John 11
1 Sie mukul pangpang Lazarus su muta Bethany, el masak. Bethany pa siti srisrik se ma Mary ac Martha, tamtael lal, muta we.
Og det var en syk mann, Lasarus fra Betania, den by som Maria og hennes søster Marta bodde i.
2 (Mary se inge pa tuh ukuiya ono se nu ke nien Leum ac sang aunsifal eela. Lazarus se ma mas inge ma wial.)
Det var Maria som salvet Herren med salve og tørket hans føtter med sitt hår; det var hennes bror Lasarus som var syk.
3 Tamtael se inge supwala kas nu sin Jesus ac fahk, “Leum, mwet kawuk saok lom el mas.”
Søstrene sendte da bud til ham og lot si: Herre! se, han som du elsker, er syk.
4 Ke Jesus el lohngak el fahk, “Mas se inge tia ma nu ke misa, a ma in nawela God, oayapa Wen nutin God fah eis wolana kac.”
Da Jesus hørte det, sa han: Denne sykdom er ikke til døden, men til Guds ære, forat Guds Sønn skal bli æret ved den.
5 Jesus el lungse Martha ac Mary, su ma wial, ac Lazarus.
Men Jesus elsket Marta og hennes søster og Lasarus.
6 Tusruktu ke el lohng lah Lazarus el mas, el mutana yen el muta we ke len luo pac.
Da han nu hørte at han var syk, blev han ennu to dager på det sted hvor han var;
7 Toko el fahk nu sin mwet tumal lutlut, “Kut folokla nu Judea.”
da først sa han til disiplene: La oss dra til Judea igjen!
8 A mwet tumal lutlut elos fahk, “Mwet Luti, in pacl na fototo se somla, mwet in acn we tuh srike in tungal kom. Ya kom nunku kom in folok nu we?”
Disiplene sa til ham: Rabbi! nu nettop søkte jødene å stene dig, og du går atter dit?
9 Jesus el topuk, “Ya tia oasr ao singoul luo ke len se? Ke ma inge kutena mwet su fahsr ke len el ac tia tukulkul, mweyen el liye kalem lun faclu.
Jesus svarte: Er det ikke tolv timer i en dag? Den som vandrer om dagen, støter sig ikke, fordi han ser denne verdens lys;
10 A el fin fahsr ke fong el tukulkul, mweyen wangin kalem yorol.”
men den som vandrer om natten, han støter sig, fordi lyset ikke er i ham.
11 Jesus el fahk ma inge na el sifil fahk, “Lazarus, kawuk lasr, el motulla, tusruktu nga ac som okasulak.”
Dette talte han; og derefter sier han til dem: Lasarus, vår venn, er sovnet inn; men jeg går for å vekke ham.
12 Mwet tumal lutlut elos topuk ac fahk, “Leum, el fin motul, el ac kwela.”
Disiplene sa da til ham: Herre! er han sovnet inn, da blir han frisk igjen.
13 Kalmen ma Jesus el fahk uh pa Lazarus el misa, a elos nunku mu el kaskas ke motul in mongla.
Jesus hadde talt om hans død; men de tenkte at han talte om almindelig søvn.
14 Ke ma inge Jesus el fahkang nu selos ke kas na kalem, “Lazarus el misa,
Da sa Jesus rent ut til dem: Lasarus er død,
15 tusruktu ke sripowos nga wokin lah nga wangin yorol, tuh kowos fah lulalfongi. Kut som nu yorol.”
og for eders skyld er jeg glad over at jeg ikke var der, forat I skal tro; men la oss gå til ham!
16 Thomas (su pangpang Fak) el fahk nu sin mwet lutlut wial, “Fahsru, kut nukewa welul som, tuh kut in wi pacna Mwet Luti misa!”
Tomas, det er tvilling, sa da til sine meddisipler: La oss gå med, forat vi kan dø sammen med ham!
17 Ke Jesus el sun acn we, el lohngak lah Lazarus el pukpuki len akosr lac tari.
Da nu Jesus kom, fant han at han allerede hadde ligget fire dager i graven.
18 Tia sun mael luo Bethany nu Jerusalem,
Men Betania lå nær ved Jerusalem, omkring femten stadier derfra,
19 ac mwet puspis tuku liki acn Judea in akpwaryal Martha ac Mary ke misa lun mukul se wialtal inge.
og mange av jødene var kommet til Marta og Maria for å trøste dem i sorgen over deres bror.
20 Ke Martha el lohngak lah Jesus el tuku, el illa som in osun nu sel, a Mary el mutana in lohm ah.
Da nu Marta fikk høre at Jesus kom, gikk hun ham i møte; men Maria satt hjemme i huset.
