Job 9

1 Na Job el topuk ac fahk,

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 Aok, nga lohng nufon ma ingan tari. Tusruktu ma ya mwet se ac ku in eis kutangla el fin lain God in pacl in nununku?

Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

3 Kut ac alein fuka nu sel? El ku in siyuk tausin mwe siyuk Ma mwet uh tiana ku in topokla.

Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!

4 God El arulana lalmwetmet ac kulana; Wangin mwet ku in alein nu sel.

Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

5 El ku in moklela na eol uh in kitin pacl, ac wangin eteya, Ac kunausla eol inge ke ku lun kasrkusrak lal.

Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

6 God El supwama kusrusr lulap ac mokleak infohk uh; El osrokak sru lulap ma loangeak faclu.

ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;

7 El ku in sikulya faht uh in tia takak, Ac oru itu uh in tia kalem ke fong.

han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

8 Wangin mwet tuh wi God laknelik kusrao, Ku futungya fintukun ma sulallal inkof uh.

han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

9 God El oakiya kais sie u in itu inkusrao — su orala petsa ke luman Bear Lulap soko, Mwet Sru Kosro se, ac Tamtael itkosr, oayapa itu nu epang.

han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

10 Kut tia ku in kalem ke orekma usrnguk lal uh, Ac mwenmen ma El oru inge wangin safla kac.

han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

11 “God El fufahsryesr ye mutuk, a nga tia ku in liyal.

Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

12 El eis ma El lungse, ac wangin mwet ku in kutongilya; Wangin mwet ku in fahk, ‘Mea kom oru an?’

røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«

13 Kasrkusrak lun God uh tia ku in ekla. El kunausla mwet lokoalok lal Su kasrel Rahab, ma sulallal inkof uh, ke Rahab el lainul.

Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

14 Ke ma inge, nga ac konauk fuka kas in sang topkol?

hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

15 Finne wangin ma sufal luk, pwayena ma nga ku in oru Pa nga in siyuk ke pakoten sin God, su nununkeyu.

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!

16 Tusruktu, El finne lela nga in kaskas, Nga tia lulalfongi mu El ac porongeyu.

Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

17 El supwama paka upa in tuh sringilyu ac kanteya monuk, Ke na wangin sripa.

han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,

18 El tia ase pacl in momong luk; A El nwakla moul luk ke mwe keok upa.

ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.

19 Ya nga ac srike in lainul? Ku nga ku in lain God? Ya nga ac usalak nu ke nununku? Mea, oasr mwet ku in oru Elan som?

Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

20 Moul luk uh nasnasna ac nga inse pwayena nu sel, tusruktu kas luk uh oru oana in oasr koluk luk, Ac oana in ma nukewa nga fahk uh ma ac akkolukyeyu.

Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

21 Wangin ma sufal luk, tuh nga mansis na. Nga arulana srungala moul luk.

Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

22 Wangin sripen ma nukewa. God El ac kunauskutla, finne oasr ma koluk lasr ku wangin.

Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

23 Fin mwet wangin ma sufal la se misa in kitin pacl na, Na God El ac isrun.

Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;

24 God El sang faclu nu inpoun mwet sulallal. El oru mwet nununku uh kewa in sulongunla. Fin tia El pa oru ouinge uh, na su?

Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

25 “Len luk uh kainglana, ac wangin sie sin len inge wo.

Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,

26 Moul luk uh kasrusr mui oana oak soko ma mui oemeet uh, Oana luman mui lun sie eagle ke el ac pwesrouli nu fin soko rabbit.

gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.

27 Nga fin ac fahk mu nga ac mulkunla ma nga toasr kac uh, Ac srike in ekulla ngetnget asor luk in pwar;

Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «

28 Tusruktu nga esamak mwe keok nukewa luk ac nga sangeng Mweyen nga etu lah God El srakna pangon mu oasr ma sufal luk.

maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

29 Ke nunkeyuk mu oasr ma sufal luk uh, na mwe mea nga in suk?

Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

30 Wangin soap ac ku in ohlla ma koluk luk uh.

Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

31 God El sisyuyang nu in sie luf na fohkfok, Ne nuknuk nga nukum inge, a mwekyekinyu pac.

du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.

32 Funu mwet se pa God, nga lukun ku in topkol, Usalak nu in nununku ac oru aksuwos lasr uh we.

Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;

33 Tusruktu wangin mwet ku in tu inmasrlosr Ac nununkekut kewa.

vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!

34 Tari, nimet nununkeyu, O God! Sruokya mwe aksangeng lom an likiyu!

Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

35 Nga tia sangeng. Nga ac kaskas, Mweyen nga etu insiuk sifacna.

da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!