt mig, og å fullføre hans gjerning.
35 Oasr soakas se lowos ma fahk mu, ‘Malem akosr lula na pacl in kosrani.’ Tusruktu nga fahk nu suwos, ngetla liye imae akwoya. Fahko kac matula inge, ac akola nu ke kosrani!
Sier ikke I at det ennu er fire måneder, så kommer høsten? Se, jeg sier eder: Løft eders øine og se markene, de er alt hvite til høsten!
36 Mwet se su kosrani el eis molin kosrani lal ke el eisani fahko nu ke moul ma pahtpat. Ke ma inge, el su yukwiya ac el su sifani fah tukeni engan. (aiōnios g166)
Den som høster, får lønn og samler frukt til evig liv, forat både den som sår og den som høster, kan glede sig sammen; (aiōnios g166)
37 Tuh soakas sac pwaye ma fahk mu, ‘Sie mwet yukwiya, ac sie pacna mwet fah kosrani.’
for her er det et sant ord at en sår og en annen høster.
38 Nga supwekowosla in eisani fahko in sie ima ma kowos tia orekma kac. Kutena mwet tuh orekma kac, a kowos eis woiyen orekma lalos.”
Jeg har utsendt eder for å høste det som ikke I har arbeidet med; andre har arbeidet, og I er kommet inn i deres arbeid.
39 Mwet puspis sin mwet Samaria in siti sac lulalfongi ke Jesus ke sripen mutan sac fahk, “El fahkma nu sik ma nukewa su nga tuh oru meet ah.”
Men mange av samaritanene fra den by trodde på ham for kvinnens ords skyld, da hun vidnet: Han har sagt mig alt jeg har gjort.
40 Ouinge ke mwet Samaria elos tuku nu yurin Jesus, elos kwafe sel elan muta yorolos, na el muta we len luo.
Da nu samaritanene kom til ham, bad de ham bli hos dem; og han blev der to dager.
41 Mwet puspis wi pac lulalfongi ke sripen fahkak lal,
Og mange flere trodde for hans ords skyld,
42 ac elos fahk nu sin mutan sac, “Inge kut lulalfongi, tia ke sripen ma kom fahk, a ke sripen kut sifacna lohngol, ac kut etu lah pwaye, el pa Mwet Lango lun faclu.”
og de sa til kvinnen: Nu tror vi ikke lenger for din tales skyld; for vi har selv hørt, og vi vet nu at han sannelig er verdens frelser.
43 Tukun Jesus el muta we ke len luo, el mukuiyak ac som nu Galilee.
Efter de to dager drog han derfra til Galilea;
44 El tuh sifacna fahk, “Sie mwet palu el tia akfulatyeyuk in facl sel sifacna.”
for Jesus vidnet selv at en profet blir ikke aktet på sitt eget hjemsted.
45 Ke el sun acn Galilee, mwet in acn sac paingul mweyen elos wi som nu ke Kufwen Alukela se ma orek Jerusalem, ac elos tuh liye ma nukewa ma el oru ke pacl in kufwa sac.
Da han nu kom til Galilea, tok galileerne imot ham, fordi de hadde sett alt det han hadde gjort i Jerusalem på høitiden; for også de var kommet til høitiden.
46 Toko Jesus el folokla nu Cana in Galilee, acn se ma el tuh ekulla kof nu ke wain we. Oasr sie mwet fulat lun government tuh muta we su wen se natul mas in acn Capernaum.
Han kom da atter til Kana i Galilea, der hvor han hadde gjort vann til vin. Og det var en kongens mann i Kapernaum, som hadde en syk sønn;
47 Ke el lohng lah Jesus el tuku liki acn Judea nu Galilee, el som nu yorol ac siyuk sel elan som nu Capernaum ac akkeyala wen se natul, su apkuran in misa.
da han fikk høre at Jesus var kommet fra Judea til Galilea, drog han til ham og bad at han vilde komme ned og helbrede hans sønn; for han var nær ved å dø.
48 Jesus el fahk nu sel, “Kowos fin tia liye orekma usrnguk ku mwenmen, kowos fah tia lulalfong.”
Jesus sa da til ham: Uten at I ser tegn og under, tror I ikke.
49 Na mwet sac fahk, “Leum, fahsru wiyu meet liki tulik se nutik ah misa.”
Kongens mann sier til ham: Herre! kom ned før mitt barn dør!
50 Jesus el fahk nu sel, “Fahsrot, wen nutum el ac moul na!” Mwet sac lulalfongi kas lun Jesus ac el som.
Jesus sier til ham: Gå hjem, din sønn lever! Mannen trodde det ord Jesus sa til ham, og gikk.
51 Ke el srakna fahsr inkanek uh, mwet kulansap lal ah sonol ac fahk nu sel, “Wen nutum el kwela!”
Da han nu alt var på hjemveien, møtte hans tjenere ham og fortalte at hans barn levde.
52 El siyuk selos lah ac pacl su wen se natul ah kwela, ac elos topuk, “Fol lal ah wanginla lukel ke ao se ma tafun len tok ekea.”
Han spurte dem da om den time da det var blitt bedre med ham; de sa til ham: Igår ved den syvende time forlot feberen ham.
53 Na papa sac esamak lah ac ao sac pacna pa Jesus el fahkang nu sel mu, “Wen nutum el ac moul na.” Ouinge el, ac sou lal nukewa lulalfongila.
Faren skjønte da at det var den time da Jesus sa til ham: Din sønn lever; og han trodde selv, og hele hans hus.
54 Pa inge mwenmen se akluo ma Jesus el oru tukun el foloko liki acn Judea nu Galilee.
Dette var det annet tegn som Jesus gjorde da han var kommet fra Judea til Galilea.