21 Martha el fahk nu sel Jesus, “Leum, kom funu oasr inge, mukul se wiuk inge lukun tia misa!
Marta sa da til Jesus: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død;
22 Tusruktu finne inge pacna, nga etu lah God El ac sot nu sum kutena ma kom siyuk sel.”
men også nu vet jeg at alt det du beder Gud om, vil Gud gi dig.
23 Jesus el fahk nu sel, “Ma wiom el ac sifil moulyak.”
Jesus sier til henne: Din bror skal opstå.
24 Martha el topuk, “Nga etu lah el ac sifil moulyak ke len safla.”
Marta sier til ham: Jeg vet at han skal opstå i opstandelsen på den ytterste dag.
25 Jesus el fahk nu sel, “Nga pa akmoulyauk mwet uh liki misa nu ke moul. Kutena mwet su lulalfongi in nga fah moul, el finne misa.
Jesus sa til henne: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, om han enn dør, skal han dog leve,
26 Ac kutena mwet su moul ac lulalfongiyu fah tiana misa. Ya kom lulalfongi ma se inge?” (aiōn g165)
og hver den som lever og tror på mig, skal aldri i evighet dø. Tror du dette? (aiōn g165)
27 Martha el topuk, “Aok, Leum! Nga lulalfongi lah kom pa Christ, Wen nutin God, el su God El wulela kac mu ac tuku nu faclu.”
Hun sier til ham: Ja, Herre! jeg tror at du er Messias, Guds Sønn, han som skal komme til verden.
28 Tukun Martha el fahk ma inge, el folokla ac mahma nu sel Mary, tamtael lal, ac fahk, “Mwet Luti el oasr inge, ac el siyuk kom.”
Og da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i stillhet på sin søster Maria og sa: Mesteren er her og kaller på dig.
29 Ke Mary el lohng, el tuyak ac sulaklak som in osun nu sel. (
Da hun hørte det, stod hun hastig op og gikk til ham;
30 Jesus el soenna tuku nu yen mwet uh walil we, a el srakna oasr yen se Martha el sonol we ah.)
men Jesus var ennu ikke kommet inn i byen, han var på det sted hvor Marta hadde møtt ham.
31 Mwet ma muta lohm ah yorol Mary in akpwaryal, ke elos liye lah el tuyak ac sulaklak tufoki som, elos ukwalla mweyen elos nunku mu el ac som in tung ke kulyuk ah.
Da nu de jøder som var hos henne i huset og trøstet henne, så at Maria stod hastig op og gikk ut, fulgte de med henne; de tenkte at hun gikk bort til graven for å gråte der.
32 Mary el tuku nu yen Jesus el muta we, na ke el liyalak Jesus, el putati nu ke nial ac fahk, “Leum, kom funu muta inge, mukul se wiuk inge lukun tia misa!”
Da nu Maria kom dit hvor Jesus var, og så ham, falt hun ned for hans føtter og sa til ham: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død.
33 Jesus el liye lah el tung, oayapa mwet ma welul elos wi pac tung, na insial arulana asor ac el liksreni na oela.
Da nu Jesus så henne gråte, og så de jøder gråte som var kommet med henne, blev han oprørt i sin ånd og rystet og sa:
34 El siyuk selos, “Kowos piknilya oya?” Elos topuk, “Leum, fahsru liye.”
Hvor har I lagt ham? De sa til ham: Herre, kom og se!
35 Jesus el tung.
Jesus gråt.
36 Ac mwet uh fahk, “Liye lupan nunak lal kacl!”
Jødene sa da: Se hvor han elsket ham!
37 A kutu selos fahk, “El tuh sang liyaten nu sin mwet kun sac, na efu ku elan kofla in oru tuh Lazarus elan tia misa?”
Men nogen av dem sa: kunde ikke han som har åpnet den blindes øine, også ha gjort at denne ikke var død?
38 Jesus el srakna asor yohk, na el som nu ke kulyuk ah, sie luf oan pe eol ah ac eot se itukyang kosrala mutun luf sac.
Jesus blev da atter oprørt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det lå en sten over den.
39 Jesus el fahk, “Eisla eot sacn!” Martha, su ma wien mas sac, el fahk, “Leum, ac arulana koluk fohlo, mweyen el pukpuki len akosr lac!”
Jesus sier: Ta stenen bort! Marta, den dødes søster, sier til ham: Herre! han stinker allerede, for han har ligget fire dager.
40 Jesus el fahk nu sel, “Mea, nga tia fahk nu sum tari lah kom fin lulalfongi kom ac liye wolana lun God?”
Jesus sier til henne: Sa jeg dig ikke at dersom du tror, skal du se Guds herlighet?
41 Elos eisla eot sac nu saya. Na Jesus el ngetak nu lucng ac fahk, “Papa, nga kulo nu sum tuh kom porongeyu.
De tok da stenen bort. Men Jesus løftet sine øine mot himmelen og sa: Fader! jeg takker dig fordi du har hørt mig.
42 Nga etu lah kom porongeyu pacl nukewa, tusruktu nga fahk ma inge tuh mwet inge in lulalfongi lah kom supweyume.”
Jeg visste jo at du alltid hører mig, men for folkets skyld som står omkring, sa jeg det, forat de skal tro at du har utsendt mig.
43 Tukun el fahk ma inge, el pang ke pusra lulap, “Lazarus, ilme!”
Og da han hadde sagt dette, ropte han med høi røst: Lasarus, kom ut!
44 Na el ilme. Paol ac nial srakna pihpla ke nuknuk in misa, ac ipin nuknuk se pwelah mutal. Jesus el fahk nu selos, “Tulala nuknuk in misa lal lukel, ac lela elan som.”
Da kom den døde ut, bundet med liksvøp på føtter og hender, og om hans ansikt var bundet en svededuk. Jesus sier til dem: Løs ham og la ham gå!
45 Mwet puspis sin mwet Jew ma tuku nu yorol Mary elos liye ma Jesus el oru, ac elos lulalfongi kacl.
Mange av jødene, som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, trodde da på ham;
46 Tusruktu kutu selos folokla nu yurin mwet Pharisee ac fahkak nu selos ma Jesus el oru.
men nogen av dem gikk avsted til fariseerne og sa dem hvad Jesus hadde gjort.
47 Ke ma inge mwet tol fulat ac mwet Pharisee elos osun yurin Un Mwet Pwapa Fulat ac fahk, “Mea kut ac oru, ke arulana pus mwenmen ma mwet se inge orala?
Yppersteprestene og fariseerne kalte da rådet sammen til møte og sa: Hvad skal vi gjøre? for dette menneske gjør mange tegn.
48 Kut fin fuhlela elan oru na lumah inge, mwet nukewa ac lulalfongel lac, ac mwet leum lun acn Rome elos ac sroang nu kac, ac kunausla Tempul lasr oayapa mutunfacl sesr.”
Lar vi ham holde ved således, da vil alle tro på ham, og romerne vil komme og ta både vårt sted og vårt folk.
49 Sie selos pangpang Caiaphas, su tuh Mwet Tol Fulat ke yac sac, el fahk, “Efu kowos ku lalfon fuk?
Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det år, sa til dem:
50 Kowos tia akilen lah ac wo nu suwos tuh mwet se na in misa ke mwet uh, liki mutunfacl nufon se in kunausyukla?”
I forstår ingenting, heller ikke tenker I på at det er til gagn for eder at ett menneske dør for folket og ikke hele folket går til grunne.
51 Pwayeiya uh, Caiaphas el tia fahk ma inge ke nunak na lal, a ke sripen el pa Mwet Tol Fulat ke yac sac el fahk kas in palye kacl Jesus lah el ac misa ke sripen mwet Jew,
Dette sa han ikke av sig selv, men da han var yppersteprest det år, spådde han at Jesus skulde dø for folket,
52 ac tia kaclos mukena, a oayapa in eisani nu sie mwet nukewa lun God su fahsrelik nu yen nukewa uh.
og ikke for folket alene, men for også å samle til ett de Guds barn som er spredt omkring.
53 Tukun len sac lac, mwet fulat lun mwet Jew elos suk na oreya in unilya Jesus.
Fra den dag av la de råd op om å slå ham ihjel.
54 Ke ma inge Jesus el tia sifil fahsr lemtulauk inmasrlon mwet Jew, a el som nu ke sie acn apkuran nu yen mwesis, nu ke sie siti srisrik pangpang Ephraim, ac el muta we yurin mwet tumal lutlut.
Jesus gikk derfor ikke lenger åpenlyst omkring blandt jødene, men drog derfra til landet nær ved ørkenen, til en by som heter Efraim, og han blev der med sine disipler.
55 Inge apkuran me pacl in Kufwen Alukela, ac mwet puspis fahsryak liki acn selos nu Jerusalem in aknasnasyalosla fal nu ke oakwuk lun Ma Sap meet liki kufwa uh.
Men jødenes påske var nær, og mange drog før påsken fra landet op til Jerusalem for å rense sig.
56 Elos sokol Jesus, ac ke elos tukeni in Tempul elos asiyuki sie sin sie, “Mea kowos nunku? El ac tuku nu ke kufwa uh ku tia?”
De lette da efter Jesus, og talte sig imellem mens de stod i templet: Hvad tror I? kommer han slett ikke til høitiden?
57 Mwet tol fulat ac mwet Pharisee elos sapkin mu kutena mwet fin etu acn Jesus el oasr we, elan tuku akkalemye tuh elos in sruokilya.
Men yppersteprestene og fariseerne hadde påbudt at om nogen fikk vite hvor han var, skulde han melde det, så de kunde gripe ham.
